De fleste kender vist den lille tårnfalk. Og ikke andet så har flertallet set den,  når den hænger og “muser” over markerne

Af Redaktionen

Tårnfalken (Falco tinnunculus) er en lille rovfugl, der kendes på sine spidse vinger og lange hale. Den har rødbrun overside og lys, spættet underside. Hannen har dog blågråt hoved og haleoverside.

Den ses gerne “musende” over åbne områder, hvor den med baskende vinger og udspredt hale næsten står stille i luften, mens den spejder efter bytte på jorden.

Levesteder

I Danmark findes tårnfalken overalt, hvor der er åbent land med spredt bevoksning, samt i byerne.

Særlig store tætheder findes ved Århus og Storkøbenhavn, og i Vestjylland, hvor der er store udyrkede arealer og ældre bygninger eller opsatte redekasser.

Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

Tårnfalken er en hulruger, der fra naturens hånd gerne ruger i hulrum i klipper eller i gamle træer. Derfor går tårnfalken også villigt i redekasser (“falkekasser”).

Stigende bestand

Gennem målrettet opsætning af redekasser på elmaster, bygninger eller træer er det flere steder i landet lykkedes at få den lokale bestand til at stige betydeligt. I byerne kan tårnfalken placere reden i huller i høje bygninger som kirketårne og siloer.

Flere tårnfalke kan godt have rede i samme tårn, da fuglen ikke er særlig territorial omkring redepladsen.

Føden findes i byens udkant, f.eks. langs motorveje. De fleste tårnfalke bliver i Danmark året rundt, men nogle trækker dog sydpå til Tyskland, Holland og Frankrig for at overvintre. Der ses også et træk gennem landet forår og efterår af de nordskandinaviske bestande.

Da dødeligheden for standfuglene visse år kan være ret høj, får tårnfalken, i forhold til de fleste andre rovfugle, relativt mange unger.

Antallet af æg reguleres fra år til år meget præcist af den fødemængde, som hunnen modtager op til æglægningen. På den måde undgår tårnfalken at investere energi i unger, som der alligevel ikke vil være føde nok til at opfostre.

Føde

Tårnfalken er specialist i at fange mus, der også er tilgængelige om vinteren, men den er ikke kræsen i sit fødevalg. Den tager stort set alle slags smådyr som småfugle, orme, snegle, større insekter og padder.

[su_custom_gallery source=”media: 38871,38870,38872,38873,38874″ limit=”100″ link=”post” target=”blank” width=”800″ height=”500″ title=”always”]

Om sommeren opdages disse fra luften, men om vinteren skifter den taktik for at spare på energien.

I stedet for aktiv fødesøgning dyrker den da i højere grad “anstandjagt”; f.eks. sidder den på en hegnspæl på udkig efter bytte. Denne jagtform er betydeligt mere energibesparende, men samtidig også mindre effektiv.

Bestandsudvikling

I starten af 1900-tallet blev en del tårnfalke beskudt, og totalfredningen i 1931 gav en pæn bestandsfremgang, der yderligere fik et skub med fredningen af alle rovfugle i 1967.

I 1950’erne og 1960’erne gik tårnfalken imidlertid tilbage, ligesom mange andre rovfugle, på grund af brugen af sprøjtgiftene PCB og DDT, som ophobedes i fuglene og mindskede formeringsevnen. Efter at disse stoffer blev forbudt, blev bestanden dog relativt hurtigt genoprettet.

Tårnfalken er også én af de rovfugle, som i de senere år er blevet ramt af den ulovlige giftudlægning.

LÆS MERE: Ulovlig gift dræbte tårnfalke-familie

I dag regner man med, at der findes omkring 2.500 ynglende par i Danmark.

Tårnfalken er således landets tredje talrigeste rovfugl efter musvågen og spurvehøgen.

Fakta om tårnfalken

Vingefang: 65-80 cm
Længde: 34 cm
Vægt han: 190-240 g
Vægt hun: 220-300 g
Ynglealder: 1-2 år
Kuldstørrelse: 3-6 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 27-32 dage
Ungetid: 27-30 dage

Se video med tårnfalken her

Kilde: dof.dk

%d bloggers like this: