Kan du huske artiklen om den tyske hjortevildtjagt, som sluttede med en spændende jagt på sumpbævere? Nu er de nedlagte gnavere blevet tilberedt og indtaget med stor velbehag. Her følger opskriften på den store flodrotte

Af Redaktionen

Jagtmuligheder kommer og går. Det var overskriften på en artikel om en jagt på vildsvin og hjortevildt: en jagt der endte med en spændende pysch på tyske sumpbævere.

Læs mere:

Jagtmuligheder kommer og går

De nedlagte sumpbævere er nu spist og de smagte ifølge Jens Peter, en af jægerne bag nedlæggelsen af de store gnavere, fantastisk.

Herunder bringes opskriften på sumpbæver, der også bærer det engelske navn Nutria og River Rat som frit oversat må betyde flodrotte.

Sumpbæver er på EUs dødsliste, da den regnes som invasiv og dermed uønsket.

image1-kopi

De nedlagte sumpbævere blev indtaget i godt selskab og smagte ifølge jægeren fantastisk

Læs også:

De uønskede: Sumpbæver

Tilberedelsen af den nye vildtart stod Nicolas Jespersen for og herunder kan man se den opskrift, som han tog udgangspunkt i.

Opskriften på sumpbæver:

Ingredienser:

4-8 personer (afhængig af mandestørrelse!)

1 sumpbæver
Marinade
3L rødvin (ja, 3L skulle der til for at dække alle kødstykkerne i en 25L gryde) Giver en fantastisk og ikke mindst STOR portion sauce.
5 løg
4 gulerødder
2 klaser hvidløg
5 tsk. timian
5 laurbærblade

I øvrigt:

salt og peber
olivenolie
3 dl rødvin (Behøves ikke. Da der er rigelig fra marinaden)

1 oksebouillon
150 g bacon i tern
250 g perleløg
et par tsk. sukker
evt
Smør og mel til smørbolle

250 g champignon

Sådan gør du:

Skær sumpbæverne i portionsstykker, og mariner stykkerne i rødvin tilsat opskårede løg, gulerødder og hvidløg samt krydderurter. Den må meget gerne ligge i to døgn, men et døgn kan også gøre det.

Tag bævertykkerne op og dup dem tørre med køkkenrulle. Krydr dem med salt og peber og brun dem i olivenolie i en stegegryde. Hæld overskydende olie fra og tilsæt marinaden, samt rødvin og oksebouillon, til det dækker stykkerne. Lad sumpbæverne simre stille i lidt over en time.

Imens ristes baconstykkerne, til de er gyldne, men ikke helt sprødstegte. Sæt dem til side. Perleløgene sauteres på en pande i lidt smør og drysses med et par teskefulde sukker undervejs, til de er glaserede. Sæt ligeledes dem til side.

Tag bæverstykkerne op, og si sovsen over i en anden gryde. Kog den lidt ind, og smag den til med salt og peber. Den kan eventuelt jævnes lidt med en smørbolle. Kom bæverstykkerne tilbage i sovsen sammen med bacon, perleløg og champignonerne, som er rensede og eventuelt halverede, hvis de er for store.

Læg låg på, og lad retten simre stille endnu en halv time.

Tilbehør efter egen smag (Dog kan vildt tilbehør anbefales)

Til vores ret brugte jeg ikke perleløg, men kan bestemt anbefales for at få flere smags nuancer frem

Opskriften har jeg efter James Price, som dog laver retten med hare i stedet for sumpbæver ?

Bon Appetit!

Hilsen Nicolas Jespersen

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...