Alle synes enige om at ræve gør indhug i råvildtbestanden. I dette læserbrev vurderer Jack Hansen på, i hvilket omfang rævebestanden har bidraget til råvildtets frie fald

Ræv og råvildt: Hvor mange rålam æder ræven?

Tekst og foto: Jack Hansen, 26.05.2022

Dette læserbrev om ræv og råvildt indeholder:

Råvildt og ræve.
Ræve som rovdyrstype.
Hvornår tager ræve lam?
Hvor mange lam kan rævene æde af?
Bestanden af ræve og bestanden af råvildt.
Hvor mange lam æder rævene?

Konklusion.

– alt som jeg opfatter dette, efter min mening og ud fra mine beregninger i en simulerende bestandsanalyse vedr. råvildt samt i henhold til øvrige vilkår og grundlag beskrevet på: www.netnatur.dk/tag/jack-hansen/.

01.06. kl. 5.14 på Møn. Ræv (tæve) med flere gnavere i “græssvøb”, på vej til hvalpene. Timen før dette foto blev taget, gik hun også rundt med dette i munden, et andet sted på terrænnet.

Ræve lever af mange forskellige slags føde – hovedsageligt af smågnavere (mus, studsmus og mosegrise). Men de tager også småfugle, krage- og hønsefugle, slanger, firben og æg. Harer og rådyr tages lejlighedsvis, for det meste som henholdsvis killinger og lam. Om efteråret indgår regnorme, store biller, frugt og bær i rævenes føde. Ræve tager mange tilskadekomne og trafikdræbte dyr langs vejene, hvilket måske er årsagen til at der nedkøres rigtigt mange ræve i forhold til estimerede bestandsstørrelse. Flere undersøgelser tyder på at ræve foretrækker kaniner og smågnavere (studsmus og mus) frem for andet bytte, når disse fødeemner er tilgængelige.

Råvildt og ræve

Det vigtigste erklærede formål med at mindske ræves udtag af byttedyr er, at skabe et større vildtudbytte til jagtlige formål. Et andet vigtigt formål er at bevare truede arter, som er byttedyr for ræve. Man snakker ligefrem om ”at bekæmpe ræve” i disse forbindelser.

Man må bemærke sig, at en øget regulering af rævebestanden er foregået i en periode hvor bestandsudtaget i rævebestanden er faldet ca. 38 % fra 1990 (50.241) til 2016 (30.955), hvilket meddeler om andre hensigter bag den øgede regulering af ræve, end blot at holde en stigende rævebestand nede.

Mange jagtforvaltere ser stadig rævejagt som en naturlig og helt central del af vildtplejen i forhold til at fremme udbyttet af fx fasaner, agerhøns og hare – og underligt nok nævner jagtforvaltere oftest ikke råvildt i denne forbindelse, hvilket jo kunne skyldes, at råvildtet ”tager sig betalt” i skader i skov og på mark – hvad fasaner, agerhøns og harer (i sidstnævntes beskedne antal) ikke gør.

Jeg har forstået det sådan i debatterne, at nogle jægere finder det mest nødvendigt at reducere bestanden af rovdyr – hér ræven, hvis man vil øge råvildtbestanden eller redde råvildtbestanden fra et bestandsfald. Faktisk var det dette, der hér bragte mig i blækhuset.

Dette synes jeg nemlig, at man må se på i sammenhæng med vor rævebestands udvikling i størrelse og hvad rævene har mulighed for at konsumere af lam – alt i forhold til vores bestandssituation hos råvildt, og naturligvis også i forhold til rævens forhold og vilkår, da ræven vel ikke må blive meget rødere end den er i Rødlisten, se: www.netnatur.dk/roedliste-raev.

Jeg er bestemt ikke enig i, at der ikke er noget vigtigere tiltag end at jage ræve, hvis man vil have mere råvildt på sit terræn – i hvert fald ikke i vores nuværende bestandssituation hos råvildt, fordi der i vores nuværende bestandssituation kan peges på mange andre tiltag, der er uhyre mere relevante, betydende og virksomme. Rævenes bestandsudvikling berettiger heller ikke til dette.

En anden sag er, når der tales om en normal og sund rådyrbestand uden bestandsfald – samtidigt med at vi har en normal eller stigende rævebestand.

Hér, mener vi jægere, træder rævebestanden virkelig i sand karakter, som vores eneste fritlevende rovdyr (udover os selv og vores biler) der kan gøre væsentligt indhug i råvildtbestanden – og det er hér i denne situation at jægerne må holde efter rævebestanden ved afskydning. Men selv dette er tvivlsomt:

For faktisk er det ikke entydigt videnskabeligt dokumenteret, at ræves byttebestande øges ved regulering, og endda ved bortregulering af ræv. Dette fremgår af en Rapport fra Aalborg Universitet (ét af grundlagene bag dette læserbrev) hvori der kan læses:

”Resultaterne af undersøgelser, hvor ræve bortreguleres er ikke entydige. I nogle områder kan en bortregulering af ræve betyde en positiv effekt på byttet (bestandsøgning hos vildt eller jordrugende fuglebestande), mens der i andre områder ikke kan dokumenteres en effekt”.

Desuden vil bortskydning af ræve i et område ofte betyde en hurtig opformering eller genindvandring af ræve fra de tilstødende områder – således at en bekæmpelse af et rovdyr, for at beskytte en anden vildtart i et område, ofte ikke vil have en permanent positiv effekt.

Af relevans for jagttryk på ræve for at øge råvildtbestanden skal også nævnes at undersøgelser viser: i områder med lav bestandstæthed hos råvildt specialiserer ræve sig ikke i at tage lam – og at ræve først tager lam ”for alvor”, når råvildtbestanden er tæt, hvilket kan hænge sammen med at ræven finder jagt på lam tidskrævende og at lam kan være besværligt bytte for ræve (hvis råen er i nærheden).

Både en lavere kondition hos råvildtet (f.eks. på grund af råvildtsygen) – og mangel på dækmuligheder og egnede lokaliteter, hvor lam mere sikkert kan blive ”aflagt” af råen (f.eks. de næsten forsvundne brakmarker), kan i sig selv betyde et øget rovdyrtryk på råvildt fra ræven.

I forbindelse med regulering af ræv, skal man være opmærksom på, at aflivning af hanræve i yngletiden (ikke kun hunræve), kan betyde, at nogle af de mindste hvalpe lider sultedøden evt. også i en sen alder, fordi hanræve og ræve fra tidligere kuld bringer en del føde til hvalpene – hvilket jeg må indrømme at jeg ikke vidste. Dette kan have part i at rævebestanden er faldet.

Derudover kan jagt på hvalpene ved graven betyde, at de hvalpe og voksne ræve, som er tilknyttet graven splittes, og at halvvoksne hvalpe efterlades og dør – hvilket jeg heller ikke rummede som paratviden, og også dette kan have part i at rævebestanden er faldet.

Måske er rævejægerne også blevet mere effektive (for effektive / specialiserede) gennem tiderne.

Man må heller ikke overse, at en rovdyrbestand kan gavne en anden bestand, ved at tage svage og syge individer. En formindsket rovdyrbestand kan medføre, at flere svage individer (via parring) kommer til at videregive forringede egenskaber til bestanden som individet tilhører.

Ræve som rovdyrstype

Ræven betegnes et rovdyr – en natprædator, hvor f.eks. rovfugle (undtagen ugler) er dagprædatorer. Ræven er fødegeneralist og opportunist og den spiser stort set alt organisk materiale, som blot har noget fødeværdi – hvilket er en kæmpe fordel for et rovdyr, da dens afhængighed af byttedyr herved er reduceret betydeligt. Ræven samler desuden ofte forråd, i form af fx gnavere, som den graver ned i sit territorium og kan huske placeringen af.

Ræven er carnivor (overvejende kødæder), i modsætning til råvildt som er herbivor (overvejende planteæder). Men rævens velkendte overlevelsesevne skyldes også, at ræven er klassificeret mesocarnivor, dvs. et rovdyr, hvis føde kun indeholder 50-70 % kød (se reference- link).

Hvornår tager ræve lam?

Rævene tager hovedsageligt kun lam i lams første 2 levemåneder, og dette sker oftest mere eller mindre tilfældigt og lejlighedsvis, når ræven næsten falder over det omtrent lugtløse og af råen aflagte lam – og dette sker i størst omfang i perioden omkring 2. juni, som man betragter som gennemsnitsdagen for råvildtets lammesætning og hvor der er flest lammefødsler. Chansen for at ræven finder lam er altså absolut størst i ugerne omkring 2. juni.

Rævene har dog også muligheder for at tage små lam fra ultimo april (årets første sete lammefødsler) til langt hen i oktober for de lam der sættes i august.

Dvs. at hvert enkelt lam oftest kun kan nedlægges og ædes af en ræv i ca. 2 måneder på årligt plan (fordi lammet herefter har mulighed for at løbe fra en ræv), og at dette kan ske fra ultimo april til langt hen i oktober, altså fordelt over en samlet periode på 6 måneder – men nok med hovedvægten af rævs drab af lam i perioden medio maj til primo august.

Hér går en ræv lige forbi en trykkende voksen hare i Kærhave Skov 26.05. – men nok på den forkerte side af vinden. – Det siges, at et trykkende lam næsten ingen fært afgiver de første leveuger, og at ræven derfor ofte skal næsten falde over et ”aflagt” lam for at finde dette.

Hvor mange lam kan rævene æde af?

Som udgangspunkt for beregning af rævenes mulige fødegrundlag vedr. lam fastlægges hér, at der den 2. juni (antaget gennemsnitsdato for fødsler), i en bestand på 300.000 rådyr (pr. 2020), bliver født ca. 138.600 lam, fordelt på ca. 71.750 bukkelam og ca. 66.850 rålam – af de ca. 83.600 råer pr. 2. juni i fødedygtig alder og som føder, hvilket er ca. 1,66 lam pr. rå der føder den 2. juni.

Rævene har altså et samlet fødegrundlag i lam på ca. 138.600 og over en periode på max. ca. 6 måneder årligt. I denne periode vil rævens fødegrundlag i antal lam være stærkt svingende – og vil den første måned (maj) være ret beskedent, og i de sidste 2 måneder (sept. og okt.) være beskedent og stærkt aftagende.

Ham hér, en rigtig stor hanræv i Terslev 18.11.2012, har nok taget mange lam.

Mens de store rovdyr oftest knækker hals- og ryghvirvler på byttet ved at kaste hovedet fra side til side med byttet i munden, dræber ræve byttet med de lange hjørnetænder – enten ved at fiksere et strubegreb (omkring byttets luftrør) for kvælning (ligesom f.eks. leoparder gør det), eller ved at hjørnetænder perforerer større arterier, hvilket giver letalt tab af blodtryk og af blod. Ved et bid i byttedyrets nakke/ryghvirvler vil rævens lange hjørnetænder beskadige CNS – centralnervesystemet, hvilket fører til øjeblikkelig lammelse, besvimelse og død, se vedr. CNS på: www.netnatur.dk/cns-kuglen.

Han trykkede midt ude i en mark med kun 15 cm. høj vækst, da Carsten og jeg intetanende gik mod ham, på vej til fasanerne ovre i majsene. – Johannes stod et stykke derfra, og var nok stolt over de 2 jægere som han havde ”opfostret” strengt men vist nok meget retfærdigt, da ræven rullede ved mit første skud, men også i mit andet skud, hvorefter ræven gemte sig i majsene. Carsten fik så skudt ræven inde i majsene, og Johannes mumlede tørt: ”Det var da godt at Carsten kunne rede trådene ud, ikke? Og Carsten fulgte op med: ”Tænk, der var 2 ræve”.

Det vil nok kun være de voksne hanræve og voksne tæver, som tager lam – og det er nok helt sikkert, at der er ræve som har specialiseret sig i at tage lam og målrettet går efter disse i en del af de max. 6 måneder, hvor ræve har mulighed for at tage lam. Dette også selv om jeg mener, at samtlige ræve har de samme grundlæggende instinkter, og at de alle hurtigt kan optræne ting som de (også hurtigt) opdager nytten af.

Hér ligger et ”aflagt” lam den 15.05. i Sorø.- Få uger efter fødsel er dette lam i allerstørst fare for at blive føde for ræven, og man mener at et lam kan løbe fra en ræv når det er ca. 2 måneder.

Nyfødte lam vejer 1-1,5 kg. Lammene vokser hurtigt og har fordoblet deres vægt når de er to uger. I august (ca. 3-4 mdr. gamle) har de som regel opnået 60-70 % af deres vægt som voksen (- altså ca. 9–16 kg i hel tilstand). En rå kan være op til 1 km væk fra dens aflagte lam. Jeg har ofte set, at en rå vandrer rundt i nærheden af lammet få hundrede meter fra lammet, især når det er nyfødt, eller hvis råen fornemmer ræv i nærheden.

I den første måned tager råen sig af lammene 5-9 gange pr. dag, 2-4 gange i den næste måned og 1-2 gange den 3. måned.– Hér scanner råen også området for ræve, som især den erfarne rå sagtens kan bortjage. Observationer har vist, at råen i de fleste tilfælde er i stand til at forsvare lammet, og at jage ræven på flugt. Ud af 49 tilfælde hvor ræv og rå mødtes, blev der observeret et angreb fra råen mod ræven i 59 % tilfælde og i 90 % af disse tilfælde blev ræven jaget på flugt.

Når lam er på benene, er de ekstremt hurtige til at trykke ved fare. Jeg har set lam som, da råen udstødte et lille kort pib, i et splitsekund strittede ud til alle sider med alle 4 løb og faldt tungt til jorden med alle 4 løb stift og urørligt ud til siderne (i spagat). 

Bestanden af ræve og bestanden af råvildt

For at kunne vurdere om rævene kan være årsag til sete bestandsfald hos råvildt, må bestandsstørrelse og bestandsudvikling forsøges fastlagt for både ræve og råvildt – fra 2009 til 2020/21 (bestandsfaldets foreløbige periode for råvildt).

Afskydningen af ræv toppede i 1968 med 61.643 nedlagte ræve og først i 1967 blev ræven fredet i yngletiden – effekten af dette var, at der f.eks. i 1970 blev skudt 53.733, altså knap 13 % færre.

Skab var almindelig i den skandinaviske bestand i 1970-80 og reducerede mange steder i en periode antallet af ræve med mere end 70 %.

Generelt er rævebestanden i dag kommet sig over skab og hvalpesygeepidemien i 2012-2014.

Hvalpesygen medførte et fald i det årlige jagtudbytte på ca. 17 %, fra 2012 (37.506) til 2014 (31.132).

Faktisk er det imponerende, at rævebestanden har klaret sig som den gør – ved en meget kraftig udbytteprocent (stort jagtudbytte i forhold til formodet bestandsstørrelse), en kæmpe dødelighed forårsaget af trafik samt sygdomme som skab og hvalpesyge. Desuden bortreguleres ræve i f.eks. fuglebeskyttelsesområder og der har været perioder med intensiv bekæmpelse af ræve for at undgå sygdomsudbrud som f.eks. skab, og for at holde visse lokaliteter rævefrie.

Derudover er ræve blevet direkte udryddet på øer, hvor ræve blev fundet uønskede af flere årsager – og lige hér skal man huske, at denne bortskydning og fældefangst fortsætter konstant, hvad angår visse øer og fuglebeskyttelsesområder, fordi andre ræve udefra ofte kan finde vej hertil igen.

Men ræven er jo også kendt for at være både snarrådig, koldblodig og rævesnu – og den har en glimrende hukommelse. F.eks. stod jeg en gang ved en å under et fasandrev, hvor en ræv kom luntende, vel vidende at dette kunne ende i en møg-dag. Da ræven opdagede mig, for den ind i et drænrør, og efter drevet fortalte andre jægere, at ræven kom drivvåd ud af drænrøret over 70 meter fra, hvor den gik ind i røret, og at drænrøret var helt vandfyldt på en lang strækning.

Med hensyn til rævene, synes jeg godt at man kan tænke lidt over:

Hånden på hjertet – er ræven ikke den eneste ikke invasive dyreart vi har jagtet under jorden, over jorden, i land og i by, når solen er oppe og nede, i yngletiden og udenfor, de er blevet skudt og forsøgt udryddet, gasset, fældefanget, snarefanget og rævesakset?

Derudover er ræven jo også det eneste danske dyr vi har fanget, og brugt til træning i jagten på sig selv.

I flere andre lande har ræven vel heller ikke været behandlet pænt, når den bides ihjel af hundekobler, efter lang og for ræven nok frygtelig forfølgelsesjagt. Dette har nemlig intet med naturens naturlige orden og vilkår at gøre, og hér er vi ovre i noget helt andet, som jeg ikke hér vil sætte en masse fuldt fortjente ord på.

Jeg synes, at vi herhjemme skylder især rævene og også etikken, at være mere opmærksomme på at ræveregulering især ved rævegraven samt aflivning af voksne ræve kan medføre, at små og endda større rævehvalpe lider sultedøden – fordi hanræven forsyner tæven (og hermed også de helt små hvalpe) med føde, ligesom også ræve fra tidligere kuld bringer en del føde til hvalpene.

Denne ræv kom luskende allerede da drevet startede i den anden ende af skoven på Midtsjælland. Skytten havde trukket sig lidt tilbage for skyttekæden, og stod helt urørlig.

Bestandsudvikling og udbytteprocenter hos ræve og råvildt:

På basis af jagtudbytter kunne råvildtbestanden i 2009 estimeres til mellem ca. 528.000 og 396.000 og i 2020/21 estimeres til mellem ca. 348.000 og 261.000 – et fald på mellem ca. 135.000 og 180.000 dyr.  Altså et ca. 34 % fald i jagtudbyttet over 11 år, og med stor sandsynlighed også et bestandsfald på ca. 34 %.

Se nærmere herom på f.eks.: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte. og på: www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden.

Vedrørende estimering af ræves bestandsstørrelse ud fra størrelse af jagtudbytte, viste mærkningsundersøgelse af danske ræve i 1970’erne, at hele 40-50 % af de danske ræve årligt blev nedlagt ved jagt (se link) – en overraskende stor antaget udbytteprocent, også sammenlignet med en formodet udbytteprocent hos råvildt på ca. 28, og dette tilmed i betragtning af at der trafikdræbes virkelig mange ræve (2 tidligere undersøgelser kom frem til hhv. 18.500 og 29.000 trafikdræbte ræve årligt) – påkrævet reference: Asferg, Tommy; Madsen, Aksel Bo; Pagh, Sussie: Ræv i Dansk Pattedyratlas på lex.dk. Hentet 14. maj 2022 fra https://pattedyratlas.lex.dk/R%C3%A6v.

I 2009 blev nedlagt 38.500 ræve, og anvendes en formodet udbytteprocent på 45, var rævebestandens størrelse ca. 86.000.

11 år efter, i henhold til Vildtinformation 2020/21, blev der skudt 32.600 ræve, hvilket ved en formodet udbytteprocent på 45 giver en bestandsstørrelse hos ræve på ca. 72.000.

Altså et sandsynligt bestandsfald på ca. 14.000 ræve over de betragtede 11 år (2009-2020), svarende til et bestandsfald hos ræve på over 15 % og hvor råvildtbestanden er gået ca. 34 % tilbage i samme periode, svarende til mellem 135.000 og 180.000 dyr.

Dette må i første øjekast betyde, at det givetvis ikke er rævene der er skyld i nedgangen i råvildtbestanden.

Dersom jagtudbyttet på ræve i stedet var øget i perioden 2009-2020, var rævebestanden derfor antageligt også øget i perioden – og da kunne rævene tilskrives noget af råvildtets bestandsfald.

Som det er nu, i vores bestandssituation med faldende råvildtbestand, har den faldende rævebestand faktisk hjulpet råvildtbestanden, fordi færre ræve burde æde færre lam – hvis det da ikke er sådan, at den faldende rævebestand i virkeligheden har skadet råvildtbestanden, fordi rævene ikke fjerner et tilstrækkeligt antal syge og svage rådyr.

Rævegrav (naturgrav) i Polen den 08.11.2021. Tæven føder hvalpene 51-52 dage efter parringen/rolletiden i jan.- feb., altså sidst i marts eller i starten af april.

Ræve får normalt 4-6 hvalpe. De første 10 dage forlader tæven kun kort graven, og hanræven (faderen til ungerne) forsyner hende (og herved også de sårbare nyfødte hvalpe) med føde, og også ræve fra tidligere kuld bringer en del føde til hvalpene.

Dør hanræven kan de mindste hvalpe dø af sult, da hanræven bringer føde til graven. Jagt i nærheden af rævegraven (på hvalpene ved graven), kan medføre, at de hvalpe og voksne ræve, som er tilknyttet graven splittes, og at halvvoksne hvalpe efterlades og dør – dette er vel ikke særligt etisk, men jeg tror at mange jægere ikke rigtigt er klar over dette.

Sidst i april eller i begyndelsen af maj kommer de cirka 4 uger gamle hvalpe op af graven.

Hvor mange lam æder rævene?

I Danmark foreligger ingen detaljerede data på hvor stor effekt rævebestanden har på råvildtbestanden.

I lokalområder med tæt rævebestand anses det dog, at rævenes indhug i råvildtbestanden kan være betydelig, men på amtsplan viser tidligere undersøgelser at rævene påvirker råvildtbestanden i begrænset omfang og med store forskelle fra amt til amt.

På trods af at undersøgelser fra videnskabelig side gennem tiderne altså har vist at rævene ikke påvirker råvildtbestanden væsentligt – har en del af bestandsforvalterne og jægerne altid nærmest bekæmpet rævene – nogle for at beskytte råvildtet, men de fleste for at beskytte harerne, agerhønsene og vel især fasanerne.

Og dette til trods for, at vel ingen kan vurdere objektivt, om den nataktive og ofte under jorden liggende rævebestand på deres eget jagtareal er for stor, eller er større end på andre jagtarealer, eller er større end den burde være på nationalt plan. – At afklare disse ting kræver nemlig meget komplekse beregninger og voldsomt omsiggribende undersøgelser vedrørende både ræve, andre rovpattedyr, rovfugle, ændringer i habitater, afgrøder og sprøjtemidler samt forhold omkring alle rævens byttedyr m.m.

Således er det faktisk en helt umulig opgave for f.eks. jægerne og andre bestandsforvaltere, at udtale sig sandsynligt rigtigt om, hvorvidt der på et jagtareal findes en for stor rævebestand – og det samme gælder for råvildtet, og alle andre jagtbare dyrearter som ikke kan optælles.

Hvor mange lam ræven æder, kan også være påvirket eller afgjort af nedgang i rævens foretrukne almindeligste føde, f.eks. studsmus – hvilket vil få ræven til at søge alternativ føde, som også kan være lam.

Bestandene af smågnavere, især husmus og markmus er nemlig gået tilbage i det moderne landbrugsland, ligesom rævene hér har fået væsentlig konkurrence af stigende rovfuglebestande – ligesom rævene også har andre rovpattedyr at dele disse byttedyr med, f.eks. brud, ilder, hermelin, mår, katte og ikke at glemme: fiskehejren.

F.eks. ved man at markmus foretrækker bl.a. brakmarker, og afviklingen af disse kan være årsag til at bestanden af markmus er gået væsentligt ned, hvilket kan have medført at rævene i stedet fokuserer mere på andre byttedyr f.eks. lam, som oven i købet må siges at være lettere for ræven at finde efter afviklingen af næsten alle brakmarker som påbegyndte i 2008. Der synes også at være et signifikant sammenfald og parallelt forløb mellem afviklingen af brakmarkerne og faldet i råvildtbestanden. Se også: www.netnatur.dk/Råvildt og brak og www.netnatur.dk/ Bør vi skyde færre råer, og er dét nok?

GPS undersøgelser i Sverige

I Sverige har man foretaget mere detaljerede undersøgelser, med GPS montering på lam for at se hvor mange af disse, der blev taget af ræv. Se: www.netnatur.dk/raavildt-og-raev.

Men hvor mange rådyrlam skal egentlig udstyres med GPS, for at sådanne undersøgelser er repræsentative for hele bestanden? F.eks. 20 GPS-montager på lam, vil udgøre 0,01 % af alle ca. 138.600 satte lam årligt i en råvildtbestand på 300.000 – og ud fra dette meget lille grundlag kan der ikke generaliseres angående rævenes udtag af lam, og der kan heller ikke ud fra dette træffes afgørelse om f.eks. hårdere beskydning af rævebestanden generelt, på landsplan eller på distriktsplan.

Og er både råvildtbestanden og rævebestanden stor eller lille, og er dette helt præcist defineret eller ikke – relativt til gennemsnitsbestande, i lige dét testområde, hvor lam bliver udstyret med GPS – må jo også være af stor betydning. Dette synes jeg ikke fremgår i beskrivelsen af de svenske GPS- undersøgelser.

Ifølge videnskabelige undersøgelser kan det heller ikke udelukkes, at gentagne besøg hos lam (for at påmontere GPS, tjekke overvågningskameraer og loggere, samt ved senere eventuelle gentagne visuelle tjek af steder for prædation), faktisk kan gøre ræve opmærksomme på lammene (vise vej til disse) – og herved faktisk forøge lammenes dødelighed. Således kan undersøgelsesresultaterne, hvad angår % lam som tages af ræve, eventuelt være for store, også af denne grund.

I videnskabelig litteratur kan også læses

Der synes at være et tæthedsafhængigt rovdyrtryk af ræv på rådyr.

I de nordlige egne af Norge, hvor der var få rådyr, har undersøgelser registreret et lavere rovdyrtryk fra ræv på lam (13 %) end i sydligere egne, hvor rådyrbestanden var tættere (25 %). Lige omvendt svenskernes GPS-undersøgelser, tales der hér ikke om rævebestandenes størrelse og beskydning. Se: Rapport fra Aalborg Universitet – Baggrund for regulering af ræv.

Undersøgelsen har tydet på, at ræve i områder med meget tæt rådyrbestand specialiserede sig i jagt på rålam om foråret. Ræve er set anvende en bestemt “sit and wait” jagtteknik, når de jagede lam. Rævene overvågede et område for at spotte råen eller lammet. Denne teknik er forholdsvis tidskrævende for ræven, og måske af den grund bruger ræve ikke meget tid på at jage lam i områder med få lam (ikke tæt råvildtbestand).

Denne jagtteknik “sit and wait”, som åbenbart og sandsynligvis kan svare sig for ræven i tætte råvildtbestande, forklarer måske også lidt af, hvorfor ræve ser ud til at udgøre et større rovdyrtryk på rådyr i åbne habitater, hvor rævene har bedre udsyn – end i skove.

Natfoto fra Terslev. Foderpladser besøges ofte om natten, da der jo kan sidde en hare, et sygt eller skadet lam eller snarere kunne der være mus og rotter.

Hvad fortalte de svenske GPS undersøgelser?

I henhold til: svenskjakt.se/forskare-oroas-av-radjurens-tillbakagang og www.netnatur.dk/raavildt-og-raev – kan læses:

At udførte forsøg i Sverige med GPS- sendere på lam i hovedtræk viste:

At i marklandskab med høj jagtintensitet på ræv, blev 5 lam ud af 15 lam taget af ræv. – ca. 33 %.

At i marklandskab med lav jagtintensitet på ræv, blev 15 lam ud af 20 lam taget af ræv. – ca. 75 %, og i andre forsøg sås at 60-70 % af lam med GPS blev taget af ræve.

Ovenstående peger jo tydeligt på, at jagtintensiteten på ræve har stor betydning for råvildtbestanden, hvilket næppe overrasker mange. Dette dæmpes dog noget af, at tidligere videnskabelige undersøgelser ikke entydigt kunne dokumentere, at ræves byttebestande øges ved regulering (i hvert fald ikke permanent), og dette endda ved fuld bortregulering af ræv

Muligvis, men ikke entydigt påvist grundet at der kun blev udført forsøg i skovområde med lav rævebestand, viste de svenske undersøgelser, at ræve tager færre lam i skovområder, hvor forsøget viste at kun ca. 10 % af lam blev taget af ræv. Men hér kan man tilspørge: Hvordan ser dette så ud i skovområder med tæt rævebestand.

En anden ting man kunne efterspørge i omtalte GPS- undersøgelser er: Betydningen af bestandstætheden hos råvildt i skov og på mark.

Mig bekendt holder/hænger både sporfært og luftfært længere i et område med læ, hvor vinden ikke hele tiden udvander/fortynder færten – og i skovområder må der generelt være mere læ end i markområder. Da et trykkende lam næsten ikke afgiver luftfært, må det antages, at de erfarne ræve, der går efter lam i skov, ofte opdager lammet på grund af luftfært og især sporfært fra råens 5-9 besøg pr. dag hos lammet.

Dét, der taler for at ræve måske tager flere lam i åbne landskaber end i skov er, at i skov kan lam ligge på hver eneste kvadratmeter, hvorimod på markerne vil lam oftest ligge i nærheden af skel, hegn, krat og småremiser (og nok ikke inde midt i en kæmpe rapsmark / kornmark). Dette gør rævens afsøgningsområde i åbne landskaber langt mindre og mere koncentreret, ligesom ræven i de åbne landskaber (inden væksterne er for høje) også bedre kan opdage råen og se hvor den går hen, og ræven kan se hvor råen pludselig stopper op og ser ud til at foretage sig noget særligt. En rå kan også se meget målrettet ud, når hun er på vej til lammet.

De svenske resultater overført til danske forhold:

Der kan nu regnes lidt på ovenstående, for at se hvor mange lam der tages af ræven – ud fra de svenske GPS- undersøgelser, og groft projiceret op til landsplan i Danmark:

Af nemheds hensyn kan vi noget forenklet sige, at råvildtets lam befinder sig (fødes) ligeligt spredt fordelt i skove og på marker. Så vil der i skove befinde sig ca. 11 % (skovprocent) af alle ca. 138.600 satte lam, hvilket er ca. 16.000 lam, der fødes i skove, og i markerne fødes da ca. 122.000 lam.

Regner vi med høj jagtintensitet på ræve på ca. halvdelen af markerne, vil rævene på markerne med høj jagtintensitet på ræve tage ca. følgende antal lam: (122.000 / 2) x 33 % = 20.000.

På marker med lav jagtintensitet på ræve, vil rævene tage ca. følgende antal lam: (60+75)/2) x (122.000 / 2) / 100 = 41.000.

I skovene vil rævene tage ca. følgende antal lam: 16.000 x 10 % = 1.600 (- et meget usikkert antal, som formentlig er en hel del større).

Sammenlagt giver ovenstående tal ca. 62.000 lam, som årligt ædes af ræv i Danmark.

Ud fra resultaterne af de svenske GPS- undersøgelser, vil rævene i Danmark altså tage i alt ca. 62.000 lam indenfor en mulig periode på 6 måneder, hvilket er ca. 45 % af alle årets ca. 138.600 fødte lamog dette kan ikke have sin rigtighed på landsplan fordi:

– den samlede årlige almene dødelighed (uden jagt) i hele råvildtbestanden i antal (i min Simulerende Bestandsanalyse) kan udregnes til godt 59.000, ved en råvildtbestand på ca. 300.000.

– den samlede årlige almene dødelighed (uden jagt) i antal hos lam kan udregnes til ca. 33.000, ved en råvildtbestand på ca. 300.000.

– 62.000 af ræve ædte lam, ville ikke give plads til al anden form for dødelighed hos lam, dersom rekrutteringen til råvildtbestanden kun er 76.600 (138.600 fødte minus 62.000 ædt af ræven) – og når jagtudbyttet er ca. 87.000 (2020/21).

Således ville en råvildtbestand i Danmark aldrig kunne overleve et 45 % rovdyrtryk på råvildtets afkom, da rekrutteringen (årets fødsler) til råvildtbestanden ville blive helt utilstrækkelig til at opretholde bestandsstørrelsen (tilgang ville ikke udligne afgang).

Den farligste kombination ræv/rådyr optræder i lokale områder, hvor jagten på ræve har forholdsvis lav intensitet og med en tæt rævebestand, samtidigt med en tæt råvildtbestand – hér kan ræve nok tænkes at tage 45 % af årets satte lam – men derfra og til at formode, at dette sker i alle andre områder, på amtsplan eller på landsplan, er meget forkert og vil give misvisende opfattelser og forkerte resultater – som kan føre til at jægere anvender en helt forkert afskydningspolitik for ræve.

Og dette kan også smitte negativt af på en anden dyreart som råvildtet, hvor man let kan misfortolke årsagen til bestandsfald ved at fokusere på den forkerte årsag.

De hér omtalte GPS- undersøgelser har altså kun kunnet entydigt fremvise cirka- forskellen på antal lam der tages af ræven i lokale markområder med høj og med lav jagtintensitet på ræve – på et par promillestore testområder (i forhold til hele landet) og med et involveret antal forsøgslam på måske kun 120, altså kun ca. 0,09 % af alle årets ca. 138.600 satte lam.

Dersom jeg ikke har overset noget hér, synes jeg at dette eksempel meget godt illustrerer, at resultater af lokale undersøgelser kan være meget usikre og farlige at overføre til hele landsbestanden – og at lokale undersøgelser aldrig alene må ligge til grund for ændringer i vildtforvaltning. Dette hverken for den i undersøgelsen betragtede dyreart, eller for andre dyrearter, som kan være implicerede i, og betydende for den undersøgte betragtede dyreart.

01.01. Ræven havde (nok natten før) først krydset den voksne hares spor, hvorefter den fulgte efter haren hen over flere marker – hér lykkedes det så, efter formentlig rævens mening. – Så jo, ræven tager ikke kun harekillinger, men også voksne harer.

Konklusion

I vurdering af, om rævene kan være årsag til sete bestandsfald hos råvildt, må ud fra ovenstående sammenfattes følgende konklusioner:

Så længe vi har ræve, vil ræve naturligvis altid deltage i regulering af råvildtbestanden, og dette også undervejs i et bestandsfald hos råvildt – men det er i vores bestandssituation med stor sandsynlighed ikke rævene, der er skyld i bestandsfaldet 2009-2020 i råvildtbestanden. Se også: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte og www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden.

De udførte svenske GPS- undersøgelser bekræfter (ikke uventet), at jagtintensiteten på ræv er meget afgørende for hvor mange lam, der ædes af ræve – idet andre tidligere undersøgelser dog ikke entydigt kan dokumentere, at ræves byttebestande øges ved regulering, og endda ved fuld bortregulering af ræv (i hvert fald ikke permanent).

Det er nemlig ikke tidligere videnskabeligt bevist, at øget regulering af ræv eller endda bortskydning af ræv på et jagtareal, fører til øgning i bestande af rævens byttedyr på jagtarealet. Eventuelle positive effekter af at forøge afskydning af ræve på et jagtareal, vil oftest kun være kortvarige og altså ikke altid give permanent positiv effekt på jagtarealets bestand af fasaner, agerhøns, harer og rådyr m.fl.

De svenske GPS-undersøgelser siges at påpege, at ræve tager flere lam på marker end i skov. Forskellen skulle være fra hele 33 % til 10 % (ved lav rævebestand), men da der ikke blev foretaget forsøg i skov med tæt rævebestand – kan ikke påregnes opnået det rigtige forskels- billede. At ræve skulle tage markant flere lam på marker end i skove, er således ikke entydigt påvist – men det er ikke umuligt eller måske endda sandsynligt, at der en tendens i dén retning.

Lokale undersøgelser kan dog give interessante overraskelser, f.eks. som det ses af de svenske GPS- undersøgelser, der påpeger forskellen på hvor mange lam ræve tager i markområder med lav og med høj rævebestand. Men, mon forskellen i landets mange distrikter, eller i hele landet generelt er så stor som fra 33 % til hele 75 % – næppe, men lokalt er det naturligvis muligt.

I forbindelse med at vurdere foretagne undersøgelser, må det være sådan, at der vil blive ædt et antal lam i et lokalt testområde, i forhold til hvor mange rådyr og hvor mange ræve der befinder sig i området (altså bestandstætheden hos både råvildt og ræv), hvilket igen afhænger af jagtområdets kvalitet set fra hver af de to dyrearter – samt afhænger af jagttryk på rådyr og på ræve i området, men også af status hos rævenes byttedyr og antal andre rovpattedyr og rovfugle.

Dette udgør så mange faktorer / variabler, at det bliver særdeles vanskeligt at både vægte og kalibrere de aktuelle, betydende faktorer / variabler og opnå retvisende resultater for andre jagtområder og på landsplan, hvor det kan se ganske anderledes ud end i testområdet. Også årsagssammenhænge bliver utroligt vanskelige at udkigge, ved så mange variabler.

Man kan altså ikke sige, hvor mange lam rævene æder, men anvendes resultaterne fra de svenske GPS- undersøgelser i Danmarks sandsynlige råvildtbestand, opnås der helt urimelige store tal vedrørende antal lam, der ædes af ræven i Danmark, nemlig: ca. 62.000, hvilket er 45 % af årets satte lam. Dette kan ikke lade sig gøre i vores nuværende råvildtbestand.

Og dette bekræfter min teori om at udførte lokale undersøgelser i en bestand ikke er egnede til at vurdere den samlede bestand, og følgelig heller ikke er egnede til at træffe afgørelser om ændringer i bestandsforvaltning på landsplan – hverken for ræv eller råvildt.

Det kan ikke udelukkes, at både en lavere kondition hos råvildtet (f.eks. på grund af råvildtsygen) – og nok især mangel på skjul og egnede opfostringslokaliteter for lam (opstået f.eks. som følge af de næsten forsvundne brakmarker) kan betyde et øget rovdyrtryk på råvildt fra ræven.

Selv om rævebestanden er faldet, kan habitaterne nemlig godt være ændret til rævenes fordel under jagten på lam. Dette kaldes habitatrelateret prædation, og hvor man f.eks. taler om at fåtallige (for få) naturlige hegn, smalle grønne bælter og småbiotoper kan fungere som ”fælder” for byttedyr, fordi ræven lettere og oftere kan afpatruljere disse steder, hvor byttedyr vil kunne koncentreres.

Markerne er gennem tiderne blevet større, hvilket har reduceret antal grønne græsbiotoper såsom enge, grøftekanter, levende hegn, brakmarker og randområder, hvilket har reduceret bestanden af mindst én af rævens foretrukne byttedyr markmusen, således at ræven søger andre byttedyr, f.eks. lam.

Mangel på byttedyrs føde kan reducere byttedyrs kondition og samtidigt gøre dem mere risikovillige for at få fat på føden – og dermed lettere at fange for ræven.

En anden form for negativ habitatændring kan være etablering af områder med for dårlig vegetationsdække, f.eks. for kort græs, hvor ræven bedre kan finde f.eks. lam.

Rævebestanden er sandsynligvis faldet ca. 15 % i 11 års- perioden (2009-2020) for det sete sandsynlige ca. 34 % fald i råvildtbestanden, hvilket betyder, at der i perioden for bestandsfaldet på råvildt kunne have været ædt endnu flere lam af ræve, hvorved faldet i råvildtbestanden ville have været endnu større.

Faldet i rævebestanden har altså sandsynligvis hjulpet råvildtbestanden, og det redder ikke vores nuværende råvildtbestand at skyde flere ræve – hvilket rævene heller ikke fortjener og nok heller ikke kan tåle, da ræven nok er dén dyreart der har – og har haft de strengeste vilkår jagtmæssigt gennem tiderne (Dette ikke på grund af rævenes kødværdi eller trofæværdi, men tydeligvis for at få flere især fasaner, men også flere agerhøns og harer). – Dette ligner lidt: ”At rette smed for bager”, eller ligner meget: ”At favorisere blandt dyrearter”.

Man må heller ikke overse, at en rovdyrbestand kan gavne en anden bestand, ved at tage svage og syge individer. En formindsket rævebestand kan medføre at flere svage rådyr (via parring) kommer til at videregive forringede egenskaber til råvildtbestanden.

Et stadig gældende videnskabeligt udsagn:

Ud over alt dette beskrevet ovenfor, ses en interessant udtalelse i en rapport fra Aalborg Universitet (Baggrund for regulering af ræv – 2011) – en udtalelse som sagtens også kan være aktuel for sete fald i f.eks. råvildtbestanden, i rævebestanden og i flere andre bestande:

”I den videnskabelige litteratur er der en bred enighed om, at det generelt er ændringer i landbrugsdriften og dræning af vådområder, der er hovedansvarlig for de tilbagegange, der er i vildtbestande og bestande af fugle i vådområder. Ændringen i landbrugsdriften har først og fremmest påvirket fødetilgængeligheden for en lang række arter, mens dræning af vådområder har skabt færre egnede yngleområder for eng- og kystfugle”.

Ser vi på haren, blev det allerede i 2004 udtalt, at tendenser i landbrugsområder havde en stærkere negativ effekt på harebestanden end antallet af ræve. Landbrugets negative effekt kan antageligt erklæres til: habitatændringer forårsaget af landbrugets effektivisering – og mon ikke at dette gælder for, og påvirker mange dyrearter, heriblandt rævene og råvildtet.

I 2011 syntes der altså at have været en bred enighed om, at landskabsændringerne og intensivering af landbrug, især gennem de seneste 50-70 år, var årsagen til at jagtbare arter er reduceret i antal – og landskabsændringer og formentlig også intensivering af landbrug foregår vel stadigvæk – men allermest vigtigt i denne forbindelse er:

Effekten af tidligere skete landskabsændringer og intensivering af landbrug m.m. fortsætter jo også nu (dag efter dag) med at påvirke de jagtbare vildtbestande. De negative effekter af disse ting stopper jo ikke, før mange forskellige vildtbestande har fundet dét bestandsmæssige niveau, hvor trivelighed og bæredygtig jagt i bestandene skaber stabile bestande. Og så længe visse vildtbestande falder, er dette niveau ikke fundet eller opnået endnu, for disse vildtarter.

Man skal heri dog også medtænke, at mange af de forhold og vilkår der gælder for vildtet, er forhold der næppe kan ændres radikalt da samfundsstrukturen, hvad angår f.eks. landbruget og svineproduktionen, er en vigtig del af velfærdssamfundet.

I alt dette (udtalt allerede i 2011) antydes jo også, at tilbagegange i vildtbestande skyldes forhold (nok mange politisk besluttede forhold, f.eks. afvikling af brakmarkerne), som måske er meget vanskelige at forudse og helt sikkert er vanskelige eller næsten umulige at ændre følgerne af – og at de hovedansvarlige for vildtbestandes tilbagegange således ikke er jægerne og jagtudlejerne.

Med dét sagt, skal dog også siges at jægerne og jagtudlejerne kan være de eneste, som kan modvirke tilbagegange i vildtbestande ved at justere afskydningen i forhold til den aktuelle bestandssituation og til den forventede fremtidige bestandssituation – alt under de til enhver tid gældende forhold og vilkår.

Men dette er først opnåeligt, når jægerstanden og de jagtudlejende bliver hjulpet og rådgivet godt nok hertil af de øverste bestandsforvaltende instanser, som bl.a. også bør bringe Vildtudbyttestatistik op til en hensigtsmæssig standard for visse jagtbare vildtarter, f.eks. råvildt.

Hvordan redder vi så vores råvildtbestand og vores råvildtjagt, når det nu ikke er rævene, som er årsag til råvildtbestandens frie fald Hvilket ser ud til at fortsætte)?

Dette mener jeg beskrevet og underbygget ret tydeligt, alt ud fra min mening og mine beregninger, på f.eks.: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte og www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden og på:http://www.find-dit-rigtige-jagtudbytte—find-your-right-cull.dk. – hvor jeg giver et meget overvejet bud på hvordan vi redder råvildtbestanden og råvildtjagten. 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »