Havternen er en fantastisk flyver, ikke blot på trækket. Derfor træffes den ofte meget langt fra redepladsen, når den jager

Af Redaktionen

Havternen (Sterna paradisaea) er den almindeligste af de danske terner, og har et vingefang på mellem 80 og 95 centimeter.

Den kan til forveksling fjordternen, men havternen er slankere og har en længere hale samt kortere ben. Den voksne havterne har mørkerødt næb, hvor fjordternens næb er orangerødt med sort spids. Vægten på fuglen ligger mellem 80 og 120 gram.

Omkring 1970 var den danske ynglebestand af havterne på mellem 5.000 og 6.000 par. Siden er bestanden gået svagt frem.

“Havternen er den fugl, der på trækket tilbagelægger de største afstande.”

Arten er, med undtagelse af Bornholm, registreret som ynglende i alle andre landsdele.

Havterner er trækfugle. De ankommer til Danmark sidst i april måned og flyver tilbage til vinterkvartererne ved Antarktis omkring starten af august.

Levevis

Havternen yngler på småøer og holme, hvor der ikke er rovpattedyr, der kan æde æg og unger. Fuglene yngler i kolonier, og reden er ofte placeret på den åbne sandstrand eller i sparsom og lav vegetation.

Føden består hovedsageligt af fisk, som fanges ved styrtdykning. Havterne tager dog også større vandinsekter.

Ro omkring kolonien i yngleperioden er vigtigt for at sikre havternens ynglesucces.

“Både havternen og fjordternen er meget aggressive fugle, der styrtdykker mod indtrængende fjender i kolonien.”

Hvad kan hjælpe havternen?

Man kan hjælpe arten ved at undlade at færdes inden for en afstand af cirka 300 meter fra reden i perioden april til midten af juli.

Kilde: Miljøstyrelsen

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »