Jægerne får for lidt for deres nedlagte vildsvin og det er måske en af forklaringerne på at bestanden er ude af kontrol i dele af Sverige 

P4 Kronoberg kunnne søndag d. 16. juli berette om jægeren Pule Gownius i Växjö, som er utilfreds med de priser, som han modtager for et nedlagt vildtsvin, når det afleveres hos en vildthandler.

Fakta om svinepest og risici

Når der generelt nedlægges for lidt af en vildart i forhold til de udfordringer, som arten kan medføre overfor befolkning, erhverv og den øvrige flora og fauna kan det være væsentlig at se på hvordan man kan motivere jægernes afskydning – evt. ved at sikre en velfungerende afsætningsstruktur af det nedlagte vildt. Denne debat er nu aktuel i Sverige i relation til den voksende bestand af vildsvin ligesom den har været berørt i den lange diskusssion om kronvildt i Danmark

–  I dag er den gennemsnitlige pris, der betales for et vildsvin, blot 300 kroner, udtaler han under interviewet og understreger, at det er for lidt.

Læs også: Vildsvin i Sverige sætter ny rekord 

– I det mindste burde man få så meget, at det dækker udgifterne til det brændstof, der er anvendt på at transportere de nedlagte dyr til opkøberen, siger Pule Gownius efterfølgende i et interview med svenske Jaktjournalen.

– Eftersom priserne er så lave, kræver det, at man har nogle stykker, hvis ikke det skal være en underskudsforretning at transportere dem til vildthandleren, lyder det fra den svenske jægere, som er med i et jagtkonsortie, hvor der årligt nedlægges op til 20 vildsvin.

Vildtkød ikke altid håndteret godt

Noget tyder dog på, at jægerens lave afregningspriser måske er delvist selvforskyldte.

Christian Bauer i Älmhult er slagter og sælger i dag kun opdrættede vildsvin og til Jaktjournalen hævder han:

– Desværre er jægernes nedlagte vildsvine ofte håndteret meget dårligt. Måske har dyrene ligget på en trailer eller pickup natten over og ud af ti indleverede vildsvin, er seks i så dårlig stand, at det sænker den gennemsnitlige afregningspris.

Sådan lyder det fra slagteren, der altså foretrækker at købe vildsvin, der er opdrættet og i det store hele håndteret som slagtede husdyr.

Vildsvin ikke i høj kurs hos forbrugerne

Hos en af ​Sveriges største opkøbere af vildtkød, Ake P Bird & Vilt AB, har men nedslående nyheder til de svenske vildsvinejægere, der nedlægger flere vildsvin end de selv kan spise og afsætte i det nærmeste netværk.

Til efteråret reduceres købsprisen af ​​vildsvin fra 26 SEK per kilo til 21 kroner. Elg forventes fortsat af blive afregnet til cirka 40 kroner kiloet.

Forklaringen er bl.a., at der i detailledet kun efterspørges ganske lidt vildsvinekød. Efterspørgslen kommer fra restauranter, cateringfirmaer og butikker, og der er fersk kød, der er efterspørges. Frosset vildsvinekød er svære at sælge, lyder det fra Jörgen Persson, som desuden påpeger, at man som vildtopkøber betaler en forholdsvis stor pris for knogler, når man køber et vildsvin ind til forarbejdning.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...