Aftenfalken jager ofte insekter i skumringen, deraf dens navn. Den lille rovfugl er dog en sjælden gæst i det danske luftrum

Af Redaktionen

Aftenfalken (Falco vespertinus) er lidt mindre end tårnfalken og en fåtallig gæst i Danmark. Den voksne han har sodfarvet fjerdragt bortset fra undergumpen, der er rustfarvet. Benene samt næbroden er røde. Den voksne hun har skifergrå overside med mørke tværbånd og gulbrun underside og isse.

Aftenfalken er en meget dygtig flyver, der fanger store insekter i luften, men den kan også hænge stille i luften og ”muse”, ganske som dens fætter tårnfalken. Den er social og yngler ofte i kolonier. Her udnytter aftenfalkene f.eks. rågereder, hvor de kan hjælpe hinanden med at fordrive de større råger. Både det danske navn og det videnskabelige artsnavn sigter til, at fuglen især jager i skumringen, hvor der er mange insekter på vingerne.

Levesteder

Aftenfalken yngler i Østeuropa, i størst antal i Rusland og Ukraine, og videre østpå til det centrale Sibirien. Den østeuropæiske bestand uden for Rusland og Ukraine er begrænset; flest par yngler i Ungarn. Der har været lejlighedsvise fåtallige yngleforekomster i forskellige vesteuropæiske lande, ligesom den optræder fåtalligt f.eks. i Italien.

I Danmark optræder aftenfalken som fåtallig trækgæst og sjældent som sommergæst. Antallet af fugle, der registreres herhjemme, svinger kraftigt fra år til år. Den kan optræde invasionsagtigt i forbindelse med længerevarende højtryksperioder med østenvind i forsommeren eller eftersommeren, gerne i småflokke.

Under forårstrækket ses der flest fugle ved Skagen, men den kan også observeres på de nordsjællandske træksteder og Møn. Om efteråret ses den normalt i størst antal på Sydbornholm.

Aftenfalken er så afhængig af insekter som fødegrundlag, at hele bestanden overvintrer på savannen i det sydvestlige Afrika, hvor den jager i mindre flokke.

Føde

Aftenfalken lever hovedsagelig af større insekter som guldsmede og humlebier og i vinterkvarteret ikke mindst græshopper, som den hovedsagelig fanger i flugten.

I ynglesæsonen tager den også mindre hvirveldyr som mus, fugleunger og firben, som den slår ned på fra luften eller fra en udsigtspost. Det er ressourcebesparende at transportere større dyr end insekter som føde til ungerne.

Bestandsudvikling

Aftenfalken har været i tilbagegang i kerneområderne gennem de seneste årtier. Det skyldes formentlig, at det øgede pesticidforbrug i det østeuropæiske landbrug rammer arten hårdt pga. insekternes store betydning som fødegrundlag.

Fakta om Aftenfalken

Vingefang: 65-75 cm
Længde: 30 cm
Vægt: 130-200 g
Kuldstørrelse: 3-4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 22-23 dage
Ungetid: 27-30 dage

Kilde: dof.dk

%d bloggers like this: