Justitsminister Nick Hækkerup (S) svarer på spørgsmål og redegør for baggrunden for de varslede stigninger 

Af Redaktionen, Foto: Folketinget.dk

Et lovforslag kan sende prisen på danske våbentilladelser på himmelflugt.

For mange jægere vil stigningen svare til omkring 100% – dog afhængig af antallet af rifler i våbenskabet.

LÆS også artikel fra 3. januar 2021

ANTALLET AF JAGTVÅBEN SKAL NEDBRINGES

Regeringens forslaget har medført, at Thomas Danielsen (V), der i spørgsmål om jagt ofte fremfører partiet Venstres synspunkter, har rejst seks spørgsmål overfor justitsminister Nick Hækkerup. 

Læs også artikel fra 8. januar 2021:

THOMAS DANIELSEN (V) REJSER SPØRGSMÅL OM “DEN MASSIVE AFGIFTSSTIGNING PÅ VÅBENTILLADELSER

justitsminister Nick Hækkerup (S) har nu svaret på de rejste spørgsmå og både spørgsmål og svar kan læses herunder.  

1.
”Vil ministeren oplyse, hvor mange jagttegnsløsere der er dømt for brug af jagtrifler og salonrifler til kriminelle formål de sidste 5 år?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om, hvor mange jagttegnsløsere der er dømt for brug af jagtrifler og salonrifler til kriminelle formål de sidste 5 år.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret karakter.

Rigsadvokaten kan oplyse, at det ikke er muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at tilvejebringe oplysninger om antallet af jagttegnsløsere, der er dømt for brug af jagtrifler og salonrifler til kriminelle formål. Det vil således forudsætte en omfattende manuel gennemgang af et stort antal sager, hvis de ønskede oplysninger skal tilvejebringes.”

2.

”Vil ministeren redegøre for, om det er politiet, der fremover skal afgøre antal af jagt- og salonrifler, en jagttegnsløser har brug for til de forskellige jagtformer?

Svar:

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.3, har lovforslagets del om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (våbenloven) til hensigt at ensarte og forenkle afgifterne i våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, under hensyntagen til pris- og lønudviklingen.

Hensigten med lovforslaget er således ikke at fastsætte regler om, at det er politiet, der fremover skal afgøre antal af jagtrifter og salonrifler, som en jagttegnsløser har brug for.

(Spørgsmål og svar fortsætter efter foto og kort præsentation af Danmarks justitsminister Nick Hækkerup (S) 

Nick Hækkerup er en dansk socialdemokratisk politiker og nuværende justitsminister, og tidligere Forsvarsminister, Handels- og Europaminister og Sundhedsminister. Nick Hækkerup var næstformand for Socialdemokraterne fra 2005-2012. Han blev valgt ind i Folketinget 13. november 2007 med 10.721 personlige stemmer. Kilde: Wikipedia
 

3.
”Vil ministeren redegøre for, hvor ofte en jagttegnsløser skal bruge et våben, for at det efter ministerens vurdering ikke er et ”nice to have” våben?”

Svar:

Som det fremgår af lovforslagets punkt 2.2.3, har lovforslagets del om æn- dring af lov om våben og eksplosivstoffer (våbenloven) til hensigt at ensarte og forenkle afgifterne i våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, under hensyntagen til pris- og lønudviklingen.

Konkret foreslås det at forenkle afgiftssatserne på 840 kr. og 420 kr. til én samlet afgiftssats på 1.085 kr. pr. tilladelse svarende til en pris- og lønregulering af gennemsnittet af de to eksisterende takster til 2021-pris- og lønniveau.

Hensigten med lovforslaget er således ikke at regulere, hvor ofte en jagt- tegnsløser skal eller bør bruge et våben.

4.
”Hvor mange våben vurderer ministeren, at danske jægere vil skille sig af med som følge af den foreslåede massive afgiftsstigning på våbentilladelser?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke – som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.2. – at de eksisterende afgiftssatser for indgivelse af ansøgning om våbentilladelse har været gældende siden 1990.

For så vidt angår glatløbede haglgeværer til brug for jagt følger det af våbenlovens § 2 a, at indehavere af jagttegn uden særskilt tilladelse kan erhverve, besidde, bære og anvende glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2 haglpatroner, til eget brug. Der opkræves ikke afgift efter våbenlovens § 6 b, stk. 1, for politiets meddelelse af samtykke til jagttegn. Jægere, der anvender glatløbede haglgeværer til jagt, vil således ikke være direkte berørt af reguleringen af afgiftssatserne.

For så vidt angår tilladelser til riflede våben til brug for jagt bemærker Rigspolitiet, at tilladelser til riflede jagtvåben udstedes med en gyldighedstid på 10 år. Jægere, der har tilladelse til et eller flere riflede jagtvåben, vil – for så vidt angår de tilladelser, der udløber efter, at reglerne om den nye afgiftssats er trådt i kraft – skulle betale den nye afgiftssats for indgivelse af ansøgning om tilladelse til våbnet for en ny 10-årig periode, ligesom den nye afgiftssats vil skulle betales for indgivelse af ansøgning om tilladelse til et nyt våben for en 10-årig periode.

Rigspolitiet er ikke bekendt med, at danske jægere som en følge af reguleringen af afgiftssatserne vil enten undlade at anskaffe sig jagtrifler eller afstå fra at søge om tilladelse til deres jagtrifler, når eksisterende tilladelser udløber.”

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023) (L 132), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. januar 2021.

5.
”Hvor mange våben håber ministeren, at danske jægere vil skille sig af med som følge af den foreslåede massive afgiftsstigning på våbentilladelser?”

Svar:

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.1.1, blev den nuværende afgift indsat ved lov nr. 62 af 7. februar 1990 i forbindelse med en nyaffattelse af § 6 b.

Formålet med det fremsatte lovforslag er ikke at mindske udbredelsen af våben, men at ensarte og forenkle afgifterne i våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, under hensyntagen til pris- og lønudviklingen, jf. pkt. 2.2.3 i lovforslaget.

6. 
”Har ministeren en intention om, at revurdere afgiftsstigningen på våbentilladelser, såfremt det foreslåede tiltag ikke har nogen nævneværdig effekt på antallet af jagtrifler?”

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og for- skellige andre love (Gennemførelse af dele af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023) (L 132).

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »