banner_985x232_nyvraa

Den hvinede lyd fra vingerne under flugten har givet navn til hvinanden, der er i stand til at lette næsten lodret fra vandoverfladen

Af Redaktionen

Hvinænder (Bucephala clangula) har en karakteristisk trekantet hovedform. Hannen kendes nemt på sin sort-hvide fjerdragt og det grønne hoved med en hvid kindplet.

Hunnen er i mere brunlige og grålige farver, og kendes nemmest på det trekantede hoved. Længden er ca. 46 centimeter, og vingefanget er mellem 65 og 80 centimeter.

På afstand kan hannen forveksles med hannen hos troldand, som også har de skarpe overgange mellem sorte og hvide områder i fjerdragten.

Udbredelse

Danmark er træk- og overvintringsområde for tusindvis af hvinænder. De fleste fugle ankommer i november, og i januar-februar kan bestanden være på omkring 50.000 individer.

I marts-april forlader fuglene igen landet for at flyve til ynglestederne i bl.a. Finland og Nordrusland. Limfjorden, det sydlige Kattegat og det Sydfynske Øhav er blandt de vigtigste overvintringslokaliteter.

Tidligere regnedes hvinanden stort set kun for vinter- og trækgæst i Danmark. I dag findes den som ynglefugl, primært i Gribskov og ved Esrum Sø på Nordsjælland.

Hvinandens levevis

Hvinænderne holder fortrinsvis til langs de lavvandede og beskyttede kyster, men kan også forekomme i større søer. For at et område er egnet som levested for hvinænder, skal der være relativt uforstyrrede fourageringsområder.

De hvinænder der yngler i Danmark, er hovedsagelig at finde i søer i Nordsjælland. Reden placeres i huller i træer, f.eks. i forladte sortspættehuller, men hvinanden benytter også redekasser.

I marts – april begynder hannerne at kurtisere hunnerne. Det er sjovt at se, hvordan hannen kaster hovedet bagover, mens den piber og knurrer for at gøre indtryk på hunnerne.

“Hvinanden kan lette næsten lodret fra vandet, hvilket er en tilpasning for ænder, der lever i små skovsøer omringet af træer.”

De fleste hvinænder forlader landet, inden de er parret. Men ved søerne i Gribskov kan du opleve skuet om foråret, og vender du tilbage senere på foråret, kan du opleve hunnen med sine ællinger på jagt efter føde ude på vandet.

Er du rigtig heldig, kan du opleve ællingerne hoppe ud af redehullet, en efter en, og følge efter deres mor ned til vandet.

Hvinændernes fødevalg er bredt og inkluderer blandt andet muslinger, snegle, fisk, krebsdyr og vandplantefrø. Ofte bruger hvinanden op til halvdelen af tiden under vandet, og den kan søge føde både dag og nat.

Udsigt til fødemangel for vandfugle i fjordene

I marts – april begynder hannerne at kurtisere hunnerne.

Hannen kan kendes på sine tegninger på kroppen og en hvid plet bag næbet.

Hunnen har brunt hoved med et lysende øje og grålig krop. 

Hvinænderne fælder deres svingfjer i sensommeren. I den periode ligger de sammen i store flokke på vandet om natten. Om dagen spredes de for at søge føde.

På afstand kan hvinandehannen forveksles med troldandhannen, som også har de skarpe overgange mellem sorte og hvide områder i fjerdragten. Begge arters hunner er brune.

Hvad kan hjælpe arten?

For at give ænderne mulighed for at udnytte fourageringsområderne kan man hjælpe arten ved at begrænse færdslen (sejlads, fiskeri m.v.) i de vigtigste dele af fourageringsområderne i perioden november-april.

Opsætning af redekasser ved søer vil sikre at der er egnede ynglemuligheder for hvinænderne.

LÆS OGSÅ: Vejledning: Byg en redekasse til hvinænder

LÆS OGSÅ: Læs om Naturstyrelsen Nordsjællands redekasseopsætning

Kilde: Naturstyrelsen