En dansk jagthund, som endte i kamp med ulv, får nu politiet i Nordjylland til at udsende en advarsel

Af Redaktionen

En kamp mellem en jagthund og en ulv får Nordjyllands Politi til at udsende en advarsel.

– Lad ikke din hund ude af syne, når du færdes udendørs, lyder det.

Kampen mellem ulven og jagthunden fandt ifølge Nordjyske.dk sted ved Frejlev og advarslen er i sær rettet mod hundeejere i området, da der tidligere på ugen (onsdag d. 5. januar) er set en ulv ved Svenstrup ligesom det er rapporteret om ulv ved Aalborg Øst.

I følge kilden bunder advarslen i, at en en jagthund under en jagt satte efter et dyr, som viste sig at være en ulv. Ulven flygtede i førte omgang, men vendte sig efterfølgende mod forfølgeren. Herefter opstod der en kamp.

Ulven trak i følge kilden det længste strå, men hunden er af dyrlægen efterfølgende meldt “ok”.

Naturstyrelsen vil nu forsøge at undersøge ulvens DNA-spor, for at se om der evt. er flere ulve i området end den allerede kendte.

LÆS OGSÅ: ULV PÅ SJÆLLAND – MYSTERIET LEVER VIDERE

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »