En Wizsla er en meget alsidig jagthund, som ovenikøbet er både kontaktsøgende og let at træne

Af Redaktionen

Det er en livlig og energisk jagthund. Den er generelt mere kontaktsøgende end de fleste af de andre stående jagthunde og meget tilpasningsdygtig.

En wizsla fungerer derfor også fint som familiehund hos mennesker, der forstår, at det er en jagthund, som de deler hverdagen med.

Den kan omgås alle – voksne, børn og andre hunde.

Aktivitetsniveau

Det er en alsidig jagthund, som også kan finde fornøjelse ved andre former for hundesport som sporsøg, lydighed og agility. En fremragende evne til at holde kontakt under jagten er en af racens grundlæggende egenskaber. Den er meget glad for vand

Den har et stort behov for at bevæge sig frit og for at bruge sin næse. Tidlig socialisering, meget motion, mange positive oplevelser og masser af menneskelig kontakt giver den et godt liv.

Pels og pleje

Racen forekommer i to hårlagsvarianter. Den korthårede vizsla har en tæt, lidt grov pels uden underuld. Den beskytter ikke meget mod fugt og kulde, og hunden befinder sig bedst i varmt og tørt vejr.

Den ruhårede pels med vandafvisende underuld gør hunden noget mere robust. Begge pelstyper skal børstes jævnligt.

Wizsla - kort- og ruhåret

Racen forekommer i to hårlagsvarianter. Her ses den korthårede variant.

 

Indlæring og håndtering

Den er tæt knyttet til sin ejer, glad for at lære og meget samarbejdsvillig, så opdragelsen forløber som regel let.

Træn lystbetonet og meget venligt, kvikt og varieret. Hunden tåler ingen hård behandling.

Historie

Forfædrene til de ungarske stående jagthunde kom til landet allerede i folkevandringstiden med nomader østfra. Den særlige farve skyldes formodentlig påvirkning fra gyldengule tyrkiske jagthunde. De oprindelige drivende jagthunde blev i 1700-tallet tilpasset nye jagtmetoder ved indkrydsning af pointer og andre korthårede hønsehunde. Racen er nu almindelig i mange lande. Den sjældnere ruhårede vizsla opstod i 1930’erne ved at krydse den korthårede med tyske ruhårede hønsehunde.

Dimensioner

Højden på hanner er 58 til 64 cm. Tæver noget mindre, mellem 54 og 60 cm. Vægtmæssigt mellem 22 og 30 kilo.

Farver

Ensfarvet i forskellige nuancer af rødligt gylden.

Oprindelsesland

Ungarn.

Internationalt racenavn

Rövidszörü Magyar Vizsla / Drotszörü Maguar Vizsla.

FCI-gruppe

Gruppe 7 – Stående jagthunde

Specialklub

Kilde: DKK

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »