Renholdelse af plantningen er utrolig vigtig. Jo bedre du holder den ren, jo bedre vil plantningen lykkes. Hvis du har gjort et godt forarbejde før plantningen foretages, bliver din fremtidige renholdelse af plantningen betydelig nemmere …

Af Redaktionen

Jo bedre plantningen holdes ren, jo kortere tid er renholdelsen også nødvendig.

Renholdelsen er særlig vigtig de første 2-4 år af plantningens levetid, men varierer i øvrigt med lokalitet, klimaforhold, jordbundstype, planteart og planternes risiko for skader forårsaget af hjortevildt, harer og mus.

Det er meget vigtigt, at du har valgt din renholdelsesmetode, inden du designer og anlægger din vildtplantning.

Af hensyn til planternes overlevelse er det særligt vigtigt at holde plantningen fri for græs. Forekomster af urter har mindre betydning for planternes overlevelse.

Renholdelse ved jordbearbejdning

Du kan med fordel renholde din plantning ved jordbearbejdning. Jordbearbejdningen skal foretages så ofte, at der ikke dannes store græstotter eller et tæt dække af græs. I modsat fald bliver jordbearbejdningen besværlig og uden tilstrækkelig god virkning. Det er meget vigtigt, at ukrudtet i plantningen ikke er blevet for kraftigt.

Hvor tit plantningen skal jordbearbejdes afhænger meget af nedbøren og temperaturforholdene i vækstperioden. Du skal minimum påregne at skulle jordbearbejde 2-3 gange i vækstsæsonen.

Renholdelse med traktor og harve

Små plantninger kan du renholde med en hakke eller en kultivator.

En anden metode er at fræse jorden mellem planterne med en almindelig havefræser.

Hvis du har en lille traktor og en gammel harve til rådighed, kan du harve arealet. Du piller en eller to tænder af midt på harven, således at du med traktoren kan køre midt henover planterækken. De tilbageværende tænder indstilles så de behandler jorden på begge sider af rækken.

Kirken ejer omkring 7.000 ha landbrugsjord

For ikke at beskadige planterne skal mellemrummet uden tænder – midt på harven – være ca. 30 cm. Afhængig af planternes vækst vil du, uden at skade planterne, kunne renholde plantningen i et par år. En gammel harve med gåsefodstænder er fortrinlig til formålet.

For begge metoder gælder, at jorden minimum skal behandles en gang i hver retning i rækkemellemrummet. Ved renholdelse med traktor betyder det, at du skal køre hen over hver række én gang.

Slåning af ukrudt med le

En sæk bundet på fronten af traktoren og på forkanten af harven vil beskytte planterne mod beskadigelser.

Renholdelse ved jordbehandling har den fordel, at der sjældent vil optræde mus i plantningen. Jordbehandlingen kan også være til fordel for hønsefugle. Den blotlagte jord er fremragende som bale- og tørreplads. Til gavn for hønsefuglene vil der i et vist omfang også komme en-årige urter på arealet. De kan betragtes som naturens egne vildtplanter.

Ulempen ved fræsning og harvning er, at der i selve planterækken vil komme en stribe græs og højere urter. Hvis du renholder tit og ofte – som man skal – vil en tur med hakkejernet eller en kultivator hurtigt kunne klare dette problem.

Renholdelse ved slåning

En anden mulighed er renholdelse ved slåning. Hvis du bruger en kratrydder, skal du være meget forsigtig med ikke at beskadige planterne. Hvad enten du bruger klinge eller snørehoved kan kratrydderen være svær at styre.

En anden god metode til slåning er brug af le. Med den rigtige metode kan du slå præcis ind til planten og samtidig få det afslåede materiale til at ligge i en stribe mellem rækkerne. Det afslåede materiale vil i nogen grad hæmme græsvæksten. Der skal anvendes en le med et kort blad. Leen skal absolut være skarp. Du må regne med at skulle slå arealet 3- 4 gange i vækstsæsonen. Hvis græs og urter bliver højere end planterne bliver slåningen meget besværlig. Sidste slåning skal foretages i begyndelsen af oktober.

Selvom en plante ser lidt tør ud i de overjordiske dele, skal du ikke slå den omkuld. Hvis der er liv i roden vil der ofte komme nye skud fra roden. Den tørre stab vil hjælpe dig til at erkende planten, så du ikke slår de nye skud af.

Renholdelse ved andre metoder

Du kan udlægge planteplader omkring de enkelte planter. Plantepladerne skal mindst dække 1 m2 omkring planten, ellers har pladen begrænset virkning. Plantepladerne skal helst udlægges på bar jord uden vegetation. Du skal jævnligt kontrollere planterne for musegnav. Du kan risikere, at mus gnaver barken af den del af stammen/planten, der ligger under plantepladen.

Renholdelse ved sprøjtning frarådes. Sprøjtning bør være en undtagelse i vildtplantninger. Et hensyn til vildtet må være kendetegnende for vildtplantningen allerede fra tidspunktet for etableringen af plantningen. Kemisk ren jord er en unaturlig tilstand og er ikke til gavn for vildtet.

Afskærmt sprøtning rundt om den enkelte plante med Round-up i en meget lav dosering kan dog være en løsning.

Der er meget sparsomme erfaringer omkring anvendelse af dækafgrøder i vildtplantninger. Anvendelse af dækafgrøder kan derfor ikke umiddelbart anbefales.

Problemer med vildtbid

Problemer med vildtbid koncentrerer sig om skader forårsaget af mus, hare og hjortevildt. Størrelsen på problemerne afhænger af bl.a. renholdelse (særligt mht. musegnav), hvilke arter træer og buske der plantes, vildttætheden og i hvilket omfang man forsøger at hindre vildtbid.

råbuk bid (1 of 1)

Planternes vækst og vitalitet forringes, når vildtet bider de nye skud.

Vildtbid vil holde plantningen tilbage. Planternes vækst og vitalitet forringes. Det betyder, at planterne konkurrerer dårligere imod græsset, hvorfor der vil komme mere græs i plantningen.

Mere græs betyder mere musegnav, mindre vand og næring til planterne og problemer med forårsfrost på udsatte lokaliteter. Medmindre der gøres en aktiv indsats omkring renholdelse, vil plantningen komme ind i en stadig dårlige udvikling.

Hvor meget man vil gøre for at mindske vildtbid skal vurderes i forhold til skadeniveauet. En vildtplantning behøver ikke lykkes 100% med hensyn til plantevitalitet og planteoverlevelse. Hvis f.eks. 10% af planterne bliver bidt af hjortevildt, kan det næppe betale sig at hegne plantningen.

Mus

Musegnav kan forekomme hele året. De største skader ses dog fra august til maj. I perioder med snelæg er der en særlig stor risiko for skader. Musene (markmus) gnaver barken af stammen fra jordoverfladen og 5-10 cm op, hvorved planten “ringes”. Plantens evne til at transportere vand, næring og sukkerstoffer reduceres eller forsvinder. Afhængig af hvor voldsom musegnavet er, vil planten mistrives eller gå ud.

Nogle arter evner at danne nye skud fra den nederste del af stammen eller fra roden. De største skader ved musegnav ses oftest på nye plantninger, men kan i særlige tilfælde også forekomme på 10 år gamle plantninger.

Der er en klar sammenhæng mellem græs i plantningen og musegnav. Jo mere græs – jo mere musegnav. Jo mindre græs, jo mindre musegnav. Dette skyldes, at de største bestandstætheder hos mus finder i områder med græspels. En renholdelse for græs vil indirekte formindske problemerne med musegnav.

mosegris

Mosegrisene fouragere på planternes rødder.

Musegnav

På visse lokaliteter – særligt i let fugtige områder med mosejord – kan der optræde problemer med mosegrise (vandrotter). Mosegrisene fouragere på planternes rødder. De kan gnave alle rødder af selv ret store planter. Det kan erkendes ved at planten står løst i jorden. Hvis planten rykkes op, vil man nogle gange kunne se, at den øverste tilbageværende del af roden er spidset nærmest som en blyant. Mosegrise kan fanges i muldvarpesakse.

Harer

Harer kan skade plantningen ved at bide toppen af planterne. Tit ser man toppen ligge tilbage ved siden af planten. Problemer med harer er størst fra 0 til 2 år efter plantningen. I nogle tilfælde kan harer gnave barken af ældre planterne. Problemer med harer vil ofte være meget lokalt. Et lavt haretæt hegn vil ofte være den eneste brugbare løsning på problemet.

Hjortevildt

Hjortevildt kan skade vildtplantningen ved at æde top- og sideskud. Hjortevildtet foretrækker visse arter frem for andre. Efter mus er råvildt den vildtart der gør størst skade på vildtplantningen. Råbukkenes fejning kan i nogle tilfælde gå hårdt ud over planterne.

