Jæger ender ubevæbnet i nærkamp med stort og uskadt vildsvin. Alligevel trækker vildsvinet det korteste strå …

Af Redaktionen 19. november 2016

Der er mange måder at nedlægge vildsvin på. De kan skydes med riffel, haglbøsse og bue og sågar med spyd eller kniv. Sidstnævnte er i New Zealand tæt på at være en folkesport.

Men den svenske jæger Peter Halléns nedlæggelse af et vildsvin må høre til en af historiens mere spektakulære.

Indfight med vildsvin

Peters elghund, en tre år gammel elghund kaldet Assar, forsvinder først i november efter et vildsvin. Jagten fortsætter ud af jagtområdet.

Det skriver det svenske nyhedsmedie UNT.se

Heldigvis er hunden forsynet med GPS-sender og efter en jagt på adskillige kilometer kan den svenske jæger og hundeføre konstatere at drevet indstilles.

Men nu befinder hunden sig på anden mands jagtgrund. Derfor lader han sin pistol blive i bilen, da han er fremme i området.

Han er m.a.o. ubevæbnet, da han begynder at gå frem mod hunden, der viser sig at være i indfight med det store vildsvin.

Vildsvin angreb

Normalt er vildsvin sky og dertil nataktive. Men i sjældne tilfælde kan de under stress og pressede situationer finde på at angribe mennesker. KLIK og læs også: Vildsvin dræber pensionist

Den svenske jæger kaster sig ind i kampen, med det uheldige resultat, at han bliver ramt i benet og pludselig befinder sig under vildsvinet.

Han sparker omkring sig, mens han forsøger at komme fri med det resultat, at han rammer grisen i hovedet.

Sparket må have været ualmindelig velplaceret eller hårdt for grisen forlader kampscenen, vakler cirka 20 meter og falder derefter omkuld. Dødt.

Den svenske jæger valgte i første omgang at gå stille med sin oplevelse, da han ikke ønskede at skræmme folk. Det var kun pga af hunden, at vildsvinet gik til modværge, oplyser han til UNT.se

Han giver desuden udtryk for, at den lange jagt kan have stresset grisen. Dette kan måske også have haft indflydelse på, at den pludselig segnede og gik omkuld.

Den svenske jæger slap med få skrammer og glæder sig over, at der var tale om en so, og ikke en orne som ofte har længere hugtænder.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »