Ere7IGpw9A0

Zeiss har lavet en jagtapp til både iPhone og Android. App’en indeholder blandt flere funktioner selvfølgelig ballistik

Af Redaktionen

Den integrerede, ballistiske app gør det muligt at oprette en profil til hver af dine ammunitionstyper, så du let kan navigere imellem dem.

Appen kan både bruges til Zeiss-sigtekikkerter, hvor du også kan finde den rigtige ASV-ring, og for andre mærker til at udregne ballistiske tabeller.

I basen er der data på mere end 5.000 fabriksladede ammunitionstyper, hvor mundingshastigheden og den ballistiske koefficient automatisk tilføjes.

Hjemmeladere har ligeledes nemt ved at oprette ballistiske profiler for hjemmeladet ammunition. Her tilføjes automatisk data fra den nærmest beliggende vejrstation. De ballistiske profiler kan gemmes og printes.

Ud over ballistik har app’en også funktioner som jagtdagbog, vejr og en kortfunktion.

Du kan hente app’en i AppStore og på GooglePlay – søg på “Zeiss-Hunting” …

iPhone-udgaven er i øvrigt også designet, så den fint fungerer på iPad.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »