Om en kat er herreløs eller omstrejfende, kan være nok så svært at afgøre. Men hvad siger loven på dette område i øvrigt?

Af Redaktionen

Efter den sidste ændring af loven, er det ikke længere tilladt at aflive løsgående katte i naturen – heller ikke efter forudgående advarsler.

Her kan du se, hvad loven helt nøjagtigt angiver.

Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte

I medfør af § 16 i lov om værn for dyr, jfr. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, fastsættes:

§ 1. Ved indfangning af herreløse katte skal disse behandles forsvarligt, og de må ikke ved vanrøgt, overanstrengelse eller på anden måde udsættes for unødig lidelse, jfr. § 1 i lov om værn for dyr. Den, der vil aflive en herreløs kat, skal sikre sig, at dyret dræbes så hurtigt og så smertefrit som muligt, jfr. § 7 i lov om værn for dyr.

§ 2. Indfangning og aflivning af herreløse katte må kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret og fører tilsyn med.

Stk. 2. Dyrlægen skal instruere eventuelle medhjælpere, jfr. stk. 1, om, hvorledes indfangning og aflivning skal ske under iagttagelse af § 1. Dyrlægen skal gennem et løbende tilsyn sikre sig, at hans instrukser bliver efterlevet.

Stk. 3. Indfangning med henblik på aflivning må kun ske efter anmodning fra kommunen, medmindre dyrlægen finder, at aflivning må anses for påkrævet af dyreværnsmæssige grunde. Indfangning med henblik på andre foranstaltninger end aflivning kan ske efter anmodning fra enhver.

§ 3. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, gælder ikke for indfangning og aflivning af herreløse katte, der på grund af sygdom eller tilskadekomst befinder sig i en sådan tilstand, at det er åbenbart, at de af dyreværnsmæssige grunde bør aflives straks.

§ 4. Overtrædelse af §§ 1 og 2 straffes efter § 18 i lov om værn for dyr.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1984.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 541 af 29. december 1942 angående indfangning og aflivning af herreløse katte.

Uddrag fra mark- og vejfredsloven

Kapitel IV

Ufredsbøder, uvane husdyr m.v.

§ 13. Når husdyr, der er til væsentlig gene, uden hjemmel færdes løse på fremmed grund, kan besidderen straffes med bøde.

Stk. 2. For dræbte eller beskadigede dyr skal der ikke betales bøde.

§ 14. Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og omstrejfende katte har den optagelsesberettigede ret til på forsvarlig måde at fjerne fra sin grund og skal ikke betale erstatning, hvis dyret herved kommer til skade eller omkommer. Besidderen af dyret kan kræve det beskadigede eller dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning for den skade, der er forvoldt.

Stk. 2. Nedskydning eller anden direkte på drab af dyret sigtende fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets besidder i forvejen inden for det sidste år er advaret, jf. dog stk. 3. Er besidderen ukendt, kan advarsel indeholdende en kort beskrivelse af det pågældende dyr ske gennem et på egnen udbredt dagblad. Advarsel er ikke nødvendig, hvis dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.

Stk. 3. Nedskydning eller anden direkte på drab af katte og tamkaniner sigtende fremgangsmåde må ikke foretages, medmindre dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »