Det er koldt at være agerhøne, hare eller hjortevildt, når østenvinden iskoldt rasper hen over landskabet med de afhøstede marker og suser gennem skovenes nøgne grene

Af Peter Thisted

Ved de lave temperaturer har dyrene brug for at opretholde deres normale kropstemperatur, for at overleve kulden.

Fuglene har forskellige metoder til at løse dette problem. Én af dem er at de rejser deres dækfjer, som er de fjer der sidder uden på det inderste dunlag. Det giver luft mellem fjerlagene, og på denne måde giver det en øget isolering.

Småfuglene, som på grund af den lille kropsstørrelse er i den højeste risikogruppe, klumper sig oftest sammen i hule træstammer og grenbunker – men også i sommerens aflagte fuglekasser. På denne måde kan de mindske varmetabet og spare på kropsvarmen.

“Fuglenes sidste tiltag er slet og ret at æde mere.”

Faktisk skal de på kolde tidspunkter øge fødeindtaget med helt op til det tredobbelte i forhold til om sommeren.

På foderbrættet kan man da også iagttage, at fuglene ivrigt selekterer blandt frøene, og vælger den føde, der har det højeste energiindhold som f.eks. solsikkekerner og hampefrø.

En tyk pels

For pattedyrenes vedkommende gælder det først og fremmest om at have en tyk pels, som kan isolere mod kulden.

Råvildtets vinterpels indeholder f.eks. både kraftigere, længere og flere hår, end den røde sommerpels. Hertil kommer, at de enkelte hår er hule, hvilket igen medvirker til et øget isoleringsevne.

Generelt sænker pattedyrene også deres aktivitetsniveau mærkbart, når kong Vinter viser tænder.

“På rigtigt kolde dage risikerer de, at de forbruger mere energi, end de indtager.”

I vinterperioden er f.eks. hjortevildtets føde af en meget grovere og mindre energifyldt karakter. Det betyder, at de faktisk skal æde meget mere, end om sommeren. På rigtigt kolde dage risikerer de, at de forbruger mere energi, end de indtager. Derfor er det også vigtigt, at dyrene har ro, når vejret viser sig fra sin koldeste side.

Ræv, lokkejagt og sne

Ræv på musejagt i frostvejr.

Et dyr som ræven har det lettere på denne årstid. Den har sin lune hule, og det skal stå slemt til, hvis ikke den kan finde mus.

Slutteligt er det også ræven, som høster fordel af vinterkulden, når andre dyr bukker under. Så rydder  ræven op sammen med grævlingen og rovfuglene.

Forråd

Et rovdyr som ilderen er så smart, at den har samlet forråd i sit skjul. Om efteråret samler den padder, som den gemmer. For at padderne ikke skal løbe væk, giver ilderen dem et bid i ryggen, så de ikke kan bevæge sig. Så har den frisk kost på lager, når det rusker uden for.

Gnaverne hører også til de dyr, som samler forråd til vintertiden. Det gælder fra den mindste til den største, nemlig bæveren, som sørger for at fylde sit bo op med bark. Den overvintrer sammen med sine unger, så der er mange munde at mætte i den kolde tid.

Den sidste gruppe af dyr vælger at melde sig helt ud af det hele, og går slet og ret i hi. Det gør f.eks. pindsvinet.

I milde vintre kan den dog godt tage sig en lille spadseretur uden for vinterdomicilet, navnligt efter vand. De fleste af de pindsvin, som dør i løbet af vinteren, bukker faktisk under på grund af vandmangel.