I følge vildtudbyttestatistik nedlægger danske jægere mindre vildt end måske nogensinde. Men statistik kan ikke forklare alt 

Af Redaktionen 

Man kan godt få det indtryk, at der aldrig har været mere vildt end der i dag. 

Dagligt læses der om voksende bestande af f.eks. gæs og hjortevildt og ikke mindst de mange udfordringer, som denne udvikling fører med sig.

Men målt vildt for vildt tegner der sig et noget andet billede i vildudbyttestatistikken. 

Ikke siden 1942 er der indrapporteret mindre nedlagt vildt end nu. Og med den foreløbige vildtudbyttestatistik for sæsonen 2018 – udgivet af DCE, Århus Universitet – ser denne udvikling ud til at fortsætte. 

Dermed kan danske jægere notere sig for omkring 1,87 millioner stykker vildt mod 3,97 millioner stykker indrapporteret vildt, da udbyttestatistikken toppede i 1969.

Det er næppe muligt, at tage denne nedgang som udtryk for, at der er blevet tilsvarende mindre jagtbart vildt. En række forhold har nemlig ændret sig i perioden. 

Tolkning i udviklingen i vildtudbytte-statistikken er en stor, ja nærmest umulig opgave. Konstateres kan det dog, at udbyttet er faldende, men at ikke mindst Danmarks “storvildt” herunder luftens storvildt, er i voldsom fremgang. 

Mange årsager til udvikling

Vildtarter er blevet fredet, jagttider er flyttet og reduceret ligesom jægerne efter meget at dømme prioriterer anderledes end de gjorde tidligere. 

Der bruges måske flere jagttimer på jagtformer med lavt udbytte end der gjorde tidligere, hvor der f.eks. måtte nedlægge vadefugle og ringduer i august og hvor harejagt og jagt efter agerhøns var lang mere udbredt end det er i dag. 

Samtidig har udsætning af vildt været med til at sløre billedet. Der udsættes langt flere fasaner, agerhøns og gråænder end der gjorde i 40’erne. 

DCE, Århus Universitet

Vildtkød-statistik 

Jagt handler om mange ting. Det handler om naturoplevelser, kammeratskab og om jagttrofæer til væggen og fotoalbummet. Men det handler også i udpræget grad om vildtkød.

Og blev der udarbejdet en vildtudbytte statistik, der vise udbytte kilo for kilo vil billedet nok se noget anderledes ud.

Selv om der er blevet færre harer og agerhøns – arter, der fyldte god i udbyttestatistikken i efterkrigstiden – er der blvet langt flere gæs og langt mere hjortevildt.

DCE, Århus Universitet

I 1995 blev der nedlagt cirka 10.000 grågæs i Danmark. I dag nedlægges der mere end fem gange så mange.

I efterkrigsårene kunne det danske udbytte af krondyr end ikke skrives med fire cifre. Helt frem til omkring 1990 holder udbyttet sig under 2.000.

Men herefter går det stærkt.

I forrige jagtsæson lå udbyttet over 10.000, men for sæsonen 2018/19 ser det dog ud til, at kurven måske er ved at knække. 

DCE, Århus Universitet

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »