Påkørsel af vildt kommer de fleste ud for før eller siden og som jæger ved man godt, hvordan man affanger et dyr. Men det er jo ikke altid, at man kører rundt med kniv eller andre våben
Påkørsel af vildt – hvordan forholder man sig
Af Miljøstyrelsen
Er dyret såret, skal du ringe til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812. Find ud af hvor du befinder dig: Vejnavn, vejnummer, kilometersten/vejkantspæl eller GPS-koordinater. Jo mere præcist du kan oplyse stedet, des lettere er det at finde frem til dyret. Marker gerne stedet hvor ulykken er sket, f.eks. med en klud.
Læs i denne nyhed, hvor risikoen for at påkøre et dyr er størst:
Lad et såret dyr ligge
Gå aldrig hen til et såret dyr. Hvis dyret har kræfter til at rejse sig, vil det gøre det af sig selv. Større, sårede dyr kan være farlige.
Det er heller ikke en god idé at følge efter et såret dyr eller forsøge at opspore det igen. Det kan ødelægge sporet for schweisshunden , som sendes ud for at lede efter dyret.
Hvis dyret er dødt
Er dyret dødt, eller finder man et dødt dyr, er det ikke en opgave for Dyrenes Vagtcentral. Man kan hjælpe ved at trække det døde dyr ud i rabatten.
Kontakt eventuelt din lokale vildtkonsulent for vejledning.
Gode råd til at undgå påkørsel af vildt
- Hold altid øje med skiltningen. For at mindske antallet af påkørte dyr og for at undgå ulykker laver Naturstyrelsen afværgeforanstaltninger i form af oversigtsrydninger, hegning, lokal hastighedsnedsættelse, ændret skiltning, faunapassager mm.
- Vær opmærksom på at f.eks. hjortevildt er flokdyr. Der vil derfor ofte komme mere en ét dyr ud på vejen.
- Vær ekstra opmærksom i oktober og november, hvor hjortevildt er i brunst og i maj og juni, hvor de får unger.
- Risikoen for påkørsel er størst ved solopgang og solnedgang.
- Vær ekstra opmærksom på veje, hvor bevoksningen står tæt i rabatten.
- Hold øje med vejkanten. I mørke opdager man ofte reflekserne fra vildets øjne, og så er det en god idé at lette foden fra speederen.
Hvad gør Naturstyrelsen for at undgå trafikdræbte dyr?
For at mindske antallet opsætter Naturstyrelsen blandt andet skilte og hegn, laver faunapassager med mere. Desuden gennemfører Naturstyrelsen lokale informationskampagner på de tidspunkter af året, hvor der er særlig stor risiko for at påkøre dyrene.
Der sker flest påkørsler i morgen og aftentimerne fordi vildtet er mest aktivt i skumringen. Det er typisk forår og efterår der sker flest påkørsler fordi der i disse perioder af året er sammenfald mellem et højt aktivitetsniveau hos dyrene og trafikanternes aktivitetsperioder.
Påkørslerne har ikke noget at gøre med sommertid og vintertid, men er i stedet relateret til de tidspunkter på døgnet hvor dyrene er aktive og bilisterne færdes på vejene.
De mange trafikdræbte dyr har både en biologisk, trafiksikkerhedsmæssig og etisk dimension. Det giver anledning til bekymring om, i hvilket omfang det har konsekvenser for de lokale bestande og spredningen af en række vilde dyrearter i Danmark. Samtidig har trafikken gennem mange år været støt stigende, og derfor må man formode at stå overfor et voksende problem.
Aktionsplan
For at komme problemet til livs blev der mellem 2002-2006 udført en indledende kortlægning af “sorte pletter”. “Sorte pletter” er steder eller vejstrækninger, hvor der sker gentagende påkørsler af større pattedyr, især hjortevildt.
I 2007-2011 blev der foretaget yderligere kortlægning med det formål at få bedst muligt overblik over, hvor mange dyr der bliver dræbt i trafikken, samt hvilke vejmæssige forhold der er af betydning for antallet af trafikdræbte dyr.
Registreringen af de trafikdræbte dyr blev foretaget af de ansatte på Naturstyrelsens lokale enheder og af schweisshundeførere, når de blev tilkaldt til eftersøgningen af påkørte dyr.
Data er løbende blevet indsamlet og bearbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser).
Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002
Trafikdræbte større dyr i Danmark – kortlægning og analyse af påkørselsforhold. Faglig rapport fra DMU nr. 626, 2007 (pdf; 8 mb)
Påkørte større vilde dyr i Danmark 2003 – 2012: Videnskabelig rapport fra DCE. Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 91 2014
Du kan på dette kort se i hvilke områder, der sker flest påkørsler.