Hvornår starter råvildets brunst egentligt – og hvornår kan man forsøge at “blade” efter bukken? Og hvad skal og kan man bruge? Det er der mange meninger om

Af Peter Thisted

Det “normale” tidspunkt for hvornår råviltets brunst for alvor er igang, ligger i perioden fra den sidste uge i juli til den første halvdel af august.

Men der er ingen regler uden udtagelse. Der er så tidligt som medio juli observeret parrende råvildt. Og brunst er der også observeret helt hen i slutningen af august.

Tyskerne har en tommelfingerregel, der siger, at brunsten normalt når sit højdepunkt omkring den 5. august.

I Danmark slutter bukkejagten jo som bekendt den 15. juli, og teoretisk er vi jo således afskåret fra brunstjagten. Men heldigvis er det jo alligevel således, at det sagens kan lade sig gøre at blade en ellers forsigtig buk, specielt i den sidste uge af bukkejagten, hvor testeteron-niveauet for alvor begynder at nærme sig kogepunktet hos bukkene.

Skal du prøve at blade efter en buk, så er der nogle få regler, som du bør forholde dig til:

Vejret

Det bedste vejr er en lun, ikke alt for varm aften uden for megen blæst. Gerne med lidt skyer. Småregn betyder ikke noget, med blæsevejr, stærk regn eller hedebølge trækker i den forkerte retning.

Hvor er det bedste sted?

Lad være med at forsøge dig ude på et helt åbent terræn. En ældre buk, uanset hvor tændt han er, vil sjældent gå ud i det åbne. En årsbuk lader sig lettere lokke sådan et sted.

En højstammet skov eller en mindre lysning inde i skoven eller en tæt beplantning er langt mere optimal. Sørg for, at vinden bærer væk fra den retning, hvorfra du forventer at bukken kommer. Men er bukken snu, vil den forsøge at kredse omkring dig for at pejle både lyd og fært, når du blader. Og får den først din fært, så er du færdig i showbiz.

Når du blader

Start forsigtigt med nogle kald (som i nedenstående videoer), og hold dig klar med riflen. Alt for mange har startet med at blade, og så har bukken stået der efter få sekunder – og her får du kun én chance.

Når du har bladet et stykke tid, skal du blive i området i mindst en halv time. Har bukken hørt dig og er forsigtig, så kan der sagtens gå en rum tid, inden den viser sig.

Et sidste råd: du skal passe på med ikke at overdrive dine lokkekald – så kan de hurtigt få den stik modsatte effekt, og det sidste du hører til bukken er bøv-bøv, mens den løber væk.

Der er jægere, der har flere bukkekald, så der dermed er mulighed for at variere lydene. Virker den ene kald ikke, så kan det være den anden eller tredje gør.

Lokkekald

Der er mange forskellige typer lokkekald på markedet, og nogen sværger mere til den ene frem for den anden. Nogle kald imiterer én form for råvildt-lyd andre en anden. Endelig kan enkelte kald sende vidt forskellige signaler. Det bør man sætte sig lidt ind i, inden man giver sig kast med at bruge kaldet. Det største spørgsmål for mange kan imidlertid være, hvordan den i grunden skal bruges effektivt.

Mange erfaringer viser, at forkert anvendelse kan have den helt stik modsatte effekt.

Nedenstående videoklip giver en god demonstration af tre forskellige typer lokkekald.

Buttolo er nok den mest udbredte i Danmark indtil videre, men Nordic Roe ligger skarpt i hælene på den. Denne har unægtelig den fordel, at man kan holde om riflen samtidigt med at man bruger den – og så kan den faktisk fra erfaringer i Tyskland kalde en buk ind helt ude fra 700 meter. Fløjten er målt til at kunne afgive en lyd helt op til 93 dB!

Rottumtaler Rehblatter er ikke så kendt i Danmark endnu – men den er absolut tyskernes fortrukne lokkekald.

Hvornår kan man forsøge sig med at lokke en buk?

Buttolo kan man starte med at bruge i lommen, hvis ikke lyden skal være for høj.

Buttolo

Hvornår kan man forsøge sig med at lokke en buk?

NordicRoe, som kan bruges med håndfri betjening.

Nordic Roe

 

Hvornår kan man forsøge sig med at lokke en buk

Tyskernes foretrukne bukkekald er endnu ikke så udbredt i Danmark.

Rottumtaler Rehblatter

 

– og så også lidt praktik …

Tilbage er så kun at sige “knæk og bræk” …