Skovsneppen er om nogen omgæret med mange historier og mystik. Måske én af grundene til, at den også kaldes for troldfuglen

Af Redaktionen

Skovsneppen (Scolopax rusticola) er en vadefugl, men den er mere knyttet til fugtige skovområder end til lavvandede områder, som de fleste andre vadefugle er.

Fjerdragten er i forskellige brune nuancer, så den er så godt camoufleret i skovbunden, at man næsten kan kommme til at træde på den, inden den i zig-zag tager flugten.

Den kan forveksles med dobbeltbekkasin, men skovsneppen er større og mere buttet, og så har den tværgående striber på hovedet. Som mange andre vadefugle har den langt næb, men dens ben er relativt korte i forhold til mange af de andre arters.

Skovsneppen er lidt mindre end en due, og har et vingefang på mellem 55 og 65 cm, og længden er omtrent 34 cm, hvor næbbet udgør 7-8 cm.

Udbredelse

Skovsneppen findes i et bredt bælte fra De Britiske Øer i vest til Asien i øst. Den største Europæiske bestand findes i Skandinavien, hvor den optræder både som yngle- og trækfugl. Den del af de danske fugle som trækker væk i efteråret, flyver enten vest på til de Britiske øer eller syd på til f.eks. Frankrig. Desuden besøges Danmark af snepper fra Rusland og Skandinavien i vinterhalvåret.

Skovsneppen - en troldfugl med slingrekurs

I milde vintre kan der opholde sig rigtig mange trækfugle i Vestjylland.

De største ynglebestande herhjemme findes i Østdanmark, hvilket hænger sammen med, at sneppen foretrækker løvskov. Til gengæld kan der i milde vintre opholde sig rigtig mange trækfugle i Vestjylland.

I efterårsperioden starter trækket med snepper for alvor, når frosten sætter ind nordpå. Kommer der stærk blæst eller storm i Danmark i denne periode, man man opleve rigtig mange snepper langs trækruten, når snepperne vælger at søge nattely i skovbunden. Her taler man om “sneppe-fald”.

Levevis

Skovsnepper foretrækker løvskov, hvor der findes fugtige områder. Den vigtigste føde er regnorme, som den finder ved at stikke sit næb i jorden, men den tager også andre smådyr. Hvis jorden fryser til om vinteren, kan den gå over til at spise planteføde.

Sådan er arten beskyttet

Bern-konventionens liste III
Fredet – uden for jagttid
Jagttid

Skovsneppens yderste håndsvingfjer kaldes for penselfjer. Fjerene er spidse og stive, hvorfor man før i tiden brugte dem til pensler. I dag er penselfjerene et yndet trofæ blandt jægere, og ofte sættes de i jagthatten.

Før i tiden foreskrev traditionen, at årets første nedlagte sneppe skulle sendes til kongehuset. Om nogen stadigt holder denne tradition i hævd, vides ikke.

Kilde: Naturstyrelsen