Plantningernes udformning skal tilgodese vildtets varierende krav gennem årstiderne. Året igennem skal plantningerne byde vildtet både læ, mulighed for varme og sol, yngle- og fødemuligheder samt skjul

Af Redaktionen

I designet skal der også tages hensyn til den landskabelige virkning og træernes og buskenes egnethed til sol, skygge, vand og vind samt jordbunden de pågældende steder.

Design af et levende hegn

Hegnets værdi for vildtet stiger med bredden. Et hegn bør som minimum være 3 rækker bredt. Et hegn på 5-7 rækker kan nogle gange fungere som en egentlig remise. Planterne bør ikke plantes alt for tæt.

Buskene skal have plads til en god udvikling af grene, og der må også gerne være plads og lys til, at der med tiden kan komme en fodpose af græs og urter.

Et fuldstændigt tæt-sluttet hegn uden en fodpose giver hverken mulighed for redeskjul eller tilgængelig føde. En plante- og rækkeafstand på 1,5 meter er ideel. Af hensyn til renholdelsen er det vigtigt med den samme afstand mellem rækkerne i hele plantningen.

Planteafstanden i selve rækken kan derimod godt variere. Buske kan for eksempel med fordel plantes lidt tættere i rækken end egentlige træer.

Minimum 75% af planterne skal være lave og højere buske. De laveste arter plantes yderst. Maximalt 25% af planterne skal være egentlige træer. De kan indplantes som små grupper eller spredt som enkelttræer i den/de midterste række/rækker.

Skematisk tegning af plantning i grupper

Skematisk tegning af plantning i grupper

I hegn skal buskene plantes med 3-5 planter af samme art i træk i rækken. De enkelte arter står hermed i lange smalle grupper i rækkerne. Dette sikrer de enkelte arter plads til en god og kraftig udvikling.

Grupperne i de enkelte rækker kan forskydes i forhold til hinanden. Når der plantes på denne måde vil yderkanten af vildtplantningen eller de levende hegn fremstå mere naturligt.

De lyskrævende arter skal plantes mod øst- og sydsiden.

De skyggetålende arter skal plantes mod nordsiden.

Vindstærke arter skal plantes mod vest. Du skal bruge det samme princip for plantning af de yderste rækker buske i små og store vildtplantninger.

Egentlige træer bør kun plantes i den/de midterste rækker i hegnet.

Højest hver 4. plante i midterrækkerne bør være et træ. De øvrige planter i midterrækkerne kan med fordel være skyggetålende buske.

Arealkrav ved plantning i grupper med en rækkeafstand og en planteafstand på 1,5 meter x 1,5 meter:

25 planter svarer til 56 m2

50 planter svarer til 112 m2

100 planter svarer til 225 m2

Design af den lille vildtplantning

Den lille vildtplantning er ofte kun få hundrede kvadratmeter stor. Den lille vildtplantning kan med fordel anlægges efter samme system som hegn.

Den lille vildtplantning i et markhjørne

Den lille vildtplantning i et markhjørne

Det vil sige, den plantes med buskrækker som små grupper i rækkerne gennem hele arealet.

Med en størrelse over 800 m2 kan der laves en kerne med grupper af forskellige buske midt i plantningen.

Ved denne størrelse bør der også laves en eller flere mindre lysninger i plantningen.

Lysningerne må gerne udgøre 1/4 til 1/3 af plantningens areal.

Der bør kun plantes ganske få egentlige træer i den lille vildtplantning.

Design af den store vildtplantning

Den store vildtplantning skal opbygges med 3-5 rækker lægivende buske i yderkanterne efter principperne som beskrevet i anlæggelse af levende hegn.

Der bør dog ikke plantes træer i de lægivende buskrækker, men udelukkende buske. I den nordlige del af vildtplantningen anlægges en kerneplantning.

Kerneplantningen skal være domineret af højere buske. Løvtræer og nåletræer skal plantes i grupper længst mod nord, eller som spredt indblanding i den nordlige halvdel af remisen.

Eksempel på stor vildtplantning med mange åbne partier.

Eksempler på stor vildtplantning med mange åbne partier

Andelen af nåletræ må ikke være for stor.

I store vildtplantninger bør kernen plantes i grupper på 25, 50 eller 100 stk. af hver art.

Jo større vildtplantningen er, jo større kan man lave de enkelte grupper.

Plantning i grupper giver stor variation i kernen, hvilket er til gavn for vildtet. Endvidere bliver den fremtidige pleje af plantningen lettere.

Mod syd skal ca. 1/3 af vildtplantningen holdes utilplantet.

Mellem lysningen mod syd og kerneplantningen mod nord skal der plantes lægivende buskrækker

Lysningen mod syd giver et område med læ og masser af sol. Dele af det åbne areal kan anvendes til vildtager, lavt slået græs, et harvet vegetationsfrit område, eller til områder hvor græs og urter naturlig kan etablere sig.

I lysningen kan der også plantes små grupper af buske. Hvis vildtplantningen er meget stor, kan der med fordel anlægges flere kerner og flere lysåbne arealer.

Gerne lidt ujævnt

Man kan med fordel undlade at plante helt ud til kanten af det areal der er afsat til vildtplantningen. Buskrækkerne må gerne bøje rundt i hjørnerne og lave små bugter på siderne af vildtplantningen.

De urter og græs, der kommer i de friholdte områder, giver vildtet mulighed for redeskjul, dækning og føde. På denne måde kan man også lettere undgå problemer i forhold til driften af den omgivende mark. Der vil være mindre risiko for, at landbrugsredskaber beskadiger vildtplantningen, og det vil give en vis sikkerhed overfor vinddrift af sprøjtemidler.

Endelig vil vildtplantningen have et mere naturligt udseende i forhold til det omgivende landskab.

Den store vildtplantning skal være omgivet af 3-5 rækker lægivende buske. Man planter først de lægivende buske i yderrækkerne. Buskrækkerne anlægges som beskrevet under anlæggelse af hegn. Herefter skal kernen plantes. I kernen plantes de enkelte arter i små grupper på 25, 50 eller 100 planter.

Man inddeler nu kernen i områder på de valgte størrelser. Det kan gøres på øjemål. Det behøver ikke at være nøjagtigt. Grupperne må gerne være lidt skæve i forhold til hinanden. På afstand får det plantningen til at se mere naturlig ud. Afmærkningen kan laves som en fure i jorden eller med snor.

Planterne plantes nu i rækker. Du skal starte i enden modsat det planlagte åbne areal – det vil i de fleste tilfælde være i nordenden. Hver gang du kommer til en afmærkning (fure eller snor), skal du skifte til den planlagte art.

Ved at plante på denne måde, kan du få stor variation i din plantning, og samtidig lettes renholdelsen gennem plantning i rækker. Du kan også undlade at plante i en eller flere af grupperne. På den måde opstår der små lysninger i plantningen.

Når du har plantet kernen, afslutter du med 3-5 rækker buske ud mod det åbne område mod syd.

Renholdelse med maskiner

Hvis du skal renholde med traktor og harve, er det en fordel at lade planterækkerne gå igennem hele vildtplantningen. Her skal du først afmærke arealet til de udvendige buskrækkerne. Herefter inddeler du kernen som beskrevet ovenfor. Du kan nu plante i rækker der går gennem hele arealet.

Det er letteste at lade rækkerne gå på den lange led gennem arealet. Når man kommer til buskrækkerne startes/ afsluttes med 3-5 buske. Det kan være lidt kompliceret med buskene.

Du skal i forvejen have planlagt blandingen af arter i buskrækkerne. Grupperne på 3-5 buske i træk af samme art skal nemlig gå på tværs af rækkerne.

Afhængig af forholdene på lokaliteten og plantningens design, kan den store vildtplantning anlægges uden at benytte afmærkning af arealer med furer eller snor.

Det vigtigste er etablering af buske i de yderste rækker, at arterne i vildtplantningens kerne bliver plantet i grupper og at minimum 1/3 af arealet ikke plantes til.

Anvendelse af ammetræer

På udsatte lokaliteter kan man med fordel bruge ammetræer. Dette gælder både for levende hegn og vildtplantninger.

Typiske ammetræer er rødel og birk. De vokser relativt hurtigt og giver de øvrige buske og træer beskyttelse.

En plante som rødel kan under ideelle forhold vokse 1,5 meter om året.

En plante som rødel kan under ideelle forhold vokse 1,5 meter om året.

Hvis du skal bruge ammetræer, skal hver 8. eller hver 10. plante være et ammetræ.

På meget udsatte lokaliteter kan der med fordel plantes, så hver 4. eller hver 5. plante er et ammetræ.

Ammetræerne skal fældes så snart de øvrige planter er i god vækst.

Hvis ammetræerne ikke fjernes rettidigt, vil de blivende buske og træer mistrives og i værste tilfælde helt gå ud.

I næste artikel fortsættes med beskrivelse omkring håndtering, plantning og vedligeholdelse.

LÆS OGSÅ: Vildtplantning 1

LÆS OGSÅ: Vildtplantning 2

LÆS OGSÅ: Vildtplantning 4

LÆS OGSÅ: Vildtplantning 5

Kilde og skitser: Naturstyrelsen

%d bloggers like this: