banner_985x232_nyvraa
– Skal hjortene skydes som 6-7 årige brunsthjorte – som hjorten i forgrunden – eller skal nogle have lov til at udvikle sig til dobbelt så gamle kapitalhjorte, som den i baggrunden, spørger vildtbiolog …

Af Egon Bennetsen, vildtbiolog og skovejer

I to tidligere artikler har jeg kommenteret på de forslag, der er fremkommet til den fremtidige kronvildtforvaltning.

LÆS MERE: Vildbiolog advarer om fredning af mellemhjorte

LÆS MERE: Flere voksne hjorte kan opnås uden bureaukratiske regler

I denne artikel vil jeg ud fra teoretiske overvejelser vise, hvorfor to af hovedtemaerne i de fremkomne forslag er direkte skadelige for målet om en større procentdel af voksne/ældre hjorte (9 – 12 år).

Vildtforvaltningsrådet nævner hjorte på 8 år og derover, og derfor er der i det følgende taget udgangspunkt heri.

Selvom det kan virke tungt og indviklet, kommer man ikke uden om at benytte sig af alderspyramider, der viser hvorledes forskellige tiltag må formodes at påvirke hjortebestandens sammensætning m.h.t. alder.

Tabellen og de tilhørende grafer starter ved 2 år, da afskydningen af spidshjorte ikke berøres nævneværdigt af de forskellige forslag. Under alle omstændigheder bør halvdelen af spidshjortene nedlægges.

Uenighederne og problemerne starter ved de 2-årige hjorte.

I begge forslag vil man indskrænke eller fjerne jagten på hjorte med en gevirstørrelse fra 8-ender til enten ulige 10-ender eller ulige tolvender. Man mener dermed at frede “mellemhjorte”.

I en tidligere artikel har jeg nævnt, at 8- og 10-endere normalt er 2 – 3 årige hjorte – altså deciderede unghjorte. Selvom måske 10-15 % aldrig bliver andet end 8- og 10-endere, er mange 3-årige hjorte 12-endere og fra 4 år og op er det normen, at hjortene er 12-endere eller mere.

En fredning af den nævnte slags vil altså stort set være en fredning af 2 – 3- årige (ung)hjorte.
Samtidig går man i forslagene ind for lang jagttid på “store hjorte”, betegnet som lige 10-endere og opad i det ene forslag og lige 12–endere og opad i det andet forslag.

Som netop nævnt er det at være 10- og 12-ender imidlertid ikke forbundet med nogen stor gevirstørrelse endsige nogen nævneværdig alder. Tværtimod!

Teori

I det følgende har jeg i tabel- og figurform visualiseret forskellige scenarier for hjortebestandes struktur og afskydning, alt efter hvilken løsningsmodel der implementeres.

I graferne viser den samlede søjles længde bestanden før jagt, den orange del udgør afskydningen og den blå del er bestanden efter jagt. Alle tabeller og grafer – på nær den sidste – går ud fra en startpopulation på 100 2–års hjorte.

Det er vanskeligt at forudsige hvilke afskydningsprocenter, man bør benytte for forskellige bestande. Jeg regner derfor baglæns og starter med at sige hvor mange voksne/gamle hjorte (8 år og opefter), der formentlig findes i bestandene og derefter tilpasse dette til nogle afrundede afskydningsprocenter. (33%, 50% o.s.v.).

Bestand ved forskellig afskydningsprocent: Graf 1 Graf 2 Graf 3 Graf 4

Tabel 1

Graf 1

Tabel 1, graf 1. Denne graf med en årlig afskydning på 1/3 af bestanden jævnt fordelt over årgangene repræsenterer forholdene mange steder nord for Limfjorden, hvor man med 3 måneders jagttid starter jagten 1/11, og dermed ikke har brunstjagt.

Der er her 17 hjorte, der er 8 år og ældre. Altså 6% af en bestand på 287.

Graf 2

Tabel 1, graf 2. Her er regnet med en afskydning på 50% jævnt fordelt over årgangene. Her er 198 dyr i bestanden, altså 2/3 af den første bestand og kun en enkelt når 8 år. Det svarer til 0,5%.

Det svarer nok til forholdene mange steder syd for Limfjorden, hvor hjorte over 8 år er meget sjældne. (Djurslandundersøgelsen).

Forholdene her repræsenteres dog snarere af:

Graf 3

Tabel 1, graf 3. Her når man samme sørgelige slutresultat, nemlig en enkelt 8-årig hjort ud af en bestand på 238. Det svarer til under ½ %.

Forskellen er, at jeg her har regnet med en afskydning på 1/3 af 2- og 3–års hjortene, men en afskydning på 60% af hjorte, der er 4 år og ældre. Ud over at have en jagttid på 5 mdr. som de øvrige, er de udsat for en væsentlig forøget afskydning i brunsttiden hvor de i 3- 4 uger røber deres tilstedeværelse med brøl.

Allerede som 4-årige brøler de, og med kronvildtets kolossale spredning, er der nu brølende pladshjorte selv i plantager på 30-50 ha – alt efter beliggenhed.

Trofæmæssigt er de efterstræbte, og jeg vurderer, at en afskydning fra 4-års alderen på 60 % er resultatet. Og så passer tallene nogenlunde med de faktiske forhold i mange kronvildtegne. Det gør det yderligere problematisk, at en del af disse 4 – 8 –årige hjorte nedlægges i begyndelsen af september, så de slet ikke når at deltage i brunsten det år.

Graf 4

Tabel 1, graf 4. Denne graf simulerer, hvad, der vil ske hvis man freder 8-10-endere, simplificeret med en totalfredning af alle 2-års hjorte, men også her en afskydning af 33 % af de 3-årige og 60% af de 4-årige og ældre.

På grund af den fredede årgang er der nu væsentligt flere hjorte i bestanden, 307, men der er stadig kun en enkelt hjort, der når 8 år. Under 0,5% af totalbestanden.

Man vil i de 2 forslag reducere jagttiden på hjorte fra 10/12 -endere og opefter til 3 – 3,5 måned, men det vil blive mere end opvejet/modvirket ved at jagttrykket flytter over på denne gruppe af hjorte, når unghjortene er fredet.

En fredning af hjorte svarende til 2–års aldersgruppen, men med bibeholdelse eller forøgelse af afskydningen af brølende brunsthjorte, vil øge antallet af skudte hjorte i alderen 4-8 år, men er slet ikke midlet til at nå målet om en større procentdel voksne hjorte.

Tabel 2

 

Graf 5

Tabel 2, graf 5. Denne graf viser hvad der sker hvis man yderligere indskrænker jagttiden nord for Limfjorden til f.eks. 2 mdr. Det vil måske bevirke en nedsættelse af afskydningsprocenten fra 33% til 25%.

Bestanden vil være vokset til 384 altså en stigning på 25%. Og der vil være imponerende 65 hjorte som er 8 år eller ældre. Disse vil udgøre 17% af bestanden.

Her ligger problemet altså i at bestanden stiger kolossalt. Derfor må tilgangen til 2-års gruppen reduceres

Graf 6ny

Tabel 2, graf 6. Samme situation som i foregående graf, blot med den forskel, at man begynder med 75 2-års hjorte i stedet for 100. Det må vel være en rimelig antagelse, at hvis der kun er 2 mdr. jagttid på hjorte, vil der være større afskydning af spidshjorte, som bør have fuld jagttid (1/10 -31/1). Dels vil der også være større afskydning af hinder og kalve, og dermed være mindre tilgang til spidshjortegruppen. Med denne model har vi en bestand på 294 med 47 hjorte, der alle er 8 år eller ældre. Og de vil udgøre 16% af bestanden.

Hvis tilgangen til 2 års gruppen ikke kan reduceres tilstrækkeligt, kan det blive nødvendigt at give netop 8 – 10-endere længere jagttid. Altså det omvendte af det foreslåede.

Diskussion

Disse teoretiske overvejelser er naturligvis behæftet med mangfoldige usikkerheder, men de er fremlagt for at forhindre, at fremtidens kronvildtforvaltning bevæger sig ud ad et helt forkert spor, hvor masser af besynderlige krumspring frem for alt synes at skulle sikre en brunstjagt, der fuldstændig lægger låg på frembringelsen af voksne hjorte i alderen over 8 år.

Det helt afgørende er at reducere jagttrykket på de 4 – 8–årige hjorte, og da der ikke er bestemte kropslige karaktertræk, der entydigt definerer denne aldersgruppe, er man nødt til at sænke jagttrykket på anden vis.
Og det betyder enten kvoter eller kortere jagttid.

Kvoter har jeg tidligere beskrevet som et bureaukratisk morads, som er svært at gøre retfærdigt.
Tag derfor ved lære af det gode eksempel nord for Limfjorden, og prøv det først!
Så kan man altid gå videre til det mere komplicerede senere.

Så drop septemberjagten på kronhjorte. (Bortset fra spidshjorte).

Dermed kan alle, bevæbnet med kikkert og kamera, opleve det fantastiske sceneri, som kronvildtbrunsten er. Og de mange flere ældre hjorte, kan man så prøve kræfter med i november, december og januar.

SE VIDEO HER

NB: Disse videoer, der er optaget på friland nord for Limfjorden, kan anbefales til at lære at se forskel på de forskellige aldersgrupper. Her er de voksne hjorte endda overrepræsenteret.

Jagttid

Det er vitalt for kronvildtets trivsel, at den jagtlige uro i skovene begrænses mest muligt tidsmæssigt. Derfor er det langt bedre, om nødvendigt at drive jagten hårdt i fire måneder (1/10 – 31/1) end mere løst i 5 mdr. (1/9 – 31/1) endda med yderligere forslag om sommerjagt. Uanset om man driver jagt hver eller hver fjerde uge er jagttiden stressende for vildtet.

Optimalt er det at ordne afskydningen ved få bevægelsesjagter, men er det nødvendigt, at jage 1 gang ugentlig for at nå den nødvendige afskydning (af hinder og kalve), er det trods alt at foretrække frem for en utilstrækkelig afskydning.

Så vender problemet bare tilbage året efter – i forstærket form!

2

Ca. 4 år

3

Ca. 6 år

4

Ca. 13 år