banner_985x232_nyvraa

Troldanden er med sin spidse nakketop let genkendelig fra f.eks. bjerganden, som den ellers ofte forveksles med

Af Redaktionen

Troldanden (Aythya fuligula) har en karakteristisk nakketop, som er et rigtig godt kendetegn – hunnens nakketop er dog noget kortere end hannens.

Hannen kan desuden kendes på den sorte krop med hvide sider.

Hunnen har brun fjerdragt, hvor undersiden er lysere end oversiden. Begge køn har gule øjne og gråblåt næb.

Troldandens udbredelse

Danmark er et vigtigt træk- og overvintringsområde for troldand.

Troldænderne ankommer i november fra ynglestederne i Nordrusland og Skandinavien, og i marts-april trækker de atter mod yngleområderne.

“Troldænder der yngler i Danmark, er oftest at finde i mindre søer.”

I 2000 blev der optalt 125.000 troldænder i Danmark, hvoraf langt de fleste var at finde i den østlige del af landet i bl.a. Tystrup- Bavelsesøerne, Maribosøerne og Arreskov Sø.

Et mindre antal troldænder yngler i Danmark, hvor de vigtigste yngleområder er Vejlerne, Tøndermarsken, Roskilde Fjord og Utterslev Mose.

Levevis

Troldænderne lever i søer og ved lavvandede og beskyttede kyster. Fuglene er oftest inaktive om dagen og trækker om aftenen til fourageringsområderne, som kan ligge langt fra dagrastepladserne.

Troldanden - en talrig vinter-logerende

De troldænder der yngler her i landet, er oftest at finde i mindre søer, hvor bredvegetationen er tæt, men de kan også findes på små holme i brakvandsområder. I så fald yngler troldænderne ofte i kolonier, hvor der i forvejen er en hættemågekoloni.

Fuglene lever af bl.a. muslinger, snegle, orme og vandplantefrø. Særlig vandremusling er vigtig føde for troldanden. Ællingerne lever primært af insekter og små krebsdyr.

I takt med at et af troldandens foretrukne fødeemne (vandremuslingen) har bredt sig fra landene omkring Sortehavet mod vest til bl.a. Island og Storbritannien, har troldanden også bredt sig til disse områder.

Hvad kan hjælpe troldanden?

Man kan hjælpe arten ved at begrænse færdslen (sejlads, fiskeri m.v.) på dagrastepladserne i perioden oktober til midten af marts.

Kilde: Naturstyrelsen