Bidskader af hjortevildt kan i et vist omfang undgås ved at smøre planternes topskud med godkendte vildtbidemidler. Det er midler der virker afskrækkende gennem en skarp smag. Midlerne skal påføres planterne inden vinter. I det fleste tilfælde skal smøringen gentages en eller flere gange gennem vinterhalvåret. Det kan være vanskeligt at smøre buskene tilstrækkeligt effektivt.

Man kan også forhindre bidskader af hjortevildt ved at opsætte et vildthegn. Man kan vende hegnet med de største masker nederst. Så kan fasaner – der jo går og løber mere end de flyver – uhindret gå ud og ind af vildtplantningen.

Endvidere findes der vækstrør og topskudsbeskytterer. Disse midler er dårligt egnede til buske, men kan anvendes på indblandede træer som eg, lind, ask og fuglekirsebær.

Pleje af vildtplantninger

Med årene kan din vildtplantning blive for mørk og tæt i forhold til vildtets krav. Bundlæen vil måske også forsvinde. Det er meget vigtigt at du ved jævnlig pleje fastholder vildtplantningen i en vildtvenlig tilstand.

Vildtplantningen skal have masser af bundlæ og lysninger skal bevares.

Ved brug af en almindelig grensaks vil du kunne holde buskene i en lav, tæt og vildtvenlig tilstand. Klip toppene af i ca. 1,5 meters højde, så vil buskene kvittere ved at blive tættere i bunden.

En række buskarter vil du kunne forynge ved nedskæring ca. 10-15 cm over jorden. Der vil så komme nye skud fra stubbene.

Hold buskene unge ved jævnligt (hver 5.-10.-15 år – afhængig af væksten) at nedskære 10-15 meter af buskene hist og her. Så undgår du en pludselig og voldsom ændring/forringelse af din vildtplantning. Det samme gælder for kernen i din vildtplantning, såfremt du også har brugt buske i kernen.

Ved foryngelse af kernen er det en fordel at have plantet arterne i små grupper. Så kan du foretage en foryngelse ved nedskæring uden at risikere overgroning og overskygning fra planterne på de tilstødende områder af vildtplantningen. Foryngelse ved nyplantning bør også ske i grupper.

En række arter af større buske og små træer kan forynges ved “halvfældning”. Stammen skæres halvt igennem 50-100 cm over jorden. I fælderetningen skal stammen stadig have ubrudt bark og kontakt til stubben. Den fældede top vil hermed stadig være i vækst og give masser af skjul ved jordoverfladen. Fra selve stubben vil der endvidere dannes nye skud, der med tiden vil danne en ny top på busken.

Halvfældning

Egentlige træer skal udtyndes, så der kan komme noget lys til jorden og buskene under træerne.En kerneplantning af nåletræer forynges kun ved nyplantning. Så snart nåletræernes sidegrene er ved at gro sammen, skal du foretage en tynding. Du skal påregne at fjerne ca. halvdelen af træerne.

Du kan tynde den ene halvdel et år, for så nogle år senere at tynde den anden halvdel. Hvis nåletræerne er blevet åbne i bunden, er der kun et at gøre. Fæld den ene halvdel af nåletræplantningen og plant nye planter. Når denne halvdel er kommet godt i gang, fælder du den anden halvdel af nåletræplantningen og planter nyt her.

Du kan også foretage en topkapning af nåletræerne i 1,5-2 m højde. Dette skal gøres endnu mens træerne har grønne grene ved jorden. Du må påregne at  skulle gentage topkapninger hvert eller hvert andet år, idet den øverste grenkrans vil forsøge at danne 3-4 nye toppe.

Tynding af hegn, nogle træer og buske „halvfældes”

Yderligere råd og vejledning

Råd og vejledning om terrænpleje vil kunne fås hos vildtkonsulenten på det lokale statsskovdistrikt. På nogle statsskovdistrikter er der etableret demonstrationsplantninger, hvor du kan få et indtryk af træernes og buskenes udseende og vækst.

Enkelte steder vil du også kunne få erfaringer om design af vildtplantninger.Du kan også søge oplysninger i en række fagbøger om jagt. I mange af fagbøgerne er der afsnit om vildt- og terrænpleje.

LÆS OGSÅ: Vildtplantning 1

LÆS OGSÅ: Vildtplantning 2

LÆS OGSÅ: Vildtplantning 3

LÆS OGSÅ: Vildtplantning 4

Kilde: Naturstyrelsen