– Et forsøg på at indføre ulovlige ordninger ad bagvejen. Sådan lyder det fra  chefjurist i Bæredygtig Landbrug, som ser ministerudspil som endnu et forsøg på at begrænse den private ejendomsret

Af Redaktionen

– Jagtretten er ikke en hvilken som helst ret, men en helt grundlæggende ret, der kulturelt set går hundredvis af år tilbage. Det siger Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug (BL) til Maskinbladet.dk

Baggrunden for udtalelsen er et udspil, som kan læses i pkt 10 i nedenstående link:

Udkast til ændring af jagtloven

Udkastet giver i forskningsmæssig øjemed ministeren beføjelser til i en tidsbegrænset periode at afvige fra de alment gældende regler for jagt og jagtret. En undtagelse, som Nikolaj Schulz ser som endnu et forsøg på at ændre i den private ejendomsret.

DLS, JJLL og BL sendt høringssvar

Derfor har Bæredygtig Landbrug sammen med Dansk Land og Strandjagt (DLS) og Jysk Jæger- og landbrugslau (JJLL) indsendt et høringssvar, der skal forhindre, at Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kommer på kant med lovgivningen.

– Forskning tages vel imod, men der er ikke behov for at lade det gå udover lodsejere, forklarer Nikolaj Schulz under henvisning til, at staten er Danmarks største jordbesidder.

Nikolaj Schulz fremlagde under åben høring i Folketinget august 2016 jagtrettens grundlæggende rettighed. Udlægningen er ikke efterfølgende set juridisk anfægtet. Læs mere: Høring

Nikolaj Schulz har tidligere spillet en helt afgørende rolle i debatten om de nye og mere bureaukratisk forvaltningsprincipper, som blev tydeliggjort under debatten om fremtidens hjortevildtforvaltning.

Her påpegede juristen, at der ikke var juridisk belæg for at gøre dele af jagtretten direkte betinget af et medlemskab af et hjortelag.

Denne påpegning står stadig uimodsagt og forslaget, der blev støttet af bl.a. Danmarks Jægerforbund, blev i første omgang bremset.

Læs også:

DJ formand irettesat af BL formand

Nu frygter de tre foreninger, at det nye udspil skal åbne op for, at der alligevel kan indføres tilstande, der kan skille jagtretten fra ejendomsretten, og i høringssvaret til ministeren anbefaler de at pkt 10 bortfalder i det nye udspil. til ændringer af jagtloven.

Se artikel-oversigt over adaptiv forvaltning

Til nr. 10

Den foreslåede § 46 a er ny. Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges miljø- og fødevareministeren til under overholdelse af regler fastsat med hjemmel i § 52, stk. 4, nr. 1, at fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 26, § 28 og § 30, stk. 1 med henblik på iværksættelse af tidsbegrænsede, nationale eller lokale initiativer til brug for forskningsmæssig afprøvning af jagt- og vildtforvaltningsformer, – redskaber og -metoder.

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de nærmere rammer og vilkår for de i stk. 1 nævnte initiativer herunder regler om pligt til indberetning.

Baggrunden for bestemmelsen er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.2.

Bemyndigelsen i § 46 a tænkes udmøntet således, at eventuelle initiativer alene iværksættes på miljø- og fødevareministerens foranledning, eller på baggrund af en af ministeren godkendt indstilling fra Vildtforvaltningsrådet. Der vil således ikke blive tale om en traditionel forsøgsordning med ansøgningsprocedure, fastsatte kriterier og udvælgelse.

Bemyndigelsen kan alene anvendes til tidsbegrænsede initiativer af op til 4 års varighed, dog ikke længere end den tid, der i det konkrete tilfælde er nødvendig for at opnå de fornødne forskningsmæssige resultater. Hvis der efter en evaluering er ønske om at fortsætte initiativet uændret, skal dette ske ved en egentlig lovændring.

Hvor de forskningsmæssige resultater ikke giver det fornødne grundlag for en kvalificeret evaluering, kan forsøgsperioden i særlige tilfælde forlænges i en kortere periode. Initiativer kan i særlige tilfælde afbrydes før tid uden evaluering, hvis grundlaget for initiativet bortfalder.

Bemyndigelsen kan tænkes anvendt til bl.a. tidsbegrænsede udvidelser af mulighederne for jagtmetoder på visse arter.

Initiativer med udvidelse af mulighederne for jagtmetoder på visse arter kunne eksempelvis være muligheden for at skyde bestemte vildtarter på foderpladser. I udlandet skydes eksempelvis vildsvin ofte på foderpladser for at holde bestanden på et acceptabelt niveau.

For at sikre, at de borgere og herunder jægere, der måtte blive berørt af for eksempel tidsbegrænsede, nye muligheder i forhold til de gældende regler eller eventuelt bliver pålagt tidsbegrænsede restriktioner, bliver bekendt med et igangsat, tidsbegrænset initiativ, vil rammerne og betingelserne for sådanne initiativer, hvis det på baggrund af en konkret vurdering skønnes hensigtsmæssigt, blive fastlagt i bekendtgørelsesform.

Der henvises i den foreslåede ordlyd af § 46 a til lovens § 52, stk. 4, nr. 1, der indeholder hjemmel til at fravige en række af lovens bestemmelser. Henvisningen har til formål at sikre, at en iværksættelse af tidsbegrænsede initiativer overholder Danmarks EU-retlige forpligtelser, det vil sige habitatdirektivet, herunder bilag IV og fuglebeskyttelsesdirektivet.

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...