Sverige indfører forårsjagt på råbuk i hele landet fra kommende jagtsæson

Af Redaktionen 9. maj 2021

Den svenske regering indfører ny jagttid på råbukke og den nye jagttid træder i kraft allerede fra næste sæson. Det oplyser Svensk Jakt.

Regeringens ønsker om at indlede jagtsæsonen den første maj, har mødt voldsom modstand i dele af det svenske jagtmiljø, da man her frygter, at jagttiden vil påvirke alderstrukturen i den svenske bukkebestand.

Ja sågar gives der fra regionale jagtforeninger udtryk for, at den nye jagttid ligefrem kan ødelægge rådyret.

LÆS OGSÅ:

BUKKEJAGT I SVERIGE NÆRMER SIG MARKANT FORANDRING

– For os er forårsjagt en katastrofe. På Öland er det virkelig hårdt. Vi jægere skal stå sammen, så jagt i praksis ikke ødelægger rådyret. De store bukke skal bruges i avl, ikke fældet om foråret.

Det siger Bill Nelson, der er formand for regional jagtforening i Kalmar.

LÆS MERE OM: JAGT I SVERIGE

For de fleste jægere er svensk bukkejagt forbundet med sensommerjagt på bukke, der er i brunst eller har trukket sig fra brunsten, men i dag er bukkejagt tilladt i fem amter i perioden 1. maj – 15. juni: Västerbotten, Västernorrland, Gävleborg, Västmanland og Uppsala amter. Fra det kommende jagtår er forårsjagt på råbukke tilladt i hele landet.

 

Modstanden mod forårsjagt svinger meget fra egn til egn. I det nordlige Sverige er man mere positiv end i det sydlige oplyser Svensk Jakt.

De mange modstridende holdninger har i følge samme kilde gjort det vanskeligt for jægerforbundet at finde sit eget fodfæste i høringsrunden.

På falderebet af beslutningsprocessen ændrede forbundet holdning og forslog at der allgievel ikke skulle indføres forårsjagt i hele Sverige. Men det svenske jægerforbunds seneste bidrag til høringen blev ikke taget til efterretning.

Fra det kommende jagtår er det således tilladt at jage bukke i hele Sverige i perioden 1. maj – 15. juni.

LÆS MERE:

BUKKEJAGT I SVERIGE

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »