Mellemhjortefredning er velment, men misforstået. Det forklarer Egon Bennetsen, som her anvender helt nye pædagogiske forklaringsmetoder

Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog

 

“MELLEMHJORTE”FREDNING

EN KATASTROFAL MISFORSTÅELSE

At man freder de yngste og ringeste hjorte, gør det i praksis umuligt at nå forvaltningsmålet på 5 % voksne hjorte (8+), og på sigt vil det påvirke bestanden genetisk i nedadgående retning med lavere vægte – såvel krops- som gevirmæssigt.

Et velment men misforstået ønske om at gøre noget godt, blokerer i virkeligheden for at gøre det rigtige.

Uden en grundlæggende forståelse for en hjortevildtbestands opbygning og dynamik kan man ikke fremlægge en troværdig afskydningspolitik, og det kræver at man kan forstå og tolke en alderspyramides opbygning.

Ethvert virkemiddel i hjortevildtforvaltning bør foretages ud fra dets indvirkning på alderspyramiden, som man derfor må se for sit indre blik.

Læseren bedes derfor sætte sig grundigt ind i Bilag nederst.

For at vise hvor helt ødelæggende ”mellemhjorte”fredning er for opnåelsen af en naturlig aldersfordeling med 5% 8+ hjorte, vil jeg sammenligne to bestande henholdsvis uden og med ”mellemhjorte”fredning.

For at man meningsfuldt kan sammenligne to alderspyramider, baseret på forskellige afskydningsmodeller, er det afgørende at bestandene:

  • Består af samme antal, her ca. 300 hjorte 2+

(At antallet i Alderspyramide 3 ender på 304, skyldes, at jeg med en tilnærmet værdi på 60 % afskydning har prioriteret overskuelighed over nøjagtighed). 

  • Har samme årlig tilgang af 2 års hjorte, her 100 

Se Bilag nederst.

(Note: Numrene i skema 1/alderspyramide 1 og skema 3/alderspyramide 3 er valgt, fordi de indgår i en tidligere  uddybende artikel: kronvildtforvaltning, hvor også skema 2/alderspyramide 2 findes.)

Skema 1 viser en slags modelbestand, som med afskydning af 1/3 af hjortene på hvert alderstrin netop opfylder målsætningen. Der er her 25 8+ hjorte før jagt, hvilket svarer til 5,6 % inklusive spidshjorte.

Skema 3 viser hvad der sker når vi sprossefreder fra bunden – den såkaldte ”mellemhjorte”fredning, hvor man som regel totalfreder 6-og 8- endere – i visse tilfælde også 10- endere.

Nu er sprossetal kun i begrænset grad afhængig af alder, men de fleste fredede dyr vil befinde sig blandt de 2- og 3- årige dyr. Dels er andelen af 6- og 8- endere størst i disse aldersklasser, dels indeholder disse aldersklasser langt de fleste hjorte.

Procentdelen kan diskuteres, men ikke retningen, og jeg har skønsmæssigt sat afskydningen blandt de 2- årige til 11 % og blandt de 3- årige til 22 % i stedet for de nævnte 33 %.

Derved ligger afskydningen i de to aldersklasser på 1/3, henholdsvis 2/3 af de 33% i modelbestanden i Skema 1. 

Den nødvendige afskydning i de øvrige aldersklasser bliver da på 60 % i hver aldersklasse.

Det betyder, at der i denne bestand med samme størrelse – ca. 300 hjorte– og med samme tilgang på 100 2- årige hjorte om året kun er 3 8+ hjorte, svarende til 0,7 % inklusive spidshjorte.

At en så tilsyneladende begrænset reduktion af afskydningen blandt 2- og 3- års hjorte betyder, at bestanden går fra at have 25 voksne hjorte til bare 3 (altså 1/8) vil nok overraske de fleste, men er et matematisk faktum.

Myter og misforståelser

Når der i et område er en årlig tilgang til bestanden på 100 2 års hjorte, skal der også årligt fjernes 100 hjorte ved konstant bestand. Hvis vi for nemheds skyld sætter den naturlige dødelighed til 10 %, skal der altså skydes 90 hjorte om året.

Hvis 6- og 8 – endere er fredet og jægerne i øvrigt, så vidt de formår, skyder hjortene fra toppen går det helt galt, og vi får en bestand som vist i Skema 3.

Det er en udbredt opfattelse, at det er forkasteligt at skyde 6-8- ender hjorte, og at en hjort ikke er ”jagtbar” før den er 10- 12- eller 14 ender.

Før i tiden, med 5 måneders fri jagt på kronhjorte, var selv 4- årige hjorte sjældne, og derfor gav det en vis mening at appellere til jægerne og gøre det til noget moralsk forkasteligt at skyde en hjort, før den var f.eks. 12 ender og dermed erklæret ”jagtbar”. 

Vi ved imidlertid, at der findes 10 – 16- endere selv blandt 2- 3- års hjortene, ligesom der i mange bestande findes 6 – 8- endere blandt 4- årige og ældre hjorte.

Derfor vil flytning af afskydningen fra 6- 8- endere til ”jagtbare” 12-endere ikke hæve alderen med mere end 1 år, ja i mange tilfælde vil det bare bevirke man skyder en flot og lovende 3 – årig 10- 14- ender og må lade en elendig 3- årig 6- 8- ender gå!

To unghjorte. Når den elendige 6- ender er fredet, er det hjorte som den lovende kronetiender, der må holde for. Det er helt galt.

Hvordan man definerer en ”jagtbar” hjort, må bero på den enkelte jægers vurdering af trofæet. For nogen vil det at skyde en spidshjort eller en 6- ender være en uforglemmelig oplevelse. Jeg kender fornemmelsen.

Nu hvor jeg har skudt en stor hjort, har begrebet ”jagtbar” ændret sig væsentligt. Jeg vil gerne skyde en ung hjort fra den dårlige ende til gryden, men det er gjort ulovligt. Derfor er jeg nødt til at skyde en lovende ung eller mellemaldrende 10 – 16- hjort med potentiale. Det er da skørt.

Jamen der er jo ingen, der tvinger mig til at skyde en sådan hjort, hævder nogen.

Måske ikke.

Men husk forudsætningen: Når der går 100 hjorte ind i bestanden årligt, skal der skydes 90. 

Så hjortene skal væk, hvad enten jeg skyder en, eller en anden gør. Og de kan altså ikke alle skydes fra toppen – uanset hvor den måtte ligge – uden negative konsekvenser for bestandens struktur og genetik. 

Som det ses i skema 1 skal over halvdelen af afskydningen (55 %) foregå blandt 2- 3- årige hjorte ved jævn afskydning af 1/3 i alle aldersklasser. Og gerne blandt de ringeste, som jo også smager godt.

Så derfor, en sådan unghjort, som vist her, bør ikke fredes, men skydes!

Foto: Egon Bennetsen

Selvom 6- 8 -endere kan være fine trofæer for nogle, bør vi ikke være så trofæfikserede, at der ses ned på jægere, der skyder disse hjorte for kødets skyld, for det er i virkeligheden dem, der gør det rigtige fordi de er med til at bidrage til den rigtige aldersfordeling. 

Jeg fik engang til et foredrag forelagt det snusfornuftige og tilsyneladende sympatiske synspunkt, at det må da være bedre at frede en 2- årig 8- ender og så skyde den som 4- årig 12 -ender.

Ja, hvis målsætningen var det maksimale antal hjorte nedlagt som 4 år hjorte, ville det være det helt rigtige at gøre.

Men forestil jer, at vi havde en bestand med tilgang af 100 2- års hjorte og skød dem alle som spinkle 4 -årige trofæhjorte. Så ville vi stadig have en bestand på 300 hjorte, men til gengæld ikke en hjort over 4 år! Og altså heller ingen på 8!

Så ønsket om at frede 2- 3-årige 6- 8- endere for at få 3- 4- årige 12- 14- endere er i virkeligheden ødelæggende for at nå målet om 5% 8+ hjorte. Eller med andre ord: Et velment men misforstået ønske om at gøre noget godt, blokerer i virkeligheden for at gøre det rigtige.

Der er nemlig uendelig langt fra en 3- 4- årig ”jagtbar” 12- ender til en voksen hjort på mindst 8 år.

Så de der taler for ”mellemhjorte”fredning, herunder mange af beslutningstagerne i de lokale hjortevildtgrupper, såvel som de fleste i den nationale hjortevildtgruppe og Vildtforvaltningsrådet, afslører dermed, at de ikke besidder en helt nødvendig grundlæggende viden om hjortepopulationers opbygning og dynamik.

Legoklodserne  

Jeg ved af erfaring, at mange blokerer fuldstændigt og står helt af, når det kommer til forståelse af alderspyramider, og derfor ikke får en reel forståelse for hvordan forskellige forvaltningstiltag vil påvirke en given bestand.

Det er i virkeligheden meget simpelt.

Prøv at forestille jer, at i låner 300 Legoklodser af børn eller børnebørn. Hver af de 300 klodser repræsenterer 1 hjort.

Byg så den halve ”pyramide” vist i Alderspyramide 1.  Fra 8 år og opefter er der 25 klodser repræsenterende 25 8+ hjorte før jagt.

Vælt pyramiden og byg en ”Mellemhjorte”pyramide (Alderspyramide 3) i stedet. Vi begynder igen med 100 klodser i nederste lag, men i stedet for 67 klodser i næste lag bruger vi nu 89 klodser som svarer til antallet af 3- årige hjorte før jagt. Vi har altså brugt 22 klodser mere i andet lag end i Alderspyramide 1 svarende til de 2- årige hjorte, der bliver skudt færre på grund af sprossefredningen.

I lag 3 (4- årige hjorte før jagt) får vi nu 69 klodser i stedet for 45. Vi bruger dermed yderligere 2 klodser mere end i Alderspyramide 1.

Det betyder, at i Alderspyramide 1 har vi til de nederste tre lag i (2-4 år)  brugt 212 klodser af 300, og derfor har 88 tilbage. Hvis vi anvender dem med samme procentdel i de næste lag (33 %) ender vi med 25 klodser fra lag 7 og opefter (8 +). Den sidste klods finder vi i lag 12 (13 år).

I Alderspyramide 3 (”Mellemhjorte”pyramiden) har vi i de tre nederste lag brugt 258 klodser, og har nu kun 42 at bygge videre med. Hvis vi også her bruger samme procentdel af de tilbageværende klodser i hvert lag (60 %) ender vi med 3 klodser fra lag 7 og opefter (8 +).

Den sidste klods sættes på pyramiden i lag 8 (9 år).

Så prøv selv at lege med Legoklodserne og forestil jeg forskellige scenarier med og uden arealbegrænsning, brunstjagt, sprossefredning fra bunden eller kortere jagttid for kronebærende hjorte. Det er meget lærerigt, og viser f.eks. klart og tydeligt hvor ødelæggende det er, hvis man bruger for mange klodser i lag 1 og 2.

Og husk I må kun bruge 300 klodser, og I skal bruge 100 i første lag.

Man kan trække på smilebåndet af det, men jeg mener i fuld alvor, at Miljøministeriet – gerne for jagttegnsmidler – burde indkøbe LEGO æsker med nøjagtig 300 klodser til vildtkonsulenterne, hjortevildtgrupperne og Vildtforvaltningsrådet.

De penge vil være rigtig godt givet ud, for det vil tvinge brugerne til visuelt at forstå alderspyramiders opbygning og tolkning.

Jeg har endnu til gode at høre en matematik/biologisk funderet begrundelse for at ”mellemhjorte”fredning skulle tilnærme bestanden til forvaltningsmålet på 5 % 8 + hjorte. 

Og jeg har endnu ikke oplevet, at nogen har forsøgt at tilbagevise mine påstande med faglig funderet kritik. Man skal være velkommen!

For dybere gennemgang af problematikken se: 

www.kronvildtforvaltning-1/

Skema 1 

“Ideal”bestand.
Jævn afskydning 33% i hver aldersklasse

Alder år Før Efter Skudt %Afsk
2 100 67 33 33
3 67 45 22 33
4 45 30 15 33
5 30 20 10 33
6 20 13 7 33
7 13 9 4 33
8 9 6 3 33
9 6 4 2 33
10 4 3 1 33
11 3 2 1 33
12 2 1 1 33
13 1 0 1 100
I alt 300      
Hjorte 8 år og ældre 25 8,3% Inclusive sphj.:  5,6%

 

 

Skema 3

“Mellemhjorte”fredning.
Reduceret afskydning af 2- og 3 – årige. 

Alder år Før Efter Skudt %Afsk
2 100 89 11 11
3 89 69 20 22
4 69 28 41 60
5 28 11 17 60
6 11 4 7 60
7 4 2 2 60
8 2 1 1 60
9 1 0 1 100
I alt 304      
Hjorte 8 år eller ældre 3 1,0% Inclusive sphj.: 0,7%

 

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »