Når foråret banker på døren, så er det på tide at begynde forberedelserne til riffeljægernes vigtigste begivenhed nemlig bukkejagten. Her er klargøring og indskydning af riflen ét af de vigtigste punkter

Tekst og foto: Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

Riflen har i løbet af vinteren tilbragt længere tid i våbenskabet, så det er vigtigt at give den en overhaling med grundig rensning af hele våbnet. Efterspænding af alle skruer i kikkertmontagen og skæftets fastgørelse er også en rigtig god idé.

Eftersyn og rengøring af riflen

Giv særlig opmærksomhed til rensning af piben for at få fjernet aflejringer af tombak fra kuglekapperne. Selv om dette selvfølgelig burde være foretaget, inden riflen blev stillet i våbenskabet …

I denne forbindelse bør man erindre, at inden turen på skydebanen eller hvad der nok er endnu vigtigere, selve jagten, bør løbet tørlægges for olie. Et olie-lag i løbet eller kammeret kan flytte det første “olieskud” adskillige centimeter på 100 meter. Og første skud er jo som bekendt det vigtigste, man afgiver mod byttet.

Med hensyn til ammunitionen har de fleste jægere hen ad vejen fundet den patron de foretrækker til netop bukkejagten. Om dette valg er foretaget efter velovervejede, objektive betragtninger eller det er mere subjektive tilfældigheder, der ligger bag valget, er måske ikke så afgørende.

Det er dog vigtigt, at den patron der indskydes med, er af samme fabrikations (lot) –nummer, som den der bruges på jagten. Det er forbløffende, så stor forskel i træfpunkt, der kan være fra ét lotnummer til et andet.

Indskydning af riflen

Indskydning af riflen

Inden vi går i gang med selve indskydningen, er det nok en idé, at kikke lidt nærmere på en kugles bane på vej mod byttet.

Når kuglen har forladt riflens munding udsættes den først og fremmest for påvirkning af luftmodstand og tyngdekraft. Tyngdekraften får kuglen til at flyve i en bue og luftmodstanden bremser kuglens fart og gør derfor kuglebanen mere krum, jo længere kuglen kommer fra mundingen.

På tegningen viser den rette linje A sigtelinjen og den krumme linje B er selve kuglebanen (grafikken er overdrevet af hensyn til klarheden).

Ved punkt 1 har kuglen nået det højeste punkt på kurven og dette punkt ligger typisk omkring 2/3 af distancen mellem riffelmundingen og indskydningspunktet, der vises ved 2. Og endelig angiver punkt 3 den største afstand fra mundingen, hvor skuddet falder indenfor cirklen med byttets vitale dele, der som bekendt har en diameter på 20 cm på rådyret.

Skydebanernes mangler og begrænsninger

Der er stor mangel på skydebaner i Danmark og de fleste af disse begrænser desværre jægerens mulighed for personligt valg af skudafstande, skydestilling og tidsramme for indskydningen.

Mange riffelbaner tillader desværre kun skudafgivelse på 100 meter, med det resultat at rigtig mange jægere indskyder deres riffel med nulpunkt på netop 100 meter.

En stor del af riffeljægerne er ganske tilfredse med denne indskydning, da de, sikkert ganske korrekt, mener at netop omkring 100 til maksimum 150 meter er grænsen for deres formåen med riffel. Og deres revir måske heller ikke muliggør større skudafstande.

Men uanset jægerens evner eller selvpålagte begrænsninger har 100 meters nulpunktet visse svagheder.

Indskydning af riflen

På ovenstående fotografi er markeret træfpunkter på forskellige afstande med en .308Winchester ladet med Normas 11,7 grams Oryx kugle. A markerer træf på 100 meter, altså midt i 20 cm cirklen. B svarer til en skudafstand på 150 meter og kuglen træffer her 53 mm lavt, altså fint inden for cirklen. Men ved C er vi faktisk kun ude på 200 meter og træfpunktet ligger nu hele 164 mm lavere, som i bedste fald giver et forbiskud under bugen på bukken.

Men i værste fald kan det give en meget kedelig anskydning med overskudt forløb og efterfølgende lang eftersøgning med schweisshund. Og uanset selvpålagte maksimum skudafstande er det ofte svært at afgøre, om afstanden er 150 meter eller måske 200 meter. Især under en pürsch!

Lav din indskydning på 150 meter

En bedre fremgangsmåde ville være at foretage indskydningen på 150 meter. Men det tillader banelængderne jo ofte ikke. Det problem klares dog hurtig ved et kig i den relevante ballistiktabel.

Her kan man aflæse kuglens højde på 100 meter ved en indskydning, der svarer til 150 meter. Med den samme 11,7 grams Oryxkugle ville træfpunktet på 100 meter ligge 35 mm over sigtepunktet og det er så dér, man sikrer sig skuddenes gennemsnitscentrum sidder.

Indskydning af riflen

Her har vi så de samme tre træfpunkter som på første billede, men med en indskydning der svarer til 150 meter. B angiver træfpunktet på 100 meter. Altså de nævnte 35 mm højt og vi er fint inden for cirklen på 20 cm, men for en gangs skyld udnytter jægeren lidt af den øverste halvdel af cirklen! Ved A har vi selvfølgelig træfpunktet på 150 meter midt i cirklen og ved C ligger skuddet 93 mm under sigtepunktet. Men stadig indenfor den magiske cirkel og en kedelig anskydning undgås. Og dette blev opnået blot ved at ændre indskydningsafstanden til 150 meter.

Ved jagt i udlandet, hvor længere skudafstande ofte kan komme på tale, kan man udnytte hele den øverste del af cirklen. I dette tilfælde ville en indskydning svarende til 212 meter sikre træf inden for cirklen helt ud til 247 meter!

Man bør dog erindre, at de nævnte tal ikke tager højde for en god jagtriffels gennemsnitsafvigelse eller -spredning på +/- 15 mm (MOA*) og selvfølgelig slet ikke den individuelle jægers mangel på jordforbindelse.

Indskydning af riflen

Grafik der viser udnyttelse af vitalzonen set fra siden

Skydestillingen er vigtig

Mange skydebaner har absolut ingen faciliteter på skydelinien, så den mest stabile stilling er liggende. Men det er samtidig en stilling med mange mangler. Da skytten ligger fladt på maven har kroppen ingen mulighed for at fjedre i skudafgangen og rekylen går direkte ind i skulderen. Og den krampagtige stilling med unaturligt bøjet nakke og dårlige skæftekontakt til skulderen øger risikoen for medlemskab af halvmåneklubben.

“Den liggende skydestilling nok er den mindst benyttede på jagt.”

En væsentligt bedre skydestilling til indskydningen er siddende ved en skydebænk. Her er det muligt at få godt og stabilt underlæg til riflen, både under forskæftet såvel som skæftets tå. Samtidig får man bedre kontakt mellem skulder og skæfte og overkroppen kan fungere som en fleksibel støddæmper til rekylen. Det er naturligvis vigtigt, at riflen ikke fastspændes i denne situation.

Tidsramme

Grundet en kronisk mangel på skydebaner, kombineret med mange jægeres dårlige vane med at komme af sted til indskydning i sidste øjeblik, er der ofte et stort pres på banerne de seneste uger før bukkejagten begynder. Det resulterer i uhensigtsmæssige korte tider til rådighed på banen og derfor risiko for alt for varme løb. Altså; start i god tid.

“Hvis det er muligt på den aktuelle skydebane, vil det være en god idé, at prøve nogle skudserier på 200 meter.”

Den øgede afstands psykologiske påvirkning har en tendens til at sprede skuddene mere end tabeller måtte angive, så det er en god øvelse til at give selvtilliden et løft eller sætte nødvendige begrænsninger på optimismen.

Korte afstande

Det er vigtigt at huske, at skud afgivet på meget korte hold sidder lavt. For eksempel starter en kugle omkring 40 mm under sigtelinjen på en kikkert med 42 mm objektiv og passerer først op over sigtelinjen omkring 30 meter fra mundingen.

* MOA: Dette er en vinkelangivelse der for det meste kaldes Minute of Angle (selv om det egentligt betyder Minute of Arc). Udtrykket anvendes af jægere i forbindelse med riflens egenspredning, hvor amerikanerne måler i tommer/yards og Europa bruger centimeter/meter.

Én MOA svarer efter det amerikanske system til ca. 1 inch (2,54 cm) på 100 yards (91,44 meter) og efter metersystemet til ca. 3 cm (2,908 cm) på 100 meter. En kvalitetsriffel vil have en egenspredning på omkring 1 MOA eller mindre, mens billigere eller dårligt vedligeholdte rifler kan være betydeligt ringere

HENT OGSÅ DENNE SOM EN GRATIS EBOG

– så har du den altid ved hånden.

LÆS MERE OM RIFLEN:

PRÆCISION CONTRA PIBELÆNGDE

Del gerne artiklen hvor du ønsker...