Råvildt nedlægges med både med kugle, hagl og pil, men når det gælder eftersøgning med schweisshund, har anvendelse af våbentype under jagten måske betydning for hvor ofte der tilkaldes schweisshund til eftersøgning

Af Redaktionen

I Danmark må råvildt jages med både riffel, hagl og pil. Under forårsjagten på råbuk, er det dog kun tilladt at anvende riffel samt bue og pil. Hagljagt er kun tilladt under efterårsjagten, der strækker sig fra 1.10 til 31.1. for både buk samt rå og lam.

Under forårsjagten nedlægges vildtet under anstandsjagt eller pyrch og typisk er jægeren alene på jagt. Det er mere reglen end undtagelsen, at råbukken træffes uden at være opmærksom på jægerens tilstedeværelse.

Under efterårsjagten bliver en del af dyrene tilsvarende nedlagt med riffel, men der falder også en stor andel under jagt med hagl. Og i modsætning til forårsjagten, er efterårsjagt – især med hagl –  kendetegnet ved selskabsjagt, hvor der udover hunde også deltagere flere jægere under jagten.

Når man i Schweiss-sekretariatets (Miljø- og fødevareministeriet), afløser grafisk oversigt over eftersøgninger for sæsonen 2017/18 fordelt på type våben, skal man altså have i baghovedet, at der ikke alene er tale om forskellige våben, men også om forskellige jagtmetoder.

Råvildt der nedlægges med kugle, står ofte stille i skudøjeblikket hvorimod råvildt, som skydes under jagt med haglvåben, ofte beskydes mens de er i bevægelse.

Desuden er det ved jagt med kugle og pil i reglen nemmere at konstatere træf af dyret i form af schweiss og evt. afskudte hår. Noget der kan være vanskeligere, når råvildtet beskydes med hagl.

Det kan føre til, at jægerne er mere tilbøjelig til at registere et haglskud, som en forbier end de er under jagt med riffel og pil, hvor der ofte, men langt fra altid, kan konstateres tegn på træf på påskudsstedet.

De nævnte forskelle til trods bliver “kun” 26% af landets registrerede eftersøgningshunde kaldt ud til eftersøgninger, hvor dyret er påskudt med hagl. Jagt med bue tegner sig for 3% af eftersøgningerne, mens hele 71% af eftersøgningerne drejer sig om råvildt påskudt med kugle.

 

Fordelingerne mellem forår og efterår er opgjort til 49% om efteråret og 51% om foråret, hvor det som nævnt kun er trofæbærende handyr, der står for skud.

Cirka halvdelen af det nedlagte råvildt er jfr supplerende oplysninger fra cirka 38.000 jægere opgivet som råbukke. Dermed kan man næppe udlede sammenhæng mellem tilkaldelse af schweisshunde og råvildtets køn.

KLIK og læs mere: Cirka halvdelen af det nedlagte råvildt er råbukke

Hvis disse indbretninger tegner et retvisende billede af jægernes afskydning, er hver andet stykke råvildt, der nedlægges i Danmark, faktisk en voksen buk.

Statistikkerne fra Schweiss-sekretariatet er kun fremstillet grafisk uden ledsagende tekst og hensigten med oversigten er næppe at udlede hvilke type våben eller jagtform, der er mest effektiv til jagt på råvildt. Det er en meget kompleks diskussion, som kræver inddragelse af langt flere forhold en fordeling af eftersøgninger i forhold til våbentype.

Skulle sekretariatets oversigt bidrage til denne debat, vil det forudsætte, at der bliver udgivet en langt mere nuanceret oversigt baseret på schweisshundeførernes tilbagemeldinger.

Interesant er det dog, at der er større chance for at finde et dyr påskudt med kugle end der er for at finde et dyr påskudt med hagl.

Chancen for at finde et stykke råvildt påskudt med hagl er jft oversigten under 30%, hvorimod over halvdelen af de dyr, der eftersøges efter påskud med kugle, findes af de tilkaldte schweisshunde.

Størst  er succesraten dog ved eftersøgning af råvildt påskudt med pil. Her findes over 60% af de dyr, som eftersøges.