Afrikansk svinepest spreder sig i Estland og derfor mener myndighederne, at bestanden af vildsvin skal presses i bund

Af Redaktionen

I Estland skal 7.500 vildsvin nedskydes inden udgangen af februar. Målet er en bestandstørrelse, der svarer til 1,5 vildsvin pr. 1.000 hektar.

Dermed mener myndighederne, ifølge ERR, at der bliver så langt mellem vildsvinene, at den afrikanske svinepest kan bremses og måske helt forsvinde.

Pesten overføres ved kontakt mellem dyrene og jo tættere bestanden er, jo hurtigere går det med at sprede smitten, har myndighederne i Estland konkluderet.

Pesten breder sig

Tidligere har svinepesten været mest udbredt i det sydlige Estland, men i januar er det konstateret smittede dyr ved Harku, tæt på hovedstaden Tallinn

Tönis Korts, som er formand for de estiske jægere, mener, at målet på 7.500 skudte vildsvin er muligt at nå.

Hvor mange vildsvin Estland har i øjeblikket, er dog svært at sige.

Vinteren har været snefattig og det gør det endnu vanskeligere at udtale sig om bestandens størrelse, oplyses det.

Estland er på størrelse med Danmark og er arealmæssigt opgjort til 45.227 km2 – dog med en noget lavere befolkningstæthed idet, den samlede befolkning er opgjort til kun 1,3 millioner

%d bloggers like this: