Skovsneppen er uden sammenligning Danmarks farligste vildt. Trofæfuglens veje er uransagelige og kan nemt trække haglbøssesvinget i en farlig retning …

Af Michael Sand

Når der råbes “sneppe” i driverkæden skærpes opmærksomheden blandt de jægere, der står for og venter på, at vildtet fra såten skal passere kæden af skytter.

Skovsneppen er nemlig de danske jægers mest attråværdige fuglevildt. Det kan man vist godt påstå, uden at fornærme dem som f.eks. har gåsejagt, strandjagt og agerhønsejagt med stående hund som deres foretrukne.

Skovsneppen er noget særlig. Landets eneste egentlige trofæfugl og i en liga helt for sig selv.

Men sneppen har det med at trække sine egne veje, når den med klappende vinger skræmmes bort fra sit skjul på skovbunden. Nogle gange trækker den lavt over trækronerne. Andre gange sætter den en lav slingerkurs mellem stammerne.

Derfor er der grund til at være særlig opmærksom, når den lille troldfugl pludselig viser sig indenfor haglbøssens korte rækkevidde.

For mange jægere sker det måske kun én eller få gange i løbet af en sæson. Derfor hænder det af og til, at iveren løber af med jægeren, og der afgives et skud, der udsætter andre for fare.

I jagtsæsonen 2017/18 er der indrapporteret cirka 45.000 nedlagte snepper og der falder ikke en sneppe i hvert afgivet skud. Langt de fleste af de mange skud mod skovsnepper afgives sikkert og forsvarligt. Men statistikken hjælper ikke meget, den dag uheldet er ude og der falder et skud, der aldrig skulle være afgivet.

Holder man sig til parolen og undgår skudvinkler under 45 grader er man i reglen dækket ind. Men der findes ingen regler, der kan erstatte den sunde fornuft. Og under jagt i kuperet terræn er der grund til at være ekstra forsigtig. Selv når haglbøsseskuddet rettes opad.

Luft under skovsneppen

“Der skal være luft under fuglen”, lyder det ofte, når dagens sikkerhedsregler gennemgås inden jægerne går på post. En regel, der sikre, at der ikke afgives skud mod uoverskuelig terræn.

Men heller ikke her er reglen mere end blot en rettesnor. Det er stadig skytten, der bøjer aftrækkeren, som har det fulde ansvar for sit skud, uanset, hvad der er sagt på parolen. Og uanset hvad man er blevet fortalt om naboposternes placering og driverkædens bevægelse etc.

Heldigvis er der forholdsvis få skader på jagt. Og sammenlignet med andre former for “sport” er jagt meget sikkert. Både for dem som driver jagt og for dem, der er med som deltagere eller tilskuere til jagten

Men den dag uheldet er ude og en sneppe flyver lavt over pilemarken er statistikken en lille trøst for den, som står i vejen for det resolutte kasteskud til den lavtflyvende troldfugl. Selv om der var luft under fuglen, kan haglene slå et øje i stykker, når de taber højde og suser mod jorden med høj fart.

Sneppefeber i kog

Et enkelt skud kan ændre et liv – både for den uheldige jægere, der måske mister synet og for den jæger, der tabte hovedet og lod sneppefeberen koge over. Han eller hun tilgiver måske aldrig sig selv.

Husk desuden at jagtskydning ikke kun handler om at afgive et sikkert skud. Det handler også om, at andre skal føle sig trygge i ens nærvær. Og har man gået meget på jagt har man prøvet begge dele. Både at føle sig usikker og måske ligefrem føle sig heldig. Men også at være den, der fik andre til at rejse spørgsmål og føle sig utilpas ved ens skudafgivelse.

Pas derfor på der ude. Lige nu kan skoven vrimle med snepper, Danmarks uden sidestykke mest farlige vildt.

Knæk og bræk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »