Jack Hansen ser hér nærmere på om en afskydningsfordeling på 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam vil kunne redde vores råvildtbestand og råvildtjagt 

Råvildt afskydning: Hvad sker der ved 25, 25 og 50% råvildt afskydning?

Dette læserbrev indeholder:

Afskydningsfordelingen 25 – 25 – 50 %.

Det talmæssige grundlag – i den nuværende bestand.

Hvad sker der i det første jagtår ved denne afskydningsfordeling?

Hvordan går det med bukkene?

Hvordan går det med råerne?

Hvordan går det med lam?

Foreløbig konklusion på 25 – 25 – 50 %.

Hvordan ser bestanden så ud efter 6 år?

Endelig konklusion på 25 – 25 – 50 %.

Bedst bestandsudvikling over 6 år ved 42 % bukke, 20 % råer og 38 % lam.

Mit ændringsforslag vedr. råvildtforvaltning er fortsat …

Tekst og foto: Jack Hansen: 26.07.2022

– alt som jeg opfatter dette, efter min mening og ud fra mine beregninger i en simulerende bestandsanalyse samt i henhold til nærmere forklaringer og uddybninger på: www.netnatur.dk/tag/jack-hansen/.

Er det ved at være sen aften for vores råvildtbestand, og hermed også for vores kære råvildtjagt?

Afskydningen af råvildt siges at være faldet i jagtåret 2021-2022 med hidtil største årlige fald på 13,5% (til et udtag på 77.000 dyr) i forhold til året før (godt 89.000). Således er der nu tale om et fald i de årlige jagtudbytter fra 2009 til 2022 på (132.372 – 77.000) 55.372 færre skudte dyr, svarende til et fald på 41,8% i løbet af 13 år.
Se også:
www.netnatur.dk/raavildtudbyttet-dykker/.

Nu står vi så i en bekræftet situation hvor det ikke længere kan nytte noget at pege på alle mulige andre årsager til vores eskalerende bestandsfald, uanset om disse hver især er mulige, rigtige, delvist rigtige eller forkerte – på enten landsplan eller lokalt.

At vi har bestandsfald fra 2009 til nu kan der næsten slet ikke være tvivl om, da det ikke er muligt at afskyde 41,8% færre dyr i samme bestandsstørrelse – ikke med dén intensitet der altid har været i råvildtjagten. Hos en superpopulær vildtart som råvildtet, må bestandsudtaget antages at stå i ret proportionalt forhold til bestandsstørrelsen – og andet har vi heller ikke råd til at antage.

Uanset alt muligt andet (som nok deltager i bestandsfaldet), er og bliver den eneste mulighed for at redde vores råvildtbestand og råvildtjagten, at meget hurtigt nedregulere jagtperioden for bukke og råer og afskyde med den rigtige afskydningsfordeling – der eksisterer ikke andre muligheder.

Nedsættelse af jagtperioder skal give os tid til, via indarbejdning og anvendelse af den rigtige afskydningsfordeling, at rette op på vores bestandssituation, og hvis dette lykkes kan vi ad åre måske igen sætte jagtperioden på bukke op, til i nærheden af nugældende jagtperiode.

Og vildtudbytteindberetningen bør også optimeres og gøres obligatorisk i alle dele, straks. – Kort og ærligt sagt: Vi må vide hvad vi skyder, for at kunne vurdere bestandsudvikling.

Nødvendigheden af at se nærmere på afskydningsfordeling er sandelig stadigvæk til stede – mere end nogensinde, kan man roligt sige. – Hér i dette læserbrev ses nøjere på én af disse afskydningsfordelinger, som måske mange jægere anser hensigtsmæssig og anbefaler videre. 

Afskydningsfordelingen 25 – 25 – 50%

I læserbrevet www.netnatur.dk/de-syv-syndere/ afrundede jeg mine betragtninger af årsagerne til den sete store nedgang i jagtudbyttet hos råvildt fra 2009 til 2021 og hvor jeg foreslog ændringsforslag til råvildtforvaltningen på afskydningssiden.

I læserbrevet www. Netnatur.dk/er-53-skudte-bukke-for-meget/ supplerede jeg med mine betragtninger af, om 53 % skudte bukke (ca. vor aktuelle) er for meget i vores nuværende råvildtbestand – fordi dette nøgletal er centralt og yderligere påvirket af vores trofæjagt.

Vedrørende alle mine læserbreve: Jeg påstår ikke at alle mine anvendte estimerede antal og resultater er 100 % rigtige, for ingen kender råvildtbestanden godt nok hertil, men jeg vil påstå at jeg har gjort alt for at finde og fremvise de sandsynlige rigtige antal og resultater – og at disse er tilstrækkelige til at dels bedømme de mange fremsatte anbefalinger, dels træffe sandsynlige rigtige beslutninger for helt nødvendige ændringer i råvildtforvaltningen – ændringer som haster.

Og nu fremkom en nydelig og pæn kommentar på Facebook til dette læserbrev, lydende:

”Jack Hansen har givet vis ret. Det er vist bare en kende for akademisk for jægere som de er flest. Hvis vi nu følger den videnskabsbaserede vejledning, og afskyder bukke, råer og lam i det forholdstal de er kommet til verden i, er det vist helt fint. Ca. 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam.”

En anden nydelig og pæn kommentar på Facebook til dette læserbrev var:

”Ifølge videnskabelig rapport fra DCE nr. 195 fra september 2016, var der en vurderet forårsbestand af råvildt på 300.000-400.000. Vildtudbyttet i 2016 var ca. 100.000, heraf var ca. 50 % råbukke. Det giver en gennemsnitlig udbytte % på 29 (25-33), hvilket passer meget godt med Jack Hansens tal + – 3 % råbukke, så hans resultat på – 10.000 efter det første år, er nok ikke helt forkert.10.000 ud af 50.000 er 20 % for meget og giver en stabil bukkebestand ved 30 % bukke og mulighed for en stigende bukkebestand ved 25 % bukke.

Hér var så 2 jægere enige om bukkene, men er de enige vedr. råer og lam? Dét de 2 jægere skriver lyder jo meget rigtigt, men der ses jo mange andre vidt forskellige anvendte og fremsatte anbefalinger til afskydningsfordeling, se www.netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/. Og hvordan bliver vi sikre på, at dén afskydningsfordeling de 2 jægere anbefaler videre – er den rigtige?

Så længe vi alle (både jægere og videnskaben) fremsætter så mange forskellige anbefalinger til afskydningsfordeling, som aldrig på nogen måde bliver forsøgt illustreret eller dokumenteret sandsynlig rigtige, opnår vi aldrig bæredygtig jagt, under bevaring af vores hidtil udtalte frivillighed og liberale markedsmekanisme indenfor jagtområdet. – Og dette er vel værd at bevare, eller hvad?

Således kan jeg ikke se at vi nogensinde vil kunne opnå bæredygtig jagt uden et verificeret Afskydningsværktøj stillet til rådighed for jagtudlejere og jægere. Et Afskydningsværktøj hvor jagtudlejeren og jægeren blot definerer sit jagtareal (størrelse, beliggenhed og mulighed for at justere prævalgt kvalitet) og herefter får oplyst antal dyr på dette areal, og hvor mange bukke, råer og lam der bæredygtigt kan afskydes på dette jagtareal. – Dette må være det eneste logiske og rigtige, sammen med en nedsættelse af jagtperioder for bukke og råer, som eventuelt kan tilbageføres når/hvis en rigtig afskydning på jagtarealerne kommer til påviseligt at lykkes. – Se fotos fra mit bud på et Afskydningsværktøj.

Den ovenfor først nævnte kommentar på Face Book har muligvis ret i, at mit skrevne kan være en kende for akademisk for de fleste jægere, ligesom det kan tilføjes, at måske ikke alle jægere er lige interesserede i denne del af råvildtjagten, hvilket dog helt sikkert er meget påkrævet – hvis vi vil bevare råvildtbestanden og vores kære råvildtjagt.

Men sådan er dét nu engang, og dette kan der nok ikke ændres ved.

Men mit skrevne videreformidles også til de bestandsforvaltende myndigheder og deres rådgivere, hvor der sidder folk der rask væk skriver rapporter på 40-50 sider – og i et sprog som vi andre må læse 2 gange, og med masser af tal, udregninger, tabeller, sindrige diagrammer mv.

Dét gør de, fordi dette er helt nødvendigt, da man ikke snakke sig talløst og beregningsløst ud af bestandsdynamik, som faktisk er ret kompliceret. Bestandsdynamik, med de mange nødvendige nøgletal, kan kun overskues fremadrettet ved at fremadsimulere (altså beregne) en given bestandssituation (inkl. jagtudbytte) videreført gennem en årrække.

Og det er jo fremadrettet at vi har brug for at overskue konsekvenser af vores hidtidige jagtudøvelse (som bestemt ser ud til at være i frit fald), hvis vi skal kunne rette op på dette.

Dersom man har en bestandsdynamik som kan konstateres uhensigtsmæssig, hvilket må være tilfældet i vores råvildtbestand hvor de årlige jagtudbytter falder gentagent, nytter det ikke noget at blot postulere noget, uden at levere grundlag, tal, beregninger, forklaringer og referencer, så godt som det er muligt. – Det kan naturligvis forekomme akademisk og tungt – men ikke tungere end indenfor alle andre områder og brancher, hvor man også er tvunget til talbehandling, kalkulation, simulering og sandsynlige estimater.

Sådan så det ud i Terslev i 16.05.12. Jægeren læsser en skudt buk i bilen, og bag ham kunne tælles 6 stykker råvildt. – Kommer man til at opleve et sådan syn igen?

I første ovenfor nævnte Face Book kommentar nævnes ”den videnskabsbaserede vejledning”: 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam. Men jeg kan nu ikke helt se hvor dette anbefales fra videnskabelig side – men dette er faktisk også ligegyldigt, da vi fra videnskabelig side og fra kanten af denne har fået leveret flere vidt forskellige anbefalinger til afskydningsfordeling gennem tiderne, anbefalinger som vi alligevel ikke har fulgt, for hvilken af dem skulle vi dog vælge?

En anbefalet afskydningsfordeling på 25 % voksne handyr, 25 % voksne hundyr og 50 % unger ligner noget fra den svenske elgbestand, og hvor det sandelig er gået grueligt galt – og hvor min Simulerende Bestandsanalyse fremkommer med en bedste og bæredygtig afskydningsfordeling på ca. 30 % tyre, 30 % køer og 40 % kalve, i en bestand på 331.000 med 88.000 skudte elge årligt (formodet udbytteprocent ca. 26). – Dette beregnet ud fra elges biologiske grundlag og vilkår, som er anderledes end råvildtets.

Afskydningsfordelingen 25 % handyr, 25 % hundyr og 50 % unger hos råvildt går ganske rigtigt ud på (som det ses i den første kommentar på Face Book), at der afskydes i bestanden i det forholdstal bukke, råer og lam er kommet til verden i. Altså ca. 50 % handyr (bukke og bukkelam) og ca. 50 % hundyr (råer og rålam).

Og dette lyder jo umiddelbart meget rigtigt, fornuftigt og logisk – men ved første nærmere øjekast, ser en afskydningsfordeling på 25 % handyr, 25 % hundyr og 50 % unger ud til kun at gælde i en bestand med lige mange handyr og hundyr, men en sådan bestand findes nok ikke på vores frie vildtbane. – Vores bestandssammensætning pr. ultimo juli er i bedste fald ca. 11 % bukke, 43 % råer og 46 % lam (1 buk pr. 4 råer), og vi er jo nødt til at vurdere denne (og enhver anden) afskydningsfordeling i forhold til dén formodede bestandssammensætning i bestanden.

Helt generelt må det også siges, at det ikke nytter noget at alene se på afskydningsprocenten for bukke (hvilket mange jægere tilsyneladende fokuserer på), også fordi både antallet af bukke og antallet af råer (der også føder bukke og afgør antallet af oprykkende bukkelam) bestemmes af afskydningsprocenterne hos både bukke, råer og lam. – Hvis dette er sandt, kan ingen i hovedregning se om en skudt andel på f.eks. 25 eller 30 % bukke er hensigtsmæssig, og fremfører man dette uden sandsynliggørende underbygning, vil der vel blot være tale om (endnu) en ikke underbygget anbefaling – og dem synes jeg at vi har set rigeligt af, ja faktisk ikke andet.

Man kan heller ikke se om en given afskydningsfordeling giver bæredygtig jagt med bevaret, forbedret eller forringet bestandsstørrelse eller bevarede, forbedrede eller forringede nøgletal – ved kun at se på ét år. Der må nødvendigvis ses på, hvordan den givne afskydningsfordeling påvirker udviklingen i hele den valgte bestand (både bukke, råer og lam) over en årrække, fordi pludselig (et par år inde i årrækken) kan et par nøgletal kollidere med hinanden og give en helt uventet bestandsudvikling. – Dette kan kun opdages (før dette indtræffer), i en Simulerende Bestandsanalyse.

Jeg tror bestemt ikke på at vi kan rette vor bestand op ved at alene afskyde færre råer, se www.netnatur.dk/boer-vi-skyde-faerre-raaer-og-er-det-nok/, eller ved at skyde flere ræve, se www.netnatur.dk/hvor-mange-raalam-aeder-raeven/ – og at flytte bukkejagten helt eller delvist til august er jeg overbevist om vil medføre kollaps i råvildtbestanden, se www.netnatur.dk/laeserbrev-om-raavildtjagt-og-nye-jagttider/.

I læserbrevet www.netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/ har jeg allerede vist hvad der sker ved at anvende afskydningsfordelingen 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam i vores nuværende formodede bestand, hvilket var: Bestandsstørrelsen reduceres med ca. 161.000 dyr på de 6 år – fordelt på ca. 10.000 færre bukke, 74.000 færre råer og 77.000 færre lam (ca. halvt af hver) – men jeg skal gerne illustrere og specificere dette nærmere i det følgende, således at jeg også selv overholder det ovenfor beskrevne.

Herefter vil jeg forsøge at illustrere hvor let det er fremføre en anbefalet afskydningsfordeling – i forhold til hvor omfattende det er at påvise den anbefalede afskydningsfordeling sandsynlig rigtig:

Rå i Borup 25.05. – Den gule prik på dyret er CNS- kuglen, hævet ganske lidt fordi jeg sidder højt.

Det talmæssige grundlag – i den nuværende bestand

I det følgende illustreres groft bestandsudviklingen ved at afskyde med en afskydningsfordeling på 25 % handyr, 25 % hundyr og 50 % unger i vores formodede bestand – og grundlaget herfor bliver følgende, på de 3 klassiskeog nødvendige tidspunkter at betragte bestanden i:

Ultimo juli – parringsperioden, hvor det er vigtigt at der er det rigtige antalsforhold mellem beslående bukke (primært de 2-10 årige) og beslåbare råer (alle råer, også smalråer). – Jeg mener i øvrigt at parringsperioden er meget længere end vi normalt antager, se: www.netnatur.dk/lammesætningsperiode og parringsperioden

16.05. – jagtstart for bukke, som også er analysens valgte oprykningsdag, hvor det er vigtigt at det rigtige antal overlevende handyr og hundyr (og i det rigtige forhold) tager ét trin op ad aldersstigen.

Den 2. juni – den i analysen valgte dag for lammesætning (alle fødsler), som er den vigtige tilgang til bestanden, som skal udligne afgang (jagt og dødelighed).

På disse 3 klassiske tidspunkter, ser vores formodede bestand således ud, ifølge min analyse:

Pr. ultimo juli år 1. Lad os sige at vi har en startbestand på f.eks. 300.000 dyr fordelt på i bedste fald ca. 11 % bukke, 43 % råer og 46 % lam. Så vil der stå ca. 32.400 bukke, 129.300 råer (heraf 37.900 smalråer), 71.500 bukkelam og 66.800 rålam (i alt 138.300 lam). Dette i år 1 af en 6- årig simuleringsperiode, som forløber fra ultimo juli år 1 til ultimo juli år 2 osv. – Dvs. der er et kønsforhold pr. ultimo juli i startbestanden på ca. 34 % handyr og 66 % hundyr og 1 buk pr. 4 råer.

Jeg regner med at ca. 66 % af bukkene er 1- årige bukke, pr. ultimo juli år 1 (i startbestanden).

Pr. jagtstart 16.05. år 1 (altså 9,5 mdr. efter analysestart ultimo juli) fremkommer min Simulerende Bestandsanalyse (ved årlig afskydning 87.000 og afskydningsfordeling 25, 25, 50 %) med en bestand på ca.: 189.200 dyr fordelt på i bedste fald 33 % bukke og 67 % råer. Dvs. 1 buk pr. godt 2 råer (der regnes med at alle lam sættes 2. juni (for at gøre kalkulation mulig), derfor ingen lam hér den 16.05.). Altså ca. 61.800 bukke og 127.400 råer pr. jagtstart 16.05. Det er beregnet at ca. 62 % af bukkene er 1- årige bukke pr. 16.05. år 1, ved denne afskydning 25, 25, 50 %.

Pr. 02.06. år 1, den hidtil antaget gennemsnitsdato for fødsler i Danmark, som jeg dog mener forrykket via en meget længere lammesætningsperiode end hidtil antaget, se: www.netnatur.dk/lammesætningsperiode og parringsperioden – kommer analysen frem til en bestand på ca.: 316.600 dyr fordelt på i bedste fald ca. 16 % bukke, 40 % råer og 44 % lam. – Dvs. 1 buk pr. 2,4 råer og et kønsforhold på ca. 38 % handyr og 62 % hundyr. Altså ca. 52.000 bukke, 126.300 råer (heraf ca. 35.500 smalråer der ikke sætter lam) og 138.300 lam pr. 02.06. år 1.

Man ser hér, at der er ca. lige mange lam i startbestanden ultimo juli som hér den 2. juni år 1, hvilket skyldes at den valgte startbestand af lam nu belastes med en afskydningsfordeling på hele 50 %. Dette sammentræf er kun tilfældigt og dette forhold vil ændres de næste simulerings år, hvor effekten af denne nye samlede afskydningsfordeling 25, 25, 50 % vil fremtræde tydeligt og anderledes, fordi antal lam også afgøres af afskydningsandele hos bukke og råer, se senere Tabel A 25, 25, 50 %.

Bestandsudtaget

De 25, 25, 50 % giver et årligt bestandsudtag, hvis vi vil skyde 87.000 dyr i alt årligt, fordelt på: 21.750 bukke, 21.750 råer og 43.500 lam, ved formodet udbytteprocent på ca. 29. – De 21.750 bukke må siges at være ganske langt fra vores nuværende ca. 45.900 skudte bukke, så heri ses nok den første kraftige og nok uacceptable barriere i denne afskydningsfordeling.

Ovenstående må være grundlaget for at kunne vurdere om en afskydningsfordeling på 25 % handyr, 25 % hundyr og 50 % unger er hensigtsmæssig – i vores antagede råvildtbestand, og når vi vil afskyde 87.000 dyr årligt.

Hvad sker der i det 1. jagt- år ved denne afskydningsfordeling?:

De tal og værdier vi mener at kende og de tal og værdier vi tror sandsynlige, kan sættes ind i den omtalte 6 års Simulerende Bestandsanalyse (der forløber fra ultimo juli til ultimo juli), sammen med afskydningsfordelingen 25, 25, 50 %, og vil hér give følgende grove resultater i første ud af 6 jagt- år. – Dette vil fremvise en foreløbig retning i bestandsudviklingen, med afskydningsfordelingen 25, 25, 50 %, som altså tilsyneladende mange råvildtjægere mener rigtig og anbefaler videre til andre råvildtjægere.

Dette efterfølgende synes jeg ærlig talt ikke er (for) akademisk, da det jo kun er almindelig regning og simple regnestykker. At dette fylder noget er naturligt, når man skal forsøge at opstille tingene overskueligt, forklaret og kontrollerbart. Jeg kan heller ikke se at man skulle kunne vise sådan noget som dette her på ret mange andre måder.

Det supersvære og akademiske begynder først når man vil etablere en selvkontrollerende teoretisk simulerende bestandsanalyse med alle de rigtigt mange og frit vælgelige variabler og vilkår – og som både viser udviklingen over 6 år i den frit valgte bestandssituation, hvordan man finder det bedste årlige jagtudbytte og den bedste afskydningsfordeling, og hvordan så udviklingen over 6 år bliver med dette fundne bedste bestandsudtag.

Senere i en tabel A 25, 25, 50 % vil det fremgå, hvordan afskydningsfordelingen 25, 25, 50 % vil påvirke bestanden efter at have været anvendt i 6 år, og dette er den endelige påregnelige sandsynlige bestandsudvikling ved denne afskydningsfordeling.

Hvordan går det med bukkene?:

Buk den 25.05. – Den gule prik på dyret er CNS- kuglen, ved næsten vandret kuglebane, og hvor dyret står let skråt imod skytten.

Den 16.05. år 1 (altså 9,5 mdr. efter analysestart ultimo juli) starter vi med at afskyde i bukkebestanden, som denne dag (i valgte bestand som sandsynligvis er vores nuværende og med 25, 25, 50%), udgør ca. 61.800 bukke (heraf 38.100 stk. 1- årige bukke, ca. 62%).

Fra 16.05. i år 1 til 16.05. i år 2 afskyder vi (ved andel 25 % af 87.000) 21.750 af de ca. 61.800 bukke, hvorefter vi har ca. 40.000 bukke tilbage ved jagtens afslutning den 16.05. år 2. – Men der skal også fraregnes almen dødelighed i jagtåret:

Fra 16.05. år 1 til 16.05. år 2 dør ca. 7.600 bukke af almen dødelighed, hvorefter vi har ca. 32.400 bukke tilbage (40.000 – 7.600). – Den anvendte beregningsmæssige dødelighed hos handyr er 18% hos 2-10 årige bukke, 21% hos 1-årige bukke og 41 % hos bukkelam i deres første 4 levemåneder og 22 % i resten af deres første leveår, alt udregnet måned for måned gennem 6 år.

Den 16.05. år 2 (valgte oprykningsdag for bukkelammene) oprykker ca. 34.200 stk. bukkelam til aldersgruppen 1- årige bukke, (dem der stod der i forvejen oprykker til 2- årige bukke), hvorfor bukkebestanden den 16.05. år 2 da vil udgøre ca.: 32.400 + 34.200 = 66.600 bukke.

Da vi den 16.05. i år 1 havde ca. 61.800 bukke, og vi den 16.05. i år 2 har ca. 66.600 bukke, har vi altså fået ca. 4.800 flere bukke i den Simulerende Bestandsanalyses 1. jagt- år – altså ved at afskyde med 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam i en startbestand på 300.000 pr. ultimo juli, bestående af sandsynligvis ca. 32.400 bukke, 129.400 råer og 138.300 lam, og med en samlet årlig afskydning på 87.000 dyr, som er en formodet (gættet) udbytteprocent på 29.

* Resumé resultat bukke: Det 1. jagt år ved andelen 25 % skudte bukke, gav altså ca. 4.800 flere bukke det 2. år, og denne positive retning ville man nok forvente at fortsætte i de følgende simulerings år, men dette ender faktisk med at give fald i bukkebestanden fra jagt- år 1 til jagt- år 6, viser fremadsimulering, se senere Tabel A 25, 25, 50 %. Præcist derfor er simulering nødvendig.

Man kan også hér sige, at det er en særdeles høj pris, at afskyde 24.150 færre bukke årligt for at opnå 4.800 flere bukke i bestanden det 2. år pr. 16.05. (45.900 (ca. nuværende afskydning) minus 21.750 (afskydning ved 25 % bukke) = 24.150) – altså ca. 52 % færre bukke end nu.

At der ikke blev flere bukke ud af den lave afskydning på 25 % bukke, skyldes så afskydningen hos råer (25 %) og lam (50 %), og dette illustrerer præcist hvorfor man ikke kan nøjes med at se på afskydningsfordeling hos f.eks. bukke alene.

Nu vil nogen måske fremføre, at alle antal som ses i dette læserbrev vil ændre sig ved en højere dødelighed (f.eks. som følge af ”råvildtsygen”) – jo, men de hér viste udviklingsretninger for bukke, råer og lam vil være nøjagtigt de samme (ved forskellige dødelighedsprocenter), og vil stadig vise om denne afskydningsfordeling 25, 25, 50 % er god eller dårlig. Dette fordi alle antal dyr der bliver tilbage efter en højere dødelighed vil blive lige meget mindre, givende den samme udviklingsretning og intensitet i denne.

I min simulerende bestandsanalyse fremkommer den bedste, bæredygtige afskydning af bukke til ca. 42 %. Se www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte og www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden.

 Hvordan går det med råerne?

Råvildt afskydning

Rå den 11.07. på Møn. – Den gule prik på dyret er CNS- kuglen.

Den 16.05. år 1 (altså 9,5 mdr. efter analysestart ultimo juli) har vi en rå- bestand på ca. 127.400 (heraf ca. 35.800 smalråer, ca. 28 %), i valgte bestand og med afskydningsfordeling 25, 25, 50 %.

Fra 16.05. i år 1 til 16.05. i år 2 afskyder vi (ved andel 25 % af 87.000) 21.750 af de ca. 127.400 råer, hvorefter vi har ca. 105.600 råer tilbage ved jagtens afslutning den 16.05. år 2. – Men der skal også fraregnes almen dødelighed i jagtåret:

Fra 16.05. år 1 til 16.05. år 2 dør ca. 20.100 råer af almen dødelighed, hvorefter vi har ca. 85.500 råer tilbage (105.600 – 20.100). – Den anvendte beregningsmæssige dødelighed hos hundyr er 19 % hos 11-13 årige råer, 18 % hos 3-10 årige råer, 19 % hos 2- årige råer, 21 % hos 1- årige råer og 40 % hos rålam i deres første 4 levemåneder og 21 % i resten af deres første leveår, alt udregnet måned for måned gennem 6 år.

Den 16.05. år 2 (valgte oprykningsdag for rålammene) oprykker ca. 32.200 stk. rålam til aldersgruppen 1- årige råer (dem der stod der i forvejen oprykker til 2- årige råer), hvorfor rå- bestanden den 16.05. år 2 da vil udgøre ca.: 85.500 + 32.200 = 117.700 råer.

Da vi den 16.05. i år 1 havde ca. 127.400 råer, og vi den 16.05. i år 2 har ca. 117.700 råer, har vi altså mistet ca. 9.700 råer i den Simulerende Bestandsanalyses 1. jagt- år – altså ved at afskyde med 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam i en startbestand på 300.000 pr. ultimo juli, bestående af ca. sandsynligvis 32.400 bukke, 129.400 råer og 138.300 lam, og med en samlet årlig afskydning på 87.000 dyr, som er en formodet (gættet) udbytteprocent på 29.

* Resumé resultat råer: Det betragtede 1. jagt år ved andelen 25 % skudte råer, gav altså ca. 9.700 færre råer det 2. år, og denne negative retning vil sandsynligvis fortsætte i de følgende simulerings- år, men dette vil vi først være sikre på efter fremadsimulering som ses i Tabel A 25, 25, 50 %

De 9.700 færre råer skyldes dels at andelen 25 % skudte råer er for høj, dels at der ikke oprykker tilstrækkeligt mange rålam til 1- årige råer fra år 1 til år 2, fordi der i lammebestanden skydes med en andel på hele 50 % – og ca. halvdelen af alle lam er jo rålam (kommende råer).

At der den 16.05. år 2 ikke oprykker tilstrækkeligt mange rålam til 1- årige råer skyldes, at der den 16.05. er ca. 9.700 færre råer efter det 1. jagt- år, og fratrukket smalråerne og fødedygtige råer som ikke føder, giver dette ca. 5.500 færre fødende 2-13 årige råer den 2.06., hvis overlevende lam kommer til at mangle.

I min simulerende bestandsanalyse fremkommer den bedste, bæredygtige afskydning af råer til ca. 20 %. Sewww.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte og  www.netnatur.dk/Bør vi skyde færre råer, og er dét nok?

Hvordan går det med lam?

Råvildt afskydning - rå med lam

Rå med lam 10.07. i Ringsted.

Det vigtige hér er, hvor mange bukkelam og rålam der lykkes med (efter jagt og dødelighed) at blive voksne dyr – altså hvor mange af disse lam der oprykker fra at være nyfødte lam det ene år til at være voksne 1- årige dyr det næste år – og herved får mulighed for at deltage i kommende parringer og fødsler. Denne tilgang til bestanden skal gerne udligne afgangen fra bestanden.

Den 02.06 (den hidtidige formodede gennemsnitlige fødselsdato) i år 1 bliver der født 138.300 lam, (fordelt på ca. 66.800 rålam og 71.500 bukkelam), ved afskydningsfordeling 25, 25, 50 %.

Disse lam bliver født af en rå- bestand på ca. 126.300 den 2.06. år 1, hvoraf de ca. 90.800 råer er i fødedygtig alder (altså fratrukket ca. 35.500 smalråer). Ikke hos én eneste dyreart sætter alle hundyr afkom, og der regnes med at ca. 83.500 beslåede råer ikke aborterer i graviditeten og sætter lam der overlever fødslen. Dette er ca. 1,66 lam pr. rå som føder. – Se på: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte/, hvordan antal råer der lykkes med at føde lam udregnes principielt (dérhenne dog ved afskydningsfordelingen 53, 25, 22 %).

Fra 15.05. i år 1 til 15.05. i år 2 afskyder vi (ved andel 50 % af 87.000) 43.500 af de ca. 138.300 lam, hvorefter vi har ca. 94.800 lam tilbage ved jagtens afslutning jagt- år 2. – Men der skal også fraregnes almen dødelighed i jagtåret:

Fra 15.05. år 1 til 15.05. i år 2 dør ca. 28.300 lam af almen dødelighed, hvorefter vi har ca. 66.500 lam tilbage (94.800 – 28.300), som den 16.05 i år 2 oprykker til 1- årige dyr. – Den anvendte beregningsmæssige dødelighed hos rålam er 40 % i deres første 4 levemåneder og 21 % i resten af deres første leveår, og tilsvarende procenter for bukkelam er 41 % og 22 %, alt udregnet måned for måned gennem 6 år.

Den 02.06. (den gennemsnitlige fødselsdato) i år 2 bliver der født ca. 129.600 lam af en rå- bestand på 116.800, hvoraf de ca. 84.800 råer er i fødedygtig alder, hvilket giver ca. 77.900 råer der bliver beslået og ikke aborterer i graviditeten og sætter lam der overlever fødslen. – Dette er ca. 1,66 lam pr. rå som føder.

Fra 15.05. i år 2 til 15.05. i år 3 afskyder vi (ved andel 50 % af 87.000) 43.500 af de ca. 129.600 lam, hvorefter vi har ca. 86.100 lam tilbage ved jagtens afslutning jagt- år 3. – Men der skal også fraregnes almen dødelighed i jagtåret:

Fra 15.05. i år 2 til 15.05. i år 3 dør ca. 26.200 lam af almen dødelighed, hvorefter vi har ca. 59.900 lam tilbage (86.100 – 26.200), som den 16.05 i år 3 oprykker til 1- årige dyr.

Som det ses ovenfor, oprykker der ca. 66.500 lam til 1- årige dyr i år 2 – men kun ca. 59.900 lam oprykker til 1- årige dyr i år 3. Således har vi på dette ene simulerings år mistet ca. 6.600 1- årige dyr, fordelt på mistede ca. 3.400 handyr og ca. 3.200 hundyr – altså ved at afskyde med 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam i en startbestand på 300.000 pr. ultimo juli, bestående af sandsynligvis ca. 32.400 bukke, 129.400 råer og 138.300 lam, og med en samlet årlig afskydning på 87.000 dyr, som er en formodet (gættet) udbytteprocent på 29.

* Resumé resultat lam: Mellem simulerings år 2 og 3 mister vi ca. 6.600 1- årige dyr i bestanden som følge af 6.600 færre oprykkende lam, og denne negative retning vil sandsynligvis fortsætte i de følgende simulerings- år, men dette vil vi først være sikre på efter fremadsimulering som ses i Tabel A 25, 25, 50 %.

Denne negative bestandsudvikling for oprykkende lam til 1- årige dyr skyldes dels at andelen 25 % skudte råer er for høj (givende fald i rå- bestanden som derved sætter færre lam), dels at andelen 50 % skudte lam er for høj (givende manglende oprykning/tilgang til voksne dyr, hvis antal så falder). – Hvis man både mister råer og lam i en bestand gennem årene, er dette nok kritisk.

I min simulerende bestandsanalyse fremkommer den bedste, bæredygtige afskydning af lam til ca. 38 % (ca. halvt af hvert køn). Se www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte og www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden.

Foreløbig konklusion på 25 – 25 – 50 %

Dette er en foreløbig konklusion, fordi vi i de simple regnestykker ovenfor kun har kigget på hvad der sker på 1 år. Da dét der sker på et år kan ændre sig meget gennem og efter en årrække, kan først den endelige konklusion drages efter en simuleringsperiode i en årrække på f.eks. 6 år (dette ses senere i Tabel A 25, 25, 50 %).

I det ovenstående kiggede vi ”foreløbigt” kun på hvad der sker med bukkene, råerne og lammene fra ét år til det følgende år – ved et årligt jagtudbytte på 87.000 i den definerede bestand på 300.000, belastet med en afskydningsfordeling på 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam (- som tilsyneladende mange jægere finder at være en god afskydningsfordeling, og som de anbefaler videre til andre jægere).

De foreløbige resultater vi fik ud af denne afskydning og afskydningsfordeling viser, at en afskydningsfordeling på 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam vil give flere bukke, færre råer og færre lam i det betragtede år, men andelen 25 % bukke må siges at være urealistisk.

Vedrørende bukke: Foreløbigt ser afskydningsfordelingen 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam umiddelbart ud til at positivt give ca. 4.800 flere bukke fra ét år til et andet – men også hér skal man være meget forsigtig, fordi vi i ovenstående kun har beregnet for ét år. Igennem en simulerende Bestandsanalyse kan dette nemlig sagtens ændre sig i løbet af den resterende simuleringsperiode – og dette sker faktisk også i dette eksempel, se senere viste Tabel A 25, 25, 50 %, hvor vi ender med at have ca. 10.000 færre bukke i simulerings- år 6, end vi startede med i simulerings- år 1, og dette er i vores bestandssituation bestandsskadeligt. – Dette beskrevne påviser, at man ikke kan nøjes med at udregne noget kun for ét år.

Afskydningsfordelingen er urealistisk, fordi vi i kun kan afskyde 21.750 bukke (25 %), imod sidste års ca. 45.900 (ca. 53 %) skudte bukke. – Vi skal altså med 25, 25, 50 % skyde 52 % færre bukke, hvilket slet ikke er nødvendigt og hvilket heller ikke vil harmonere med råvildtets naturlige biologi, herunder parringsforhold og interaktion.

Vedrørende råer: Foreløbigt ser afskydningsfordelingen 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam umiddelbart ud til at give ca. 9.700 færre råer fra ét år til et andet, hvilket er bestandsskadeligt i vores bestandssituation. – Se hvad dette ender med i simulerings- år 6, i senere viste Tabel A 25, 25, 50 %.

Vedrørende lam: Foreløbigt ser afskydningsfordelingen 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam umiddelbart ud til at give ca. 8.700 færre satte lam (ca. 138.300 – 129.600) fra ét år til et andet. Dette medfører at der oprykker ca. 6.600 færre lam til 1- årige dyr fra ét år til et andet, hvilket er bestandsskadeligt i vores bestandssituation. – Se hvad dette ender med i simulerings- år 6, i senere viste Tabel A 25, 25, 50 %.

Råvildt afskydning - rå i hegn

Rå som i lige dette øjeblik og i fuld fart rammer hegn på Midtsjælland under en fasanjagt i december. – Dette foto må fortælle, at der aldrig må være løse hunde i en indhegning. Anslaget var så hårdt, at alle kramperne som befæstede trådhegnet blev revet ud af pælene. Dyret måtte aflives.

Bestandsudvikling over 6 år ved 25% bukke, 25% råer og 50% lam

Hvordan ser så bestanden ud efter 6 års anvendelse af 25% bukke, 25% råer og 50% lam?:

– altså med en afskydningsfordeling på 25 % voksne handyr, 25 % voksne hundyr og 50 % unger, med et årligt jagtudbytte på 87.000 – i den definerede bestand som sandsynligvis er vores nuværende aktuelle.

Som tidligere nævnt, kan man ikke nøjes med at se på bestandsudvikling for kun ét år. Bestandsudviklingen gennem de følgende år kan sagtens ændre sig både positivt og negativt på mange analyseområder og i mange nøgletal. Derfor vises bestandsudvikling over 6 år i det følgende – og det er dette der udreder om denne afskydningsfordeling 25, 25, 50 % er god eller bestandsskadelig, og om den er realistisk eller urealistisk – og om den burde være anbefalet.

Uddrag fra min Simulerende Bestandsanalyse, hvor 25, 25, 50 % er afprøvet:

Fra analysens autogenererede konklusion:

Skete der i den ovenfor definerede bestandssituation, gennem analysens 6 simulerings- år, forringelser (i forhold til år 1), på disse 5 specifikke overordnede analyseområder?:

“Ja – bestandsstørrelsen blev reduceret med antal:” -161.363

“Nej – kønsforholdet hos voksne dyr blev forbedret fra:” 3,993 til 2,435

“Nej – bestandssammensætningen blev forbedret fra:” Indeks 100 til 148,85

“Nej – gennemsnitsaldre hos handyr blev forøget fra:” Indeks 100 til 161,66

“Nej – parringsmæssig situation blev forbedret fra:” Indeks 100 til 168,92

– som det ses bliver 4 vigtige nøgletal forbedret (visse urealistisk meget, og også skadeligt) over analysens 6 år, men med et helt uacceptabelt bestandsfald på 161.363 dyr (i forhold til nuværende ca. 300.000 i simulerings- år 1), og med de urealistiske vilkår, at bukkejægerne årligt kun skulle afskyde 21.750 i stedet for nu ca. 45.900, altså en reduktion på ca. 52% færre skudte bukke. – Hvis f.eks. jeg må skyde 1 buk om året nu, kan jeg altså kun skyde én buk hvert andet år, ved en afskydningsfordeling på 25, 25, 50%, og dette kan jo også give en kæmpe pris i jagtleje pr. buk.

Tabel A 25, 25, 50 % fra min simulerende bestandsanalyse:

Antal dyr pr. ultimo juli – i år 1 og i år 6, opdelt i køn og aldre, når afskydningsfordelingen er 25% bukke, 25% råer og 50% lam anvendes i 6 år:

I Tabel A 25, 25, 50 % herunder kan du se hvordan antal dyr ændrer sig fra startbestanden på 300.000 dyr i simulerings år 1 – til dén mindre bestand på 138.637 dyr som vi ender med at have den sidste måned i simulerings år 6. – Dette ved en årlig afskydning på 87.000 og med en afskydningsfordeling på 25 % bukke, 25% råer og 50 % lam gennem 6 år. Kønsmæssig afskydning er hér 50% handyr og 50% hundyr (når der skydes lige mange bukkelam og rålam).

Det skal nævnes, at selv om der skulle ske fald i de årlige jagtudbytter gennem de 6 år, vil de hér viste negative retninger i bestandsudviklingen stadig gøre sig gældende og være aktuelle, blot i dæmpet omfang.

Bestandens sammensætning (altså antal dyr køns- og aldersopdelt i Tabel A´s 2. kolonne) i startbestanden år 1 pr. ultimo juli, er estimeret ud fra dén bestandssammensætning man så i Kalø- undersøgelserne i en ikke beskudt råvildtbestand – tillagt betydningen af jagt.

På Kalø var der i visse år en bestandssammensætning på ca. 23% bukke, 46% råer og 31% lam, svarende til 1 buk pr. 2 råer og en ca. kønsfordeling på 39% handyr og 61% hundyr. Andre år sås et kønsforhold mellem voksne dyr på 1 buk pr. 2,5 råer og lammeandele op til 41%. Ca. 41% af bukkene var 1-årige.

Råvildt afskydning

Råvildt afskydning

Hér i tabel A 25, 25, 50 % ses et bestandsfald på små 54 % over 6 år, hvilket kan ses i forhold til at vi i disse tider bekymrer os voldsomt over et registreret estimeret og sandsynligt bestandsfald på ca. 42 % over de sidste 13 år.

Endelig konklusion på 25 – 25 – 50%

Udover indholdet i den foreløbige konklusion ovenfor, kan man kun konkludere at en afskydningsfordeling på 25% voksne handyr, 25% voksne hundyr og 50% unger er både urealistisk og bestandsskadelig i vores formodede nuværende råvildtbestand – og dette både ved nuværende jagtudbytte på 87.000 dyr årligt, og ved alle andre størrelser på årlige jagtudbytter.

Afskydningsfordelingen er urealistisk og bestandsskadelig, fordi den fører til en bestandsstørrelse efter 6 år på kun 138.637 dyr, imod nu estimerede 300.000 (år 1), ligesom bukkejægerne kun kan afskyde urealistiske 21.750 årligt, imod nu ca. 45.900 årligt, hvilket jo også kan skade jagtudlejere.

Alt dette på trods af, at flere vigtige nøgletal forbedres betydeligt, som det ses i analysens autogenererede konklusion ovenfor – men dette har jo ingen betydning overhovedet, i forhold til et helt uacceptabelt bestandsfald på 161.363 stykker råvildt (små 54 % bestandsfald over 6 år).

Man kan altså slet ikke afskyde vedvarende med en afskydningsfordeling på 25, 25, 50% i en råvildtbestand som vores og med samme årlige jagtudbytte – uden et voldsomt bestandsfald, så det er i hvert fald ikke denne afskydningsfordeling som skal redde vores råvildtbestand og vores råvildtjagt. – Alt uanset bestandsstørrelse, størrelse af årligt jagtudbytte og dødelighed.

Det samme kan siges om f.eks. en afskydningsfordeling på 30, 25, 50%. – Som det nok ses, er det meget let at påstå en afskydningsfordeling bedst, i forhold til at påvise den sandsynlig bedst.

Bedst bestandsudvikling over 6 år ved 42% bukke, 20% råer og 38% lam.

Til sammenligning med Tabel A 25, 25, 50 % ovenfor, vises herunder uddrag fra min simulerende Bestandsanalyse – hvor den sandsynligvis bedste afskydningsfordeling i vores nuværende råvildtbestand (sat til 300.000) er fundet til 42% bukke, 20% råer og 38% lam, og det sandsynligvis bedste samlede årlige bestandsudtag er fundet til 85.900 (Udbytte % ca. 29).

Dette i en startbestand (ultimo juli) på ca. 300.000 dyr fordelt på i bedste fald ca. 11 % bukke, 43 % råer og 46 % lam – dvs. med ca. 32.400 bukke, 129.300 råer (heraf 37.900 smalråer), 71.500 bukkelam og 66.800 rålam (i alt 138.300 lam). Dvs. et kønsforhold pr. ultimo juli på ca. 34% handyr og 66% hundyr og 1 buk pr. 4 råer. Ca. 66% af bukkene er 1-årige pr. ultimo juli år 1.

Endnu engang må det anføres, at jeg ikke påstår at alle mine anvendte estimerede antal og resultater er 100 % rigtige, for ingen kender råvildtbestanden godt nok hertil, men jeg vil påstå at jeg har gjort alt for at finde og fremvise de sandsynlige rigtige antal og resultater – og at disse er tilstrækkelige til at dels bedømme de mange fremsatte anbefalinger, dels tilstrækkelige til at træffe sandsynlige rigtige beslutninger for helt nødvendige ændringer i vores råvildtforvaltning.

Uddrag fra min Simulerende Bestandsanalyse, hvor bedste bestandsudtag er fundet:

Fra analysens autogenererede konklusion:

Skete der i den ovenfor definerede bestandssituation, gennem analysens 6 simulerings- år, forbedringer (i forhold til år 1), på disse 5 specifikke overordnede analyseområder?:

“Ja – bestandsstørrelsen steg moderat med antal:” 2.713

“Ja – kønsforholdet blev forbedret hos voksne dyr fra:” 3,993 til 3,703

“Ja – bestandssammensætningen blev forbedret fra:” Indeks 100 til 118,14

“Ja – gennemsnitsaldre hos handyr blev forøget fra:” Indeks 100 til 102,51

“Ja – parringsmæssig situation blev forbedret fra:” Indeks 100 til 103,83

– som det ses bevares bestandsstørrelsen og der sker moderate forbedringer i 4 vigtige nøgletal, og disse vil fortsætte med at forbedre sig støt og roligt, ud over de hér betragtede 6 år.

Dette skal ses i forhold til min definition af bæredygtig jagt:

I min Simulerende Bestandsanalyse regner jeg med samme årlige jagtudbytte og den samme afskydningsfordeling i alle 6 år – fordi en egentlig og ægte bæredygtighed (efter min opfattelse) først er opnået:

”Når man i en årrække kan anvende det samme jagtudbytte og den samme afskydningsfordeling uden et uønsket bestandsfald, uden forringelse af kønsforhold og bestandssammensætning eller andre nøgletal, herunder især uden forringelse af dyrenes parringsmæssige situation samt uden at ændre på dyrenes adfærd (såsom f.eks. forøget nataktivitet som følge af for stor forstyrrelsesgrad)”.

Tabel A 42, 20, 38 % fra min bestandsanalyse (bedste bestandsudtag):

Antal dyr pr. ultimo juli – i år 1 og 6, opdelt i køn og aldre, når en dokumenterbar sandsynlig bedst afskydningsfordeling: 42 % bukke, 20 % råer og 38 % lam (ca. halvt af hvert køn) anvendes i 6 år sammen med en årlig sandsynligvis bedst afskydning på i alt 85.900. Kønsmæssig afskydning ca. 61 % handyr og 39 % hundyr:

Råvildt afskydning

Råvildt afskydning

Hér i tabel A 42, 20, 38 % ses en uændret bestandsstørrelse – og især at antal handyr på 2-10 år øges 48 % over de 6 simulerings- år, hvilket var nogle af de vigtigste mål med at finde det sandsynligvis bedste jagtudbytte og den sandsynligvis bedste afskydningsfordeling i den Simulerende Bestandsanalyses bestandssituation – valgt til vores nok aktuelle pr. 2021. Man skal ikke hæfte sig så meget over de små antal ældre bukke i tabellen, da det er de store aldersgrupper som bestemmer bestandsudviklingen. Fra deres 7. år vil bukkene ofte være returbukke, fåtalligt.

Den valgte startbestand pr. ultimo juli år 1: på f.eks. 300.000 dyr fordelt på i bedste fald ca. 11 % bukke, 43% råer og 46% lam. Ca. 32.400 bukke, 129.300 råer (heraf 37.900 smalråer), 71.500 bukkelam og 66.800 rålam (i alt 138.300 lam). – Dvs. et kønsforhold pr. ultimo juli på ca. 34 % handyr og 66% hundyr, og 1 buk pr. 4 råer. Det beregnes at ca. 66% af bukkene er 1- årige pr. ultimo juli og at godt 70 % af bukkene er 1- årige pr. 16.05. ved aktuelle afskydningsfordeling – (hvilket bestemt ikke harmonerer med, at vi i dag mener at ca. 80 % af skudte bukke er 2+ år).

Bestandens sammensætning (altså antal dyr køns- og aldersopdelt i Tabel A´s anden kolonne) i startbestanden år 1 pr. ultimo juli, er estimeret ud fra dén bestandssammensætning man så i Kalø- undersøgelserne i en ikke beskudt råvildtbestand – tillagt betydningen af jagt.

På Kalø var der i visse år en bestandssammensætning på ca. 23 % bukke, 46 % råer og 31 % lam, svarende til 1 buk pr. 2 råer og en ca. kønsfordeling på 39% handyr og 61 % hundyr. Andre år sås på Kalø et kønsforhold mellem voksne dyr på 1 buk pr. 2,5 råer (ved en ældre bukkebestand) og lammeandele op til 41 %. På Kalø var ca. 41 % af bukkene 1- årige.

Mit ændringsforslag er fortsat, at nedsætte jagtperioder til:

Jagtperioder for bukke 16.05. – 22.06. + 16.10. – 31.01.

Jagtperiode for råer: 01.11. – 31.01.

Jagtperiode for lam uændret 01.10. – 31.01.

– og måske endda overvejer at droppe den for råvildtet meget belastende (og unødvendige) jagtmåned januar, eller (som kompromis) sidste halvdel af denne.

– samtidigt med at vi bringer os i nærheden af at anvende den sandsynligt rigtige afskydningsfordeling: 42 % bukke – 20 % råer – 38 % lam (- altså en tilstræbt kønsmæssig afskydning på: 61 % handyr og 39 % hundyr, når der er og skydes lige mange bukkelam og rålam).

Se f.eks.:  www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte.

– samtidigt med at Vildtudbytteindberetningen bliver forbedret og obligatorisk i alle dele.

Se f.eks.: www.netnatur.dk/”De 7 syndere”. Hvor der ses flere nyttige tiltag der kan foretages.

– samtidigt med at forsøge at afskyde internt i bukkebestanden med:

37 % spidsbukke

32 % gaffelbukke

25 % seksendere

6 % knopbukke og returbukke

Se f.eks.: www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »