Henning Kørvel stiller skarpt på historisk jagtudstilling og tilblivelsen af den manual, der senere kom til at gælde for opmåling af bukkeopsatser 

Af Henning Kørvel

Verdenshistoriens hidtil mest spektakulære jagtudstilling fandt sted 2.-21, november 1937 i Berlin.
Danmark udstillede her 94 jagttrofæer, og under udstillingen udarbejdede det internationale jagtråd, CIC, den manual som med senere justeringer blandt andet råbukopsatser opmåles efter i dag.
På trods af tidslommens historiske perspektiv blev udstillingen således en milepæl i europæisk jagt.

Danskerne var velinformerede om udviklingen i Tyskland efter nazisternes magtovertagelse i 1933, men til trods for, at alarmlamperne blinkede, så valgte Dansk Jagtforening og Landsjagtforeningen af 1923 alligevel at deltage i den internationale jagtudstilling 2.-21. november 1937 i Berlin.

Det må dog antages, at der i begge foreninger var bevidsthed om, at udstillingen i lighed OL i 1936 i Berlin var et tandhjul i nazisternes propagandamaskine, der skulle demonstrere Tysklands genrejsning efter nederlaget i Første Verdenskrig.

Rammen om verdenshistoriens hidtil mest spektakulære jagtudstilling var et nyopført messecenter –”Masurenhal” på 10.000 kvadratmeter – ved radiotårnet Funkturm fra 1924 i Westend-bydelen Charlottenburg-Wilmersdorf. Med generalfeltmarskal og reichsjägergermeister Herman Göring (født 12. januar 1893), der snød galgen ved Nürnbergprocessen ved 15. oktober 1946 at begå selvmord med cyankalium som kransekagefigur, var udstillingen hovedsagelig orkestreret af Reichsbund Deutsche Jägerschaft.


Efter åbningsceremonien ledte Herman Göring æresgæster rundt i udstillingen, der her er nået frem til den polske afdeling. Bagest i midten ses daværende kronprins Frederik. (Waidwerk Der Welt, Paul Parey Verlag 1938).

 

Komité på tiggergang

I Danmark, der var blandt de 24 deltagende lande, blev deltagelsen koordineret af en komité med tre medlemmer fra henholdsvis Dansk Jagtforening og Landsjagtforeningen af 1923: Formændene G. Honnes de Lichtenberg, Dansk Jagtforening og C.C. Andersen, Landsjagtforeningen af 1923, næstformændene Carl Andersen og Valdemar Olsen, samt Bøje Benzon og hovedkasserer A. Madsen. Protektor var Kong Christian X. Kronprins Frederik – senere Kong Frederik IX – var formand for præsidiet. Her havde overretssagfører Carl Becker og departementschef Julius Wilcke også sæde.

I Dansk Jagttidende og Jagt & Fiskeri efterlyste komiteen i juli 1937 medlemmers jagttrofæer til udstillingen.

Selvskrevet var trofæer, der havde fået guldmedalje på Dansk Jagtforenings 50-års jubilæumsudstilling i Københavns Forum i 1934. Andre trofæer var også velkomne, og deadline for indlevering af trofæer til sekretær for den danske afdeling, Bøje Benzon, var 20. august.

Komitéen havde tilsyneladende undervurderet danskernes holdning til udviklingen i Tyskland efter nazisternes magtovertagelse.

Kun tre personer var nemlig umiddelbart interesseret i projektet, men ved at henvende sig til ejere af præmierede jagttrofæer på Dansk Jagtforenings jubilæumsudstilling gav så godt som samtlige udstillere tilsagn om deltagelse. Og ved at kontakte et yderligere antal jægere, som komitéen vidste, havde udstillingsværdige jagttrofæer, nåede antallet af danske trofæer til udstillingen op på 94.


Med Funkturm som nærmeste nabo ses den i 1937 nyopførte Masurenhal, der lagde rammer til jagtudstillingen, hvor hvert land havde egen pavillon. (Waidweek Der Welt, Paul Parey Verlag, 1938).

 

Kronprinsen med til åbningen

Jagttrofæerne kom fra Frijsenborg, Tofte Skov, Jægersborg Dyrehave, Wedellsborg, Ravnholt, Katholm, Knuthenborg, Svenstrup, Horserød Hegn, Gjorslev, Nordfeld, det tidligere lollandske grevskab Christianssæde, Valdemars Slot, Farrisgaard Skov, Lindholm Gods, Overgaard og Saltø Gods.

Her var kronhjortegevirer, dåhjortegevirer, sikagevirer og råbukopsatser, og blandt sidstnævnte var ”kaffebukkene” fra grevskabet Christianssæde, der i kataloget blev betegnet som abnorme, og fordi de var hovedmonterede, ikke blev opmålt. Blandt udstillerne var kongelige personer.

Desuden udstilledes grønlandske jagttrofæer. Bøje Benzon deltog med afrikanske trofæer, og Gregers grene Ahlefeldt Laurvig Bille udstillede en abnorm impala, som han samme år havde nedlagt i Kenya, og som var ny verdensrekord.

Af de 94 danske trofæer blev 57 præmieret, og 12 trofæer fik den internationale førstepræmie.

På åbningsdagen 2. november flankerede to finske falkonerer til hest med ørne siddende på armen indgangspartiet, og tonerne fra franske parforcehorn løftede stemningen.

1.200 æresgæster var indbudt, og i åbningstalen betonede Herman Göring blandt andet jagtens betydning som kulturbærende faktor.

Ved gennemgangen af udstillingen med 26.000 numre var Herman Göring i selskab med kronprins Frederik, kronprinsesse Ingrid og Herluf Zahle, der var dansk gesandt i Berlin.

Om aftenen var kronprinseparret atter i selskab med Göring i statsoperaen til opførelsen af ”Freischutz”. Kronprinseparret traf derimod ikke Føreren. Adolf Hitler, der ikke selv var jæger, var ikke til stede, men besøgte udstillingen 6. november.

Dansk Jagttidende og Jagt & Fiskeri bragte flere historier med fotos fra udstillingen, og både Dansk Jagtforening og Landsjagtforeningen af 1923 arrangerede ture med tog og overnatning for medlemmer.


Større forsamling på den polske stand, der blev rost for alsidighed, volumen og adskillige gode trofæer. (Waidwerk Der Welt, Paul Parey Verlag, 1938),

 

Kritik af den danske afdeling

Frellesvig, redaktør af Dansk Jagttidende, var ikke imponeret over den danske stand.

I en anmeldelse i Dansk Jagttidende i december kritiserede han, at en fuldmonteret isbjørn var placeret i det danske rum, hvis vægge prydedes af to ”tynde rækker af danske gevirer og råbukopsatser”.

Han mente, at de kolde nøgne vægge burde have været udsmykket med blandt andet Johannes Larsens fuglebilleder.

Gamle jagtvåben fra Tøjhusmuseet ville også have peppet op, og han efterlyste kort over fuglenes trækveje gennem Danmark og ringmærkningsresultater. Desuden mente han, at et par panoramaer ville have løftet den danske afdeling.

I et læserindlæg skød redaktør Poul Hansen Frellesvigs kritik ned. Modsat Frellesvig mente han, at den danske afdeling udtrykte fornemhed og tilbagetrukkethed.

Han var dog enig i, at isbjørnen burde have været præsenteret i en polarafdeling med panoramaer. Gamle jagtvåben savnede han også, men han mente alligevel, at udstillingen præsenterede Danmark på en måde, som alle kunne være bekendt.

Dette sølvmedaljegevir på 192,7 point fra en kronhjort nedlagt i Jægersborg Dyrehave i oktober 1927 af Kong Christian X, var blandt de danske trofæer på udstillingen. Trofæet var forinden udstillet og præmieret på Dansk Jagtforenings 50-års jubilæumsudstilling i 1934. Foto: Henning Kørvel.

 

CIC i arbejdstøjet

I Jagt & Fiskeri i januar 1938 gav C.C. Andersen igen på Frellesvigs kritik, som han fandt smagløs. Han lovede, at ”hovedbestyrelsen ville tage spørgsmålet om fortsat samarbejde op til overvejelse efter det malplacerede angreb”.

Dansk Jagtforening blev ikke nævnt, men da kun Frellesvig havde dadlet den danske pavillon offentligt, så kan C.C. Andersen kun have haft denne forening i tankerne.

Frellesvigs kritik resulterede dog i, at Dansk Jagtforenings hovedbestyrelse dannede et redaktionsudvalg, der fastlagde den redaktionelle linje og fremadrettet overvågede tilblivelsen af Dansk Jagttidende.

Under udstillingen udarbejdede CIC den manual, som med senere mindre justeringer blandt andet råbukopsatser opmåles efter i dag, og som afløste Bieger og Nadler-systemet, som opsatser hidtil havde været opmålt efter.

Med tyske råbukopsatser som forbillede blev medaljekravet fastsat til 140, 130 og 120 point til guld-, sølv- og bronzemedalje, men på jagtudstillingen i Düsseldorf i 1954 blev kravene sænket til det nuværende niveau: 130, 115 og 105 CIC-point, der blev bibeholdt ved den internationale jagtudstilling i Budapest i 1971 og Plovdiv i Bulgarien i 1981.

På trods af tidslommens historiske islæt – nazismen – blev jagtudstillingen i Berlin i 1937 således en milepæl i europæisk jagt. Og da CIC’s regler for opmåling af råbukopsatser nu har 83 år på bagen og stadig tjener formålet, er der ikke tvivl om, at de både vil leve langt ind i fremtiden, og deres oprindelse har fået en plads i historiebøgerne.


Guldmedalje fra jagtudstillingen, der blev givet til et dansk trofæ. 12 trofæer, heriblandt gevirer fra fire dåhjorte fra Wedellsborg, nedlagt af lensgreve Tido Wedell, blev tildelt den internationale guldmedalje. Foto: Henning Kørvel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »