Anstandsjagt hvor jægeren passivt afventer vildtets bevægelse kan virke som en simpel jagtform. Det er dog langtfra tilfældet

Af Redaktionen

Anstandsjagt, hvor jægeren forholder sig afventende og udnytter vildtets naturlige bevægelse, praktiseres især fra skydestiger og jagttårne.

Langt de fleste bukke nedlægges under anstandsjagt og især jagt fra strategisk velplacerede skydetårne og skydestiger er populært. Navnlig i Danmark, hvor terrænernes størrelse generelt udelukker effektiv pyrschjagt, som er det mest anvendte udtryk for listejagt.

Det kan forekomme simpelt at afvente vildtets éntre fra en skydestige placeret nær de veksler, som man ved råvildtet anvender. Men skal man optimal glæde og udbytte af sin anstandsjagt, er det langt fra så simpelt, som det kan forekomme.

Hold øje med reviret

Først og fremmest skal man sætte sig godt ind i hvor vildtet opholder sig i løbet af dagen. Hvordan de bevæger sig morgen og aften samt midt på dagen, hvis man vil bruge de ofte undervurderede middagstimer på at se efter en særlig vanskelig buk.

Først når man via selvgjorte studier har et nogenlunde overblik over dyrenes bevægelsesmønstre kan man begynde at overveje, hvor jagtstigen skal placeres.

Udover de lovmæssige krav vedr. afstand til nabo, placering og indretning af skydestigen eller skydetårnet skal man også tænke på hvordan man kommer til og fra sin post, inden stigen eller tårnet placeres.

Den hurtigste vej er ikke altid den bedste. Måske skal man konsekvent gå langt uden om de områder, som man ved dyrene opholder sig i. For naturligvis handler det om at komme på plads uden at lave mere “ballade” i terrænet end nødvendigt.

Mange jægere reducere desværre deres chancer med adskillige procent inden de overhovedet er fremme ved det sted, hvor de vil afvente bukkens entre. Den jæger, der trækker et færtspor ned langs det skovbryn der skal holdes under observation de næste timer, har allerede reduceret sin chance markant.

Undgå pludselige bevægelser

Bortset fra at jægerens færtspor alene kan risikere at gøre råvildtet nervøse, vil bevægelse langs skovbrynet i sig selv indebære stor risiko for at støde dyrene og skræmme dem længere væk fra det sted, hvor man vil afvente dyrenes ankomst.

Det er en gylden regel, at man ikke skal kan forvente at se noget de første to, tre kvarter efter man har placeret sig. Uroen frem til posten har reduceret chancerne. Men der er naturligvis tale om en grov generalisering.

Er man kommet fornuftigt frem, er der store chancer for at se vildt i stort set samme øjeblik man er fremme ligesom man undervejs mod sin post naturligvis ofte vil spotte råvildt. For naturlivis vil bevægelsen til og fra posten ofte kaste en skudchance af sig. Derfor skal det man overveje, hvornår man går til og fra stigen under hhv. morgen og aftenjagt.

Er der god chance for at støde på en buk undervejs, bør man ikke bevæge sig frem mod sin post, før det er lovligt at skyde. Mange jægere har gennem tiden stået ansigt til ansigt med en jagtbar råbuk fem, ti minutter før skydetid da de vurderede at det var bedst at være på post i god tid.

I Danmark defineres “skydetid” om morgen som den lokale solopgangstid sharp.

Tilsvarende kan man overveje at forlade sin post lidt før lukketid om aftenen. Måske kan man på vej tilbage møde en buk.

Pyrch til og fra skydetårnet bør dog altid overvejes. En af de helt store fordele ved anstandsjagt er nemlig, at den relative forstyrrelse er lille, hvis ellers jægeren tænker sig om og ser på sin bevægelser i et langsigtet perspektiv.

Naturligvis kan det være fristende at liste forbi lovende områder undervejs mod skydetårnet. Men adfærden medfører altid risiko for at støde dyrene og dermed ændre deres adfærd. Og det kan på længere sigt reducere chancerne for at nedlægge den ofte mere sky pladsbuk markant.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »