Bestanden af vildsvin hos vore tyske naboer stiger støt, hvilket også påvirker spredningen af vildsvinene mod det vestligste Europa men også navnligt mod nord

Af Redaktionen

I jagtåret 1976/77 – altså for 40 år siden – var afskydningen af vildsvin i Tyskland på 131.516 vildsvin. Egentligt et ganske pænt antal.

“I tørre tal drejer det sig om i alt 589.417 vildsvin.”

Nu foreligger statistikken for jagtåret 2016/17, og i forhold til for 40 år siden, så er afskydningen af vildsvin steget med hele 348 procent! I tørre tal drejer det sig om i alt 589.417 vildsvin.

I takt med truslen fra øst med den afrikanske svinepest, har mange jægere fulgt myndighedernes opfordring til at øge afskydningen – til trods for, at det efterhånden er en kendt sag, at en øget afskydning af vildtsvin blot fører til en stigende bestand.

LÆS OGSÅ: Mere jagt fører til flere vildsvin

Om jagtåret 2017/18 giver en fortsat stigning i afskydningen vil tiden vise.

Året 2017 har ikke været noget oldenår (mange agern og bog i skovene), så vildsvinene har ikke det overskud af føde i skovene, som de har haft gennem de seneste år.