Sort råvildt er udviklet ved en mutation, men hvorfor optræder det sorte råvildt kun sporadisk i udbredelsesområderne ?

Af Henning Kørvel

Europas største forekomst af sort råvildt findes i Nordtyskland. I evolutionen blev arveanlægget for sort råvildt udviklet ved mutation, men på trods af gener for sort afkom i nordtyske råvildtbestande, så er den røde pelsfarve dominant. Sorte bukke er eftertragtede jagttrofæer, og hvert år udfordrer flere danske jægere ”Der Swarze Geist”, hvis kerneområde er Niedersachsen.

Den jagede rundt med den sommerklædte rå i ”heksering”, men de standsede begge to brat op, da ego og Bjarne dukkede op på markvejen i mørket som udefinerlige skygger cirka 170 meter fra bukken. Råen stod længere borte til højre for den.

Med synlig mundingsflamme sønderrev skuddet snart aftenstilheden, og kort efter var vi i stand til at beundre ”Der Swarze Geist” (det sorte spøgelse), der i enhver henseende matchede mine forventninger, fordi bukkens dragt var ensartet sort med sort spejl, og alderen fire år.

Jagtoplevelsen blev hentet 1. august 2015 nær Walsrode i Niedersachsen i det nordlige Tyskland, og selv om jeg fordelt på tre jagtdage havde fem pyrsch til rådighed, så spottede jeg i løbet af den tid kun den ene sorte buk, som jeg fravristede skalpen i Niedersachsen – Djævleheden.

Læs også: DER SCHWARZE GEIST

Principielt kunne flere sorte individer godt være gået ind på nethinden, fordi Niedersachsen med Lüneburger Heide som den mest kendte location er kerneområdet for denne variant af Capreolus c. capreolus, der kun findes i det nordlige Tyskland, og østover er udbredt frem til Elben og mod vest til Rhinen. Kassel er sydgrænsen. Mod nord står sort råvildt op til Hamburg, og mod nordvest op til Nordsøkysten og lidt ind i det nordøstlige Holland.

I over et tusinde år har sort råvildt været kendt i Nordtyskland. Ifølge samtidige skriftlige kilder skulle biskoppen af Milo og Minden i år 940 have fået leveret sort råvildt til sit køkken. Men hvorfor sort råvildt kun findes i Nordtyskland og ikke i Bayern eller Slesvig-Holsten, findes der ingen plausibel forklaring på.

Den røde pelsfarve dominerer

I løbet af evolutionen er arveanlægget for sort råvildt udviklet ved mutation – melanisme – der opstår på grund af et overskud af pigment – farvestof – i pelsen, hvorimod albinisme skyldes underskud af pigment. Udover råvildt i Nordtyskland kendes melanisme hos dåvildt, panter, egern og grønne jagtfasaner.

Uanset arveanlægget i nordtyske råvildtbestande for sort afkom er den røde pelsfarve dominant, hvilket i grove træk betyder, at forholdet mellem nyfødte røde og sorte lam er 3:1, og der i gennemsnit således fødes ét sort lam for hver tre røde lam.

Men mønstret i lammefødslerne er vilkårligt, fordi en rød og sort rå lige så godt kan sætte et lam i deres egen farve som et lam af den anden farve. En rød og sort rå kan også lige så godt sætte hver to røde lam som et rødt og sort lam, hvorimod den røde farves dominans bevirker, at det stort set aldrig forekommer, at hverken en rød eller sort rå føder to sorte lam.

Fordi de arvelige anlæg for sortfarvning føres videre i en bestand, så vil nye sorte lam uvægerligt blive født én eller flere generationer efter, at de sidste sorte individer er blevet bortskudt som uønskede. I 1930-erne blev sort råvildt således næsten bortskudt i Tyskland, fordi den sorte farve angiveligt ikke matchede den nazistiske ideologi. Men fordi arveanlægget for den sorte farve videreførtes, så poppede nye sorte lam op igen, efter at det politiske klima i Tyskland normaliseredes efter Anden Verdenskrig, og videreførte det sorte islæt i nordtyske råvildtbestande.

Andelen af sort råvildt længere tilbage i tiden er stort set lige så ukendt, men fordi greve Wilhelm af Schaumburg-Lippe i 1700-tallet importerede sort råvildt fra Spanien, der har en mindre bestand i landets nordvestlige del, til udsætning i Tyskland, så kan det afkodes, som om andelen af sort råvildt i Tyskland på den tid var yderst beskeden, og der derfor blev hentet sort råvildt udefra til supplering af bestanden.

5-10 procent sort råvildt

Den højeste andel af sort råvildt, der har været kendt i en bestand i Tyskland i det 20. århundrede, er ifølge litteraturen på 90 procent og forekom i Haster Skov nær Hannover i 1933. Ved hård beskydning af normalfarvet råvildt og lavt jagttryk på sort råvildt nåede andelen af sorte individer så højt op. Til sammenligning er den højeste kendte andel af sort råvildt i dag i et revir nordvest for Hannover på cirka 30 procent.

– I alle de øvrige 45 revirer, som jeg har kendskab til, og samlet er på cirka 50.000 hektar, udgør sort råvildt 5-10 procent af bestandene, men mønstret i sort råvildts udbredelse er diffust, fordi det forekommer i nogle områder, men af ukendte årsager ikke i en række andre revirer med bestande af normalfarvet råvildt, siger Bjarne Ravn, Deer-Zone, der har specialiseret sig i at udbyde jagt på sorte råbukke i Tyskland, og fortsætter:   

– Der er en klar tendens til, at de største koncentrationer af sort råvildt findes i sumpede områder med sur jord, hvilket også må antages at være forklaringen på, at sorte dyr ofte er svage og stærkt inficeret af svælgbremselarver og heller ikke udvikler særlig stærke opsatser. Det sidste hænger også sammen med et relativt hårdt jagttryk på sorte bukke, fordi mange bukke skydes, når de er mellem et år tre år gamle. Der er derfor langt imellem opsatser fra sorte bukke i medaljeklasse, og jeg har kun kendskab til et par stykker af slagsen.

Sort råvildt vinder frem

Kun i et par af de revirer, som han har til rådighed, kan der skydes tre-fire sorte bukke pr. år. På de fleste andre gennemsnitlige landbrugsrevirer er det derimod mere reglen end undtagelsen, at der kun findes én eneste sort buk, men da hans krav er, at den skal være minimum fire år gammel for at være jagtbar, så udgår nogle revirer ofte i et år, hvis det ved hans besigtigelse forud for eventuel jagt viser sig, at den sorte buk, som landmanden har spottet på stedet og givet information om, er under fire år gammel.

Men da jagtbare sorte bukke også kan blive dræbt i trafikken og dø af naturlige årsager, inden den planlagte jagt indledes, så må der sommetider af også disse grunde kompenseres for tabet ved jagt på sorte bukke i andre revirer. Den enkelte jæger vil derfor sommetider komme ud for at skulle prøve lykken i flere forskellige revirer, før det lykkes at erhverve skalpen af ”det sorte spøgelse”.

Ifølge Bjarne Ravn findes der stadigvæk tyske landmænd, som ikke er begejstrede for sort råvildt og skyder det bort, når det popper op i reviret, fordi det anses for faunaforurening, hvilket er en medvirkende årsag til det uensartede udbredelsesmønster. Men på trods heraf, så breder sort råvildt sig langsomt, fordi en ny holdning vinder frem.

– Når nogle tyske landmænd erfarer, at de kan få penge for at lade udenlandske jægere skyde de sorte bukke, så lader de være med at skyde dem bort, og jo flere landmænd der følger den politik, desto mere vil sort råvildt brede sig. Men på trods af udsigten til indtægter fra jagt på sorte bukke, så er andre landmænd til gengæld ikke interesserede i at lade udenlandske jægere jage på deres arealer, fastslår Bjarne Ravn, der markedsfører sorte bukke på www.deer-zone.com

Sort fra juni-september

Kun sommerdragten hos sort råvildt, der bæres fra juni-september, er hel sort, hvilket også gælder for spejlet. Vinterdragten er grålig og stribet og fra en trofæmæssig vinkel uinteressant.

I Niedersachsen må bukke jages fra 1. maj til 31. januar, men fordi den sorte dragt er en kardinal del af jagttrofæet, så bør sorte bukke til skuldermontering først nedlægges fra cirka 1. juni, hvorimod bukke til fuldmontering først bør nedlægges fra midten af juli.

Først på det tidspunkt er sommerpelsen fuldt udviklet, hvorimod bukke der nedlægges i begyndelsen af juni, er egnede til skuldermontering, fordi vinterpelsen på den forreste del af kroppen på det tidspunkt er skiftet til sommerpels, men ikke på den bageste del af kroppen. Sorte bukke, nedlagt i begyndelsen af september, har stadig sommerpelsen i behold og egner sig til fuldmontering, men i midten af september indledes skiftet af sommerdragten til vinterdragt.

Safari Club International– SCI – har udnævnt sort råvildt i Tyskland til underart. Den nye status er dog udelukkende trofæ-orienteret, og betyder i praksis, at opsatser fra sorte råbukke, der fremadrettet opmåles efter SCI’s regler, vil blive oplistet særskilt i rekordbøger og andre trofæoversigter. Resultatet heraf er stigende efterspørgsel på sorte råbukke fra internationale trofæjægere.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »