Den lovpligtige ansvarsforsikring er til alle, som har løst dansk jagttegn. Det er en lovpligtig ansvarsforsikring, som i Danmark kun udbydes af Tryg

Af Redaktionen

Forsikringen dækker skader, der sker ved at afgive skud under jagt eller i umiddelbar forbindelse med jagtens påbegyndelse eller afslutning.

Jagtforsikringen dækker det erstatningsansvar, den sikrede, pådrager sig:

  • Ved at afgive skud under jagt, dvs. under efterstræbelse af vildt
  • Ved at skydevåbnet afgives utilsigtet under jagt eller i umiddelbar forbindelse med jagtens påbegyndelse eller afslutning

Jagtforsikringen opkræves automatisk, når jægerne hvert år betaler for et nyt jagttegn.

Udland

Den danske ansvarsforsikring er anerkendt i Skandinavien, men forsikringen accepteres ikke i Tyskland. Dækningen anses her ikke for at være tilstrækkelig stor både økonomisk og i dækningsområder.

Anmeldelse af jagtskader

Nederst finder du en skadesanmeldelses-blanket, som du kan printe, udfylde og sende til Tryg, hvis du vil gøre brug af din forsikring.

Du kan kontakte Tryg vedrørende din jagtforsikring på 7875 7462 eller send en e-mail til privatansvar@tryg.dk

Downloads

Forsikringsbetingelser
Download skadesanmeldelse

Sikkerhedsudstyr

Sikkerhed og jagt går hånd i hånd. Du kan bestille sikkerhedsudstyr til dig og din hund via Jægerforbundets hjemmeside

 

%d bloggers like this: