Det var med blandede følelser, at jeg i foråret kunne iagttage, at et par spurvehøge havde valgt at bygge rede på min grund. Men det skulle vise sig, at det blev et godt naboskab

Af Peter Thisted

Med 8,5 hektar omkring ejendommen er der jo plads til lidt af hvert. Her er en del forskelligt vildt, her iblandt mange vilde fasaner og enkelte agerhøns. Hertil en masse småfugle, som er til daglig glæde.

Det var derfor også med en vis skepsis, at jeg så spurvehøgen rykke ind på matriklen. Jeg kunne se for mig, hvordan kyllinger og fugleunger raskt ville forsvinde, når høgene for alvor begyndte at skaffe mad til ungerne.

Min skepsis skulle dog blive gjort til skamme. Først fandt jeg resterne af én husskade, så endnu én – og efterhånden er antallet af skader på frokostbordet steget til syv stk. –  tre voksne og fire unger. Hertil skal så lægges resterne af tre krager, som jeg har fundet i nærheden af redetræer! Og det er kun det, som jeg har observeret, så antallet er jo med al sandsynlighed højere.

Naturens gang

Desværre for høgene, så fik de en dag besøg af en krage i reden, da forældrefuglene var ude at søge føde.

Kragen var dog efterfølgende meget tæt på selv at ende øverst på høgenes menukort den dag. Mor var virkelig sur, da hun som en dykkende F16-jager kom tilbage! Men nogen skade må være sket, for efterfølgende har jeg kun set 2 unger komme på vingerne.

At høgene også tager sangfugle og kyllinger, er jo nu engang sådan det er. Det er jo også en grund til, at sangfuglene får så mange unger. Og det er også fantastisk at iagttage en jagende høg. En fantastisk flyver.

Og fasankyllinger? Ja i går så jeg en høne med otte kyllinger, alle flyvefærdige, så dem fik skaderne ikke i år.

LÆS MERE: Spurvehøgen – luftrummets F16-jager