Hvad foregik der egentligt den skæbnesvangre morgen ved Karup, hvor jagtuheldet slog ned og kostede en 57-årig jæger livet?

Kommentar af Redaktionen

Ét uheld under jagt er altid ét for meget. Det kan alle være enige om. Men når der så alligevel sker ét af de heldigvis sjældne uheld, så må vi alle forsøge at drage lære af det – og måske også være noget mindre dømmende i vores hurtige udtalelser på de sociale medier.

For hvad foregik der egentligt den skæbnesvangre morgen ved Karup? Det kommer vi nærmere ind på i denne kommentar, der er knyttet til en lokal anonym kildes gengivelse af den tragiske ulykke.

De to jagtkammerater var placeret i hvert sit tårn på et åbent spor i skoven.

De gik i deres tårn kl. 7.50 (som var skydetid). Kort efter afgiver afdøde skud til en kronhind. Dyret løber omkring 100 meter ned af sporet mod det andet tårn, hvorefter den forender.

Undersøgelser har vist, at skytten gik ned fra sit tårn efter skuddet og gik inde i skoven ned mod kronhinden. Uden at give sin kammerat besked.

Skytten går ud af skoven og over til den forendte hind. Dette har kammeraten ikke set. Det eneste han ser, er en bevægelse dér, hvor hinden ligger. Altså tror han, at det er hinden, der rejser sig, og han afgiver et skud for at fange den af …

Skytten blev ramt alvorligt ved knæet, og pulsåren var revet over.

Selv om kammeraten gjorde alt, hvad han kunne indtil ambulancen ankom, så stod hans liv desværre ikke til at redde, og han blev erklæret død af lægen i ambulancen kl. 9.00

I bagklogskabens lys står alt jo ulideligt og tindrende klart.

Hvad kunne være gjort anderledes? Bør man f.eks. undlade at forlade sin post, før det er en aftale? Men man bør selvfølgelig heller ikke afgive skud til noget, som man tror, man ved, hvad er. Men skytten har naturligvis følt sig sikker – ellers havde han jo ikke afgivet det fatale skud.

Jagt er så sikkert, som det kan blive. Det viser en stor svensk undersøgelse og det er nærliggende at antage, at det samme gælder i Danmark, hvor vi i almindelighed er forskånet for jagtuheld.

LÆS OGSÅ:

ANTALLET AF DØDBRINGENDE VÅDESKUDULYKKER KAN NÆPPE BRINGES LÆNGERE NED

Men den dag uheldet er ude, der kan alt ske, som ikke burde kunne ske.

Det viser uheldet ved Karup, hvor det bør bemærkes, at jægeren, der afgav det uheldige skud, ikke skød fordi jagtfeberen kogte over. Hans skud var alene tiltænkt som afkortning af det, denne antog var et anskudt dyrs lidelser.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »