Sent satte lam, parringsperiodens længde og nye jagttider er emner, som Jack Hansen tager under behandling i denne artikel, der indeholder iagttagelser, som givetvis vil overraske mange 

Tekst og foto: Jack Hansen

Sent satte lam, parringsperiodens længde og nye jagttider 

Er disse ting nu også, som vi går og tror?

Er fødselsperioden og parringsperioden i virkeligheden længere end vi antager?

Har vi hér nogle mulige forklaringer på, at det ikke er gået endnu værre med vores råvildtbestand, på trods af vores helt skæve afskydning i råvildtbestanden?

Forklarer dette også hvorfor vi stadig kan have jagt på råvildt, når analyse med kendte periode for parring viser at bukkene ikke har nok dage til at beslå råerne?

Bliver bukkejagt i august endnu mere uhensigtsmæssigt og skadelig, dersom parringsperioden er længere end vi antager?

Skal vi til at passe meget mere på med at skyde råer i oktober og ind i november, fordi fødselsperiode er længere end vi antager?

Sammenfatning og forslag til nye jagttider ud fra dette. 

Den normalt formodede fødselsperiode

De fleste lam fødes fra midten af maj til midten af juli, men det er ikke ualminde­ligt at enkelte råer føder tidligere, og at enkelte råer føder betydeligt senere end normalt. Den samlede drægtighedsperiode er ca. 10 mdr. og fosterperioden ca. 4,5 mdr.

På Sjælland fødes de fleste lam i den sidste uge af maj og den første uge i juni. I Østdanmark føder råerne deres lam i gen­nemsnit 14 dage tidligere end i det vestlige Jylland. På Kalø Gods på Djursland så man de tidligste lam 5. maj og de seneste 8. juli.

Foto A. – Lam i på Sjælland, den 15.05.

Den gennemsnitlige fødselsdato i Danmark antages at være ca. den 2. juni, hvilket kan svinge lidt gennem år.

Sådan læser jeg den normalt formodede fødselsperiode i tilgængeligt litteratur.

Men jeg tror at hele fødselsperioden er betydelig længere og mere jævnt spredt, end vi antager, hvilket understøttes af de næste 2 fotos, samt flere andre senere beskrevne ting.

Foto B. – En gravid rå den 11.08.2010 i Trørød på Sjælland. Hun har stadig sit lam med sig fra sidste år. Regner man med en normal, samlet drægtighedsperiode på ca. 10 mdr. og at hun føder i morgen (hvad hun nok ikke gør, da lammet endnu ikke er drevet væk), blev hun beslået omkring 8. oktober sidste år, ved en drægtighedsperiode på ca. 10 mdr. Føder hun om 9 dage, blev hun beslået ca. 17. oktober. Og begge datoer er langt fra den normalt antagede parringsperiode fra ca. 20. juli til medio august.- Skydes denne rå 1. nov. er lammet godt 2½ mdr. gammel, og vil mangle i bestanden næste år.

At en rå ses gravid den 11.08. siger jo ikke noget om hvor ofte dette i virkeligheden indtræffer, men man må jo også sige at der ikke er mange jægere ude i terrænerne i august og september – hvorfor der jo ikke holdes så meget øje med hvad der sker derude i disse måneder. Men sjovt nok var min kone og jeg ved Pøle Å på Sjælland den 12.08.2021, og hér så vi også en gravid rå, og endda ikke højgravid. Så det vil være for tyndt bare sige at dette er sjældent forekommende, uden at der foreligger klar nutidig dokumentation af, at dette er sjældent forekommende.

Uanset hvor mange undersøgelser man foretager af det ene og det andet angående råvildtet, vil disse undersøgelser jo altid kun kunne give et ganske lille billede eller fingerpeg om, hvordan det så muligvis kunne se ud i den øvrige bestand og i andre egne af landet med helt andre biotopiske vilkår og jagttryk. Men det kunne bestemt være aktuelt at undersøge nærmere vedrørende hvor sent råer sætter lam, og ca. hvor mange.

Det næste foto viser fod efter en rå og hendes meget lille lam i Kærhave Skov den 07.10.2010, hvor der også blev også set nyfødte lam ultimo april.

Foto C. – Hér ses helt frisk fod efter en rå med hendes meget lille lam den 7.10.2007 i Kærhave Skov. Min fingernegl er 10 mm bred, så dette lams klove (finger/tå 3 og 4) er 11-12 mm brede i deres tykkeste dele, og ca. 22 mm i længden. Denne rå kan være beslået i perioden 16. nov. til 23. nov. sidste år, når samlet drægtighed er 10 mdr. Er dette lam 1 mdr. ældre end jeg tror, blev råen beslået i perioden 16. Okt. til 23. Okt. sidste år. Særtilfælde? – sikkert nok, men vi ved det jo ikke.

Jeg kunne næsten skjule lammets fod i foto C med min fingerspids. Dette lam har nok ikke gået ret mange kilometre.

Dersom dette foto viser et af lammets første ture sammen med råen, blev lammet født ca. 3-4 uger før, altså ca. mellem 7. og 16. september. Og dette er jo i givet fald over 3 mdr. efter den formodede gennemsnitlige fødselsdato, som er ca. den 2. juni.

Disse godt 3 mdr. udgør en stor margen til den ene side for dét vi normalt regner med, og fødes der så også lam ultimo april vil der opstå et meget stort datospænd omkring den formodede gennemsnitlige fødselsdato, som er ca. den 2. juni.

Selv om jeg bedømmer alderen på dette lam (i Foto C) en hel måned forkert, og selv om der sikkert ikke sættes så mange lam 1-2 uger ind i september – er der stadigvæk tale om en meget stor forskel fra dét vi normalt regner med, i forhold til hvordan det kan være.

Et sådant forhold kan bestemt give store problemer i vores vurdering af bestandssituationen, og give misvisende resultater ved bestandsanalyse – og dette kan også være et usikkerhedsmoment i f.eks. overvejelser omkring andre jagtperioder.

Ud fra dette, og hvis der i virkeligheden sættes lam til ind i september, er den mulige samlede længde af lammesætningsperioden fra ultimo april til ca. primo/medio september – altså en lammesætningsperiode på mere end 4 mdr., hvor man ellers regner med en periode på 2 mdr. for de fleste råers fødsler (medio maj – medio juli), ligesom der på Kalø i 60érne blev registreret en lammesætningsperiode på: fra 5. maj til 8. juli (ca. 2 mdr.).

Der er altså nok sket noget siden 60érne vedrørende lammesætningsperiode, og jeg gætter på at hovedsageligt klimamæssige forandringer har forrykket denne periode.

Foto D. – 25.05.2010 i Ringsted. Råen fik, mens hun gik rundt, pludseligt veer og sank næsten helt i knæ, hvorefter hun søgte i skjul – formentlig for at føde.- Denne rå blev formentlig beslået ca. 10 mdr. før, altså ca. sidste uge i juli sidste år.

Det må altså konstateres sandsynligt:

At råerne føder deres lam i perioden ultimo april til et godt stykke ind i august, og sandsynligvis endnu senere (måske endda frem til primo/medio september).

I dette forhold kan ikke udelukkes, at klimamæssige ændringer har forrykket noget vedrørende både længden af både fødselsperiode for råvildt, og også hvor spredt fødslerne foregår indenfor den samlede mulige og længere fødselsperiode.

Da det er meget vanskeligt og usikkert, ja nok umuligt at registrere hvor mange lam der så reelt fødes i april, maj, juni, juli og august og måske endda halvt hen i september, kan dette nok ikke estimeres korrekt nok – men at regne med en fødselsperiode for de fleste råer på 2 mdr. (medio maj – medio juli), når der i virkeligheden sættes lam over godt 3,5 mdr. (ultimo april – til godt ind i august), og måske endda ind i september, altså 4 mdr., er nok ikke hensigtsmæssigt i mange sammenhænge – og dette kalder måske på forsøg på at undersøge dette forhold nøjere.

Således ved vi ikke hvor mange råer der så i virkeligheden føder lam frem til måske primo/medio september (Foto C), men hvis nogle råer sætter lam primo/medio september – er tidsforskellen (variationen) så stor (godt 2 mdr.), i forhold til hvad vi antager normalt (de fleste fødslers normale sluttidspunkt medio juli), at der måske i virkeligheden er en hel del råer der sætter lam mellem medio/ultimo juli og primo/medio september – og en hel del af deres lam får det virkeligt svært og dør, hvis moderdyret skydes i oktober og et godt stykke ind i november.

Der er delte meninger om, hvornår lammene kan klare sig selv, nogle siger når de er 9-12 måneder gamle, men dette kan forhåbentligt ikke være rigtigt. Jeg mener at lam først kan klare sig selv nogenlunde tidligst i 4 måneders alderen (og bedre 6 mdr. gamle), og skydes en rå 15. okt., som har sat lam f.eks. 1.07., er dette lam blot 3½ måned gammel.

Dvs. at alle de lam der sættes senere end sidst i juni formentlig vil gå til (eller give svagere lam (og svagere dyr også når de bliver voksne), hvis moderdyret skydes før 1. nov. – men dette er man nok nødt til at leve med, dersom vi skal kunne afskyde et tilstrækkeligt antal råer for at opretholde et rimeligt kønsforhold.

Og dette taler jo for at afkorte jagtstarten på råer til tidligst 1. nov. og bevare jagtstart på lam den 01.10. – hvilket jeg foreslår (på basis af denne redegørelse).

Dette ville også rette noget op på, at vi i dag har en afskydningsfordeling for råer, der er ca. 5 % for stor (denne er i dag ca. 25 % så vidt vi ved, og burde være 19-20 %).

Foto E. – En meget drægtig rå den 18.05. på Møn. Dette er et meget almindeligt syn på mange jagtarealer. Hér gætter jeg på tvillinger, da jeg næsten måtte hjælpe hende ind i skoven. – Denne rå er beslået omkring den 20.07., ved 10 mdr. drægtighedsperiode. 

Tvivl om parringsperiodens længde hos råvildt

Den gængse opfattelse af parringsperiodens længde siges at være fra ca. 20. juli til medio august – altså ca. 28 døgn/4 uger.

Råen har, som det eneste af de parretåede hovdyr, forlænget drægtighed, hvilken vil sige at de befrugtede æg har et hvilestadie i livmoderen fra parring til fosterperiodens start, hvor æggene sætter sig fast på livmodervæggen og herefter vil vokse i ca. 4,5 mdr., hvorefter fødslen sker.

Man mener at den samlede drægtighedsperiode (den forlængede drægtighed + selve fosterperioden ca. 4,5 mdr.) er på ca. 10 mdr., og dette vil sige at den forlængede drægtighed har en længde af ca. 5,5 mdr.

Da fosterperioden (4,5 mdr.) må antages at være forholdsvis ens hos alle råer, må dette betyde:

At de råer der sætter lam ultimo april starter deres fosterperiode omkring den 9.12. året før (se Illustration F) – og er den forlængede drægtighed ca. 5,5 mdr. – blev de beslået omkring den 25. juni året før (og altså ikke fra ca. 20. juli året før, som man ellers antager at være mest almindelig parringsstart).

Men at den forlængede drægtighed (måske) næppe kan være en ”fast” periode på 5,5 mdr. ses af følgende:

De råer der sætter lam primo august starter deres fosterperiode omkring den 23.03. samme år – og er den forlængede drægtighed ca. 5,5 mdr. – blev de beslået omkring den 10. oktober året før, hvilket jo ikke lyder rigtigt – eller er det? – de ældre bukke er jo i fysisk stand til at parre sig fra marts til oktober (mener man).

Det må altså konstateres muligt eller endda sandsynligt:

Ud fra dét vi mener at vide, kan man således i et regneark med tidslinje (se Illustration F nedenfor) påvise at parringsperioden sandsynligvis starter allerede omkring den 25. juni (og ikke ca. 20. juli), samt at den forlængede drægtighedsperiode nok ikke har en fast længde, og at hvis den har en fast længde, bliver der beslået råer frem til omkring 10.10. (hvilket ikke er sandsynligt).

Denne beskrevne tvivl om parringsperiodens længde er altså til stede, men måske er det enkleste (og måske det rigtigste) at sige: at parringsperioden for de fleste rådyr er lige så lang som perioden for lammefødsler for de fleste råer, hvilket i dag formentlig er i perioden medio maj til ca. 10. juli (ca. 55 dage). Den forlængede drægtighed vil da være meget variabel, og ikke af fast længde.

Dette vil sige, at hvis den generelle parringsperiode (for de fleste dyr) starter omkring den 25. juni og vil vare i ca. 55 dage, da vil den slutte omkring den 19.08., (med længere optrapning efter start og kortere udfasning før slutning).

Den mulige parringsperiode er dog meget længere. Til støtte for denne min påstand kan frem hertil fremføres, at bukke stadig kan tillokkes med bukkekald til i hvert fald frem til 19.08. (og også senere), at de ældre bukke siges at kunne parre sig frem til oktober, at der kan ses gravide råer i august, samt at der ses nyfødte lam ultimo april, som blev beslået de antagede 10 mdr. før fødsel, altså omkring den 25. juni året før.

Og alt dette vil se cirka sådan ud i en begivenhedskalender:

Illustration F.  Kalender med årets fødsler, parring mv. Som det ses er der meget stor forskel på de normalt antagede fødsels,- og parringsperioder i forhold til hvad jeg mener at kunne dokumentere hér. Og hovedbudskaberne hér er vel, at bukkene beslår råer i langt længere periode end man antager, og at råerne sætter lam langt senere end man antager. Hvis sådan, er dette virkeligt noget som har indflydelse på bestandsforvaltning, herunder også tanker omkring at flytte bukkejagten til Aug./Sept.  

Og dette vil faktisk give god mening, det ligner det man ser i naturen, og kan forklare hvorfor det ikke er gået værre end det er gået i vor råvildtbestand, som følge af at måske 53 % af det samlede bestandsudtag er bukke og at måske 80 % af skudte bukke er fra 2-10 år – og ved dét kønsforhold og dén sammensætning i bukkebestanden vi må antage at have i vores råvildtbestand i dag – og hvor det i en simulerende bestandsanalyse kan påvises, at bukkene ikke har det nødvendige antal dage til beslåning af det nødvendige antal råer, dersom parringsperioden kun er fra ca. 20. juli til medio august – altså ca. 28 døgn/4 uger.

Jeg må dog lige sige, at jeg tvivler meget på at hele 80 % af skudte bukke er over 2 år (som ses af de frivillige indberetninger), og at jeg tror helt bestemt at vores 34 % bestandsfald over de sidste 11 år primært skyldes en helt forkert afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam, samt forkert afskydningsfordeling internt i bukkebestanden. Se dette uddybet på: netnatur.dk/ nutid og fremtid for den danske råvildtjagt.

Der kan dog til stede være en ”sort svane” i dét forhold, at fødselsperioden tilsyneladende er blevet længere end tidligere, og er længere end vi antager i dag – hvilket vil medføre at flere lam ikke vil kunne klare sig selv, når moderdyret nedlægges i oktober og et stykke ind i november. – Dette kan udgøre en vis ukendt andel af et bestandsfald.

Med hensyn til hvor mange bukke der så i virkeligheden parrer sig efter 19.08., er dette antal jo uvist, men hvis nogle bukke parrer sig i første halvdel af september, hvilket jo er sandsynligt bl.a. ud fra de påviselige sent satte lam – er tidsforskellen (variationen) så stor (min. 1 mdr.), i forhold til hvad vi antager normalt (parrings sluttidspunkt 15.08.), at der måske er en hel del bukke der parrer sig mellem 15.08. og 15.09, eller endda senere.

De biologiske forhold, der taler for en tidligere start af parringsperiode:

Det er i øvrigt heller ikke usandsynligt, at nogle bukke parrer sig allerede i slutningen af maj og i juni. Råvildt siges at være i stand til at parre sig fysisk fra marts til oktober, og så vidt jeg kan se, foreligger der ingen fornuftige forklaringer på, at i hvert fald de ældre fertile bukke er i stand til at beslå råer flere måneder før påbegyndelse af den normalt antagede parringsperiodes start ca. 20. juli. Så måske beslås råer også langt før den 25. juni, men dette vil kræve at den forlængede drægtighed er mere variabel end vi antager.

De adfærdsmæssige forhold, der taler for en tidligere start af parringsperiode:

Der foreligger, så vidt jeg kan se, heller ingen fornuftige forklaringer på at bukkene helt tydeligt udviser parringsmæssig adfærd flere måneder før påbegyndelse af den normalt antagede parringsperiodes start ca. 20. juli.

Man siger at brunstens intensitet er størst i juli/august, hvad jeg er enig i – men ud fra hvad jeg har observeret i naturen, kan bukkene være næsten lige så aggressive mod andre bukke allerede fra medio maj, som henne i juli og august.

F.eks. så jeg en gang den 16.05. en buk jagte en anden buk ud af skovkanten, ud over kilometervis mark, og ind i skoven igen – for 10 minutter efter at gentage optrinnet.

De samme lange forfølgelser har jeg også set i skovområder i andre lande – i både maj, juni, juli og august, og der må jo være en årsag til så store udfoldelser.

Allerede 16.05. kan man undertiden se en ældre buk gå “fast” sammen med en rå, hvilket kan være et tydeligt tegn på parringsmæssig interesse, og måske nærtstående brunst eller forbrunst hos råen. Hvis sådan, vil dette kræve at den forlængede drægtighed er mere variabel end vi antager.

Foto G. – Ældre buk og rå sammen i Haraldsted, Sjælland, den 16.05. – En 1- årig buk er først fertilt aktiv i en alder af 13-14 mdr., så han ville ikke kunne ses gå rundt sammen med en rå, som ikke er hans mor, hér den 16.05. – I dagene op imod råens brunst, holder bukken sig tæt ved hende hele tiden, hvorimod han ofte uger før besøger hende jævnligt, for at kontrollere hvor langt hun er i brunsten, men nok også for at gøre hende interesseret i ham og tryg ved ham.

 

Der ses også kraftige W-skrab i skovbunden sidst i juni og i starten af juli, hvilket som regel er en stærk ældre buks kraftige parringsmæssig adfærd, som i henhold til almindelig antagelse først skulle finde sted fra ca. 20. juli til medio august.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto H. – Bukkens W-skrab den 02.07., og han har også urineret lidt. Dette er nok en ældre stærk buk, som altså hér er i gang 02.07. med kraftig parringsmæssig adfærd, som i henhold til almindelig antagelse først skulle finde sted fra ca. 20. juli til medio august.

 

Så når vi som nu skyder bukke fra 16.05.- 15.07. vil en del bukke faktisk være i (ganske vist ikke så intensiv parringsmode), hvis parringsperioden i virkeligheden er fra 25.06. til min. 19.08., og sandsynligvis meget (1 mdr.) længere.

For god ordens skyld skal dog nævnes, at også jeg kun har set selve parringsakten udført i medio juli og august – men jeg har til gengæld mange gange set tydelig parringsadfærd, buk og rå imellem, efter solnedgang i både maj, juni og i starten af juli. – Hvad sker der f.eks. resten af natten?

Således sad jeg engang en hel time efter ”lukketid” sidst i maj, hvor jeg så en buk følge lige i spejlet af en rå, med næsen i skørtet. Jeg så dog ikke hvordan det endte, men det langvarige optrin lignede fuldstændigt dét man ser i f.eks. de første 14 dage af august, hvor parringsintensiteten efter min opfattelse virker størst.

Når jeg har forsøgt at snige mig efter dyr med parringsmæssig adfærd i maj og juni, viste det sig at jeg let kunne afbryde dyrenes igangværende aktivitet – i modsætning til henne i august, hvor jeg har fået lov til at spadsere længe efter en buk og rå i parring, blot 8-10 meter væk.

Foto I.  Buk og rå i parring 9.8.2010 i Stenshoved i Sverige. Jeg fik lov at gå længe lige efter disse to, som engang imellem standsede op for at se om jeg stadig var med. – De var begge fuldstændigt sløve og ligeglade, og det er netop dette der gør at der bliver skudt alt for mange ældre og avlsduelige bukke, dersom man har bukkejagt i august (og dette gælder også langt efter den 15.08. og sandsynligvis helt hen til primo/medio september).

Og det er derfor (i henhold til mine bestandsanalyser), sammen med primært en forkert afskydningsfordeling, at den svenske råvildtbestand er faldet 74 % over de sidste 26 år, se dette uddybet på: Netnatur.dk/om-nye svenske-jagttider-på råvildt.

Vedrørende parringsperiode og bukkejagt i august

Efter 19.08. har jeg i Sverige i Småland kaldt bukke til skudhold med bukkekald, hvilket jo nok betyder, at parringsperioden ikke er overstået 19. august.

Selv langt hen i august har jeg set bukke der virkede meget sløve og ikke særligt sky, hvilket bestemt lignede træthed efter nylig parring. – 1½ mdr. senere kan samtlige bukke være nærmest ufatteligt usynlige.

Man antager at den samlede drægtighed er 10 mdr. Dvs. at de lam der sættes ultimo juli (i henhold til dét vi mener at vide og regner med) vil have en fostertid der starter ca. 4,5 mdr. før, altså omkring den 11.03. – og med en ca. 5,5 mdr. lang forlænget drægtighed (hvis rigtigt), vil de være beslået i sidste halvdel af september året før. (se Illustration F) – Dette er, hvis sandt, et pænt stykke fra vores nuværende udtrykte opfattelse af en mest almindelig parringsperiode fra ca. 20. juli til medio august.

En vis del (ganske vist en nok mindre, men dog ikke kendt del) af bukkene vil altså i henhold til ovenstående kunne være i parringsmode til godt ind i september, hvor de vil være forholdsvis lette at skyde, og dette kan sagtens få særdeles stor betydning hvis de må jages i denne periode, især dersom der i forvejen er for få ældre avlsduelige bukke.

Min pointe med dette er, at når parringsperioden sandsynligvis er længere end vi tror (hvilket er ca. 20. juli til medio august), mener jeg at dette kan få stor betydning i forbindelse med luftede tanker og forslag til ændring af jagttid på råvildt.

Jeg er overbevist om at jagt på trofæbærende handyr skal undgås i og omkring parringsperioden, da dette utvivlsomt og ganske vist fører til afskydning af forholdsvist for mange ældre avlsduelige handyr.

Flytter vi i Danmark bukkejagten hen til august, vil vi afskyde endnu flere ældre, avlsduelige bukke end vi end vi gør i dag, som er (hvis sandt at: 80 % af skudte bukke er 2 år og derover) med nuværende jagttider.

Foto J. Den 12.08.2021, var min kone og jeg ved Pøle Å ved Solbjerg, hvor vi både så en gravid rå (endda ikke højgravid), og nok én af de største bukke jeg har set i Danmark. Og han var i parringsakt med en rå, som lå i græsset 2 meter inde. Havde jagten på ham startet om 3-4 dage, ville han snart ligge på paraden – og både bukkenes gennemsnitsalder og kvaliteten af avlsbukkene, samt næste års antal stærke produktive bukke (med beviste gode gener) ville blive sænket i knaldet.

 

Flyttes bukkejagten f.eks. hen til 15.08.–15.09. vil der altså blive skudt endnu flere for mange ældre, avlsduelige bukke end vi regner med (eller tror) i denne nye jagtperiode, dersom parringsperioden er længere end vi regner med, altså hvis parringsperioden i virkeligheden er fra 25.6.- 19.08 (- og for en del bukke endda helt frem mod 27.09.) i stedet for fra ca. 20. juli til medio august, hvilket vi regner med nu i dag.

Dette vil efter min opfattelse være en katastrofe for råvildtbestanden. Og jeg ville finde det meget underligt, dersom bukkejagten flyttes hen til en periode hvor parringsperioden med stor sandsynlighed ikke er overstået for en hel del bukke, eller hvor en hel del af især de ældre bukke vil være helt udmattede og ”let tilgængelige” efter parringsakten – dersom man i forvejen tror (eller mener at vide, ud fra dét vi har registreret i indberetningerne) at 80 % af de skudte bukke i Danmark er over 2 år.

Jeg tror også at måden at rette bestanden op på, og bevare vores råvildtjagt på, er at afkorte bukkejagten til: 16.05.-22.06 + 16.10.–31.01. og ændre jagtstart på råer til 01.11. i en prøveperiode, mens der etableres en optimeret, hensigtsmæssig og tvungen vildtudbytteindberetning. – Dette uddybes på:

netnatur.dk/brandpunkter-i-dansk-raavildtforvaltning/

og på:

netnatur.dk/baeredygtig-jagt-paa-raavildt/.

Sammenfatning og forslag til nye jagttider:

* Ud fra det hér i dette læserbrev beskrevne, mener jeg at vi bestemt bør overveje at ændre vor opfattelse af alm. fødselsperiode fra at være ca. 15. maj – 15. juli, til at være: ultimo april – min. 15.08., (og for et ukendt antal råer helt hen til primo september).

Dette fordi: Sæt nu at det er sådan: at der dør alt for mange lam, som ikke kan klare sig selv, når moderdyret bliver skudt i oktober-november, fordi råerne sætter lam min. 1 måned (eller godt 1½ mdr. eller mere) senere end vi antager! – Dette taler jo for at afkorte jagttiden i starten på råer. – Dette er et vigtigt emne, da dette meget vel kan udgøre en ukendt del af vores sete bestandsfald – og i virkeligheden erstatter dette problem måske vores problem med at tilsyneladende 80 % af skudte bukke er over 2 år (hvilket efter min opfattelse nok ikke er rigtigt).

* Og at vi bestemt bør overveje at ændre vor opfattelse af parringsperioden fra at være ca. 20.07. – 15.08. til at være: 25.06. – min. 19.08 (og for et ukendt, nok større antal bukke helt frem til min. medio september).

Dette for at undgå at træffe forkerte og meget skadelige beslutninger om ændringer i jagttid, såsom at flytte bukkejagten hen til efter 15.08.

* Dersom der skulle iværksættes nærmere undersøgelser vedr. råvildt – ville det bestemt være rimeligt og aktuelt, at forsøge at undersøge nærmere vedrørende hvor sent råer sætter lam, og hvor mange. (- Kunne man på Kalø, kan man også i dag – hvor Kalø´s ”nummerplader” på rådyr kunne udskiftes med det sikrere GPS).

* Mit forslag til ændring i jagttider:

Bukke: 16.05.– 22.06. + 16.10.–31.01.
Råer: 01.11.-31-01.
Lam: Uændret 01.10.–31.-01.

Læserbreve, der ønskes optaget på Netnatur.dk, kan fremsendes til info@netnatur.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »