Fjordternen yngler i Danmark om sommeren. Den ankommer sidst i april og tager tilbage til vinterkvarterene i Vestafrika igen i august-september
Fjordternen (Sterna hirundo) er ligesom den beslægtede havterne en elegant flyver, der ses styrtdykke ved havet samt i søer og moser på sin jagt efter fisk.
Af Redaktionen
Fjordternen har længere ben end havternen, hvad der gør, at den har lettere ved at bevæge sig på jorden og kan færdes – og yngle – i lidt højere vegetation end havternen. Dens tynde, orangerøde næb med sort spids er lidt længere end havternens, mens halen er kortere.
“Når fjordternen står på jorden, når halen kun frem til vingespidserne.”
Levesteder
Fjordternen yngler fortrinsvis i tempererede områder i Europa, Asien og Nordamerika, dvs. at den generelt yngler længere sydpå end havternen. Der findes desuden lokale tropiske bestande, bl.a. i Vestafrika og det nordlige Sydamerika.
Det er formentlig nordligere fugle, der har slået sig ned på overvintringspladserne. I Europa er det den mest udbredte terneart. Således forekommer den spredt i de fleste europæiske lande fra Nordnorge til Middelhavslandene.
I Danmark yngler den i modsætning til havternen ikke bare langs kyster og fjorde, men også inde i landet, i søer og moser. I Jylland mangler den dog stort set inde i landet.
Fjordternen er fortrinsvis koloniruger og yngler ofte sammen med havterner eller hættemåger, men der er også enlige par, specielt ved sjællandske søer og moser. De største bestande forekommer i Roskilde Fjord og ved Vadehavet, hvor der omkring årtusindskiftet er registreret et par hundrede par begge steder.
På trækket sydpå til overvintringspladserne langs Vest- og Sydafrikas kyster passerer mange nordligere fugle Danmark, hvor de fouragerer indtil september, når fiskene søger længere til havs.
Der er observeret op til 18.000 overnattende fjordterner i Ho Bugt. Tilsvarende er der på forårstrækket registreret op til 15.000 fjordterner på én dag ved Vestkysten, flest ud for Blåvands Huk og ved Skagen.
Fjordternens føde
Fjordternen lever hovedsageligt af småfisk, som den fortrinsvis fanger ved styrtdyk. I begrænset omfang tager den også vandinsekter og krebsdyr.
Bestandsudviklingen
Fjordternen har generelt været i tilbagegang herhjemme siden midten af 1900-tallet. Det skyldes forskellige faktorer som manglende kreaturafgræsning på yngleområderne, færre hættemågekolonier, der sikrer arten beskyttelse i yngleperioden, samt forurening af søer og ved kystområderne konkurrence fra havternen, der er en bedre havfisker.
Mange kolonier fra 70’erne er opgivet, men til gengæld er der kommet nye til, bl.a. som følge af oprettelsen af øreservater i slutningen af 70’erne, hvad der betød en midlertidig fremgang for arten i 80’erne. Siden århundredskiftet er der dog sket en halvering af bestanden. Tilbagegangen er størst i Østdanmark.
“Der er mellem 0 og 25 ynglende par af fjordternen ved Odense Fjord.”
Fuglene yngler på småøer med lav vegetation og på holme i fjorde- og havområder. De kan både yngle ved ferskvand og saltvand.
Fjordternen lever fortrinsvis af fisk, som den fanger ved at dykke, men den ynder også at spise også større vandinsekter.
Sådan er fjordternen beskyttet
Fjordternen er på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste over fugle der skal beskyttes særligt, og den er samtidig totalfredet i Danmark.
Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I
Bonn-konventionens liste II
Bern-konventionens liste II
Fredet
Hvordan kan man hjælpe fjordternen
Arten bør lades i fred i ynglesæsonen, men uden for denne periode er det en fordel at lade egnede yngleområder afgræsse, for på denne måde at optimere betingelserne for fuglen.
Kilde. dof.dk