– Er argumenterne ikke tilstrækkelige, forsøger Facebook-debattør sig med “karaktermord”. Det hævder vildtbiolog, som undtagelsesvis går i rette med en Facebook-skribent
Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog
KARAKTERMORD PÅ FACEBOOK
ER MAN FATTIG PÅ FAGLIGE ARGUMENTER, KAN MAN ALTID PRØVE AT BEKLIKKE FORFATTEREN MED UDOKUMENTEREDE PÅSTANDE. DERFOR ER JEG IKKE PÅ FACEBOOK.
Jeg er imidlertid blevet gjort opmærksom på, at der i forbindelse med denne artikel: https://www.netnatur.dk/den-nordjyske-hjortevildtforvaltning-2/ har været en efterfølgende debat om mig.
En person gør sig lystig på min bekostning med denne åndrige kommentar:
Det kommer jeg let over.
Anderledes når en person i et andet indlæg bringer denne udokumenterede påstand:
I stedet for at diskutere de faglige argumenter jeg bringer i mine artikler – hvad manden åbenlyst ikke formår – forsøger han sig i stedet med et personligt benspænd.
Det vidner om en speciel hukommelse, når Michael H kan erindre, hvad jeg skulle have sagt om Vindmølletestcentret i 2010. Egentlig burde jeg vel være beæret over, at han allerede i 2010, har fæstnet sig ved, hvad jeg skulle have sagt, idet mine første artikler på Netnatur.dk kom i efteråret 2015.
I VVM -redegørelsen for projektet, skrev man om skovrydning:
Det ville have betydet, at langt størstedelen af Hjardemål Plantage og størstedelen af den lavtliggende del af Korsø Plantage ville forsvinde og blive til eng og klithede. Kun henholdsvis 100 ha og 70 ha ville ligge tilbage som to isolerede skovstykker. Dermed ville kerneområdet for kronvildt være forsvundet, og jeg gjorde ganske rigtigt opmærksom på, at det ville have været katastrofalt for kronvildtet.
Hvis det var blevet realiseret, tvivler jeg på, at Michael H ville have købt den lille ejendom på 4 ha – fordelt på 2 adskilte stykker, som nu ligger omgivet af plantager på alle sider. Den ville nemlig i så fald have ligget midt i et åbent landskab, med 1,5 km til nærmeste skovbryn.
NUVÆRENDE SITUATION
Heldigvis kunne man nøjes med at fælde 266 ha, hvoraf en stor del lå i Østerild Plantage.
Den nuværende situation, er derfor en helt anden, end den i starten skitserede.
Nu er det så heldigt, at jeg har gemt det høringssvar, jeg afgav til kronvildtforvaltningen i implementeringsplanen i 2010.
Der står ikke noget om: … at alt kronvildt ville være væk, hvis det testcenter blev opført ...
Høringssvar: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Bilag3Hringssvar.pdf
Hvad skete: Kronvildtet er ikke borte. Så langtfra. Det er i Hjardemål Klit området – sammen med dåvildtet – bygget op til bestande langt over bæreevnen, så det som forudsagt i den grad går ud over landmændene.
Alt for små kvoter i plantagerne, og alt for kort jagttid på dåvildtet er ansvarlig herfor.
Som forudsagt er der ikke – som ellers ivrigt, men fejlagtigt, påstået af Naturstyrelsen– kommet mere dagaktivt kronvildt i det ”naturgenoprettede” område end i andre åbne områder. Derimod færdes de der, som i området som helhed, på landmændenes marker om natten og i skovene om dagen. Grunden hertil er, at kalveregulering finder sted næsten året rundt.
Det er fuldt forståeligt, at landmændene forsvarer deres afgrøder mod en overtallig hjortevildtbestand. Men det er ren symptombehandling. Bestandene burde i stedet reguleres til et bæredygtigt niveau – såvel økonomisk som økologisk.
Et enkelt fagligt indspark kommer Michael H dog med:
I det første tilfælde har man en bestand på 100 hjorte med 5 over 10 år.
I det andet tilfælde har man en bestand på 666 hjorte med 20 over 10 år.
Det giver jo ingen mening, at sammenligne totaltallet af hjorte i to bestande af så forskellig størrelse.
Men:
- Det afgørende er naturligvis at sammenligne andelen af hjorte, da man så kan vurdere bestandenes opbygning uafhængig af deres størrelse. Ellers kan man jo f.eks. påstå, at man i Jylland syd for Limfjorden, har en bedre hjorteforvaltning end vi har haft på 2000 ha i Hjardemål Klit, da man syd for Limfjorden totalt har flere voksne 8+ hjorte end i Hjardemål Klit!
- Har man et område med en bæreevne på 100 hjorte, er det jo helt uholdbart at øge bestanden i området til mere end det seksdobbelte, for ad den vej at få flere hjorte.
- Hele den bagvedliggende grund til at ønske en andel på 5% 8+ hjorte, er at få en mere naturlig aldersfordeling, som den ville være i en ikke jaget bestand reguleret af store rovdyr og fødeudbud.
Hvis man glemmer andel og øger antal af 8+ f.eks. ved ”mellemhjorte” fredning vil det betyde en voldsom stigning i hjortebestanden og et voldsomt fald i andelen af voksne 8+ hjorte.
Altså det modsatte af målsætningen.
Se f.eks.:
https://www.netnatur.dk/hjortedebat-egon-bennetsens-hoeringssvar/
http://www.netnatur.dk/mellemhjortefredning-a-selektion/
http://www.netnatur.dk/mellemhjorte-b-afskydning/