Spurvehøgen – luftrummets F16-jager

Spurvehøgen er det grå lyn på himmelen, der som et meteornedslag rammer sit bytte i et akrobatisk splitsekund

Af Redaktionen

Spurvehøgen (Accipiter nisus) er en lille rovfugl med lang hale og afrundede vinger. Hunnen har brunlig overside og en tværstribet grå og hvid underside; hannens overside er blågrå, og undersiden er tværstribet hvid og rustrød.

Hunnen kan være næsten dobbelt så stor som hannen og kan forveksles med duehøgehannen. Spurvehøgen har dog hurtigere vingeslag, tyndere ben og mangler duehøgens afrundede halehjørner.

Levesteder

Spurvehøgen lever almindeligt i skoven, men har i nyere tid fundet mange egnede ynglesteder i villakvarterer og helt inde i centrum af større byer. Eksempelvis er der i Københavns og Frederiksberg Kommuner tilsammen optalt 30 ynglepar, og spurvehøgen er i dag mere almindelig i byen end tårnfalken. Det eneste krav til territoriet er, at der er rigeligt med småfugle og buske og træer, som muliggør overraskelsesangreb.

Den samlede danske ynglebestand anslås til 3.500-4.000 par, fordelt over hele landet. Det giver en bestandstæthed på 8-10 par per 100 km2, hvilket er blandt de højeste i Europa. Kun i områder med meget sparsom vegetation, som i Vadehavsmarsken og på Anholt, mangler spurvehøgen.

De fleste danske spurvehøge er standfugle, men cirka 15 procent af de jyske og 30 procent af de sjællandske fugle trækker til vinterkvarteret i Sydvesteuropa.

Forår og efterår passerer mange fugle fra de nordskandinaviske ynglepladser igennem Danmark og kan især observeres på de traditionelle træksteder, Skagen og Hellebæk om foråret og Stevns, Gedser Odde og Stigsnæs om efteråret.

Føde

På grund af den betydelige størrelsesforskel tager han og hun forskelligt bytte. Hannen jager småfugle op til solsortestørrelse, mens hunnen kan tage bytte op til duestørrelse. Om sommeren tages mange nyudfløjne fugleunger, som er et nemt bytte. Spurvehøgen - luftrummets F16-jager

Jagten foregår gerne fra et skjul i et træ og sker altid som overraskelsesangreb, hvor høgen forsøger at komme tættest muligt på byttet, inden den opdages.

Hvad mange måske ikke ved er, at spurvehøgen tager mange husskader. Husskaden er en langsom flyver, og er derfor et nemt bytte for høgen.

LÆS OGSÅ: Spurvehøgen som logerende – ikke så ringe endda

Bestandsudvikling

I 1950’erne og 60’erne gik bestanden kraftigt tilbage; den blev reduceret til omkring en tredjedel på grund af brugen af pesticider som DDT og PCB. Efter forbud mod disse miljøgifte i starten af 1970’erne og tillige totalfredningen af rovfuglene i 1967 gik bestanden atter frem og var i starten af halvfjerdserne på mellem 1.000 og 1.500 par.

Vinterklimaet påvirker de overvintrende fugles overlevelse, og derfor har de mange milde vintre i løbet af de seneste årtier formentlig bidraget til den positive bestandsudvikling.

Fakta om spurvehøgen

Vingefang: 60-75 cm
Længde han: 30 cm
Længde hun: 38 cm
Vægt han: 150 g
Vægt hun: 280-320 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 3-5 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 33-35 dage
Ungetid: 24-30 dage

Se spurvehøgen i aktion her

Kilde: dof.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »