Dyr og planter oplever deres livs efterår, for vinter og frostgrader er stadig ikke nært forestående

Af Naturstyrelsen d. 24. december 2014

Når naturens rytme bliver skubbet, følger hele systemet med. Det betyder, at både dyr og planter tilpasser sig de nye forhold med lunere efterår.

– Dyr, som normalt enten allerede sover vintersøvn eller forbereder sig på det, går i øjeblikket stadig rundt i naturen, fordi det er så lunt, og der er stadig masser af mad at finde. Når det bliver koldt, lægger de sig så i år til vintersøvn med ekstra sul på kroppen,

siger biolog Hans Erik Svart, Naturstyrelsen.

Netop nu er der eksempelvis stadig pindsvin fremme, og de skulle for længst være gået i vinterhi.

Vækket af lunt vejr

Når temperaturen falder, og dyr ikke længere kan finde føde, går de i dvale.

Men stiger temperaturen igen stiger midt i vintersøvnen, risikerer de at blive vækket af vintersøvnen, fordi de mærker varmen.

– Dyrene bliver snydt til at tro, at det er forår. Men selvom det måske er blevet en anelse varmere, så kan dyrene ikke altid finde noget at spise, fordi de dyr, insekter og planter, de lever af, ikke er kommet frem, og så kan de opvågnede dyr i værste fald dø af sult, siger Hans Erik Svart.

Vildt og vinter

Graner lider i lunt vejr

Det lune efterårsvejr er imidlertid ikke godt for en lang række planter og træer.

– Rødgran og sitkagran kan få det dårligere, for de er ikke rustet til så varme temperaturer året rundt. Graner som rødgran og sitkagran har brug for en hvileperiode, og den tager de i vinterhalvåret, når temperaturen nærmer sig frysepunktet,

siger biolog Hans Erik Svart.

Det lune efterår har også betydet, at løvtræerne har beholdt bladene i to-tre uger længere end normalt for årstiden.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »