Bukken på Enø på Sydsjælland med tov om halsen – ”Tovbukken” – er ”karl for sin hat”. Se fotoserie hvor den slås bravt med en anden buk om sit territorium

Tekst og foto: Henning Kørvel

Bukken på Enø På Sydsjælland med tov om halsen – ”Tovbukken” – er ”karl for sin hat”. Den slås bravt med en anden buk om sit territorium, der udgøres af nogle sommerhushaver, en del af engen og sivbræmmen på øens østlige side, orienteret imod Gavnø. Hvem, der gik af med sejren, vides ikke, for efter ”kampen” gik de to bukke sammen derfra som de bedste venner, før deres veje skiltes.

Jeg var ikke bevidst om, at ”Tovbukken” – bukken med tov om halsen på Enø på Sydsjælland – var pladsbuk, fordi den ”kun” er tre år, og der på øen findes mange ældre bukke, som det er mere logisk og naturligt, har territorium.

Men jeg indså det, da jeg 12. maj om aftenen gik en tur på øen med kamera med 600 millimeter telelinse for at fotografere råvildt.

Der, hvor Tovbukken står, spottede jeg den snart. Den essede på engen, men pludselig blev indtaget af græs og urter indstillet, og den spurtede ud til sivbræmmen.

Den havde fået øje på anden buk, der ikke var velkommen, hvilket den viste ved at gå frem imod den indtrængende buk med sænket hoved og opsatsen rettet imod modstanderen, der indtog en lignende attitude.

LÆS OGSÅ: BUK MED STRIK OM HALSEN

Tovbukken sænker hovedet for at true den indtrængende buk sin opsats. Det er i reglen nok til at få indtrængende bukke til at forføje sig.

 

Lidt efter så den anden buk sit snit til at løbe op imod sommerhusene, og her blev den indhentet af Tovbukken, og efter at have set hinanden an, stødte de opsatserne blidt sammen. og efter nogen tid gik de ved siden af hinanden som de bedste venner i verden.

Ind imellem at kæmpe mod den uvelkomne buk fejede Tovbukken aggressivt på en busk og skrabede voldsomt i jorden.

Seancen gentog sig yderligere to gange, før bukkene som på kommando lagde uenigheden på hylden og gik derfra for snart at skilles.

Den indtrængende buk forsvandt ind i en sommerhushave, og Tovbukken begyndte at æde blomsterne på en hvidtjørn, der er bolsjer for råvildt. Jeg stod 10 meter fra den som tilskuer, men den accepterede mig, fordi bukken er vant til mennesker.

Tovet næppe sat på af mennesker

Måden, som Tovbukken fortalte den indtrængende buk, som jeg tipper, har den samme alder som den med tov om halsen, nemlig tre år, ved at rette opsatsen imod den er klassisk for bukke, som får uventet besøg af andre bukke i deres territorier.

Det er i reglen nok til at få en indtrængende buk til at forføje sig. Sjældent er det nemlig, at bukke direkte slås, men det forekommer.

Jeg har i Tyskland set en treårig seksender blive sat på porten af en returnerende pladsbuk, og på et sydsjællandsk gods hvor jeg tidligere jagede bukke, og hvor fem bukkes territorier mødtes, skete det ofte, at en buk blev stanget af en anden pladsbuk, når de bevægede sig ind i en anden buks territorium. Og i ny og næ forekommer det, at bukke ved at støde opsatserne sammen låses fast til hinanden og de dør af dehydrering (og sult).

 

Tovbukken nærmest springer frem imod den indtrængende buk, men den banker dog ikke ind i den anden buk. De rører derimod blidt ved hinanden med deres opsatser.

Det ser drabeligt ud, men er udramatisk, og bukkene rører kun ved hinanden med opsatserne i nogle få sekunder.
Efter ”livtaget” går bukkene fra arenaen som de bedste venner i verden. Den indtrængende buk forsvinder snart ind i en sommerhushave, og Tovbukken giver sig til at æde af en hvidtjørn. 

Tovbukkens evne til at slås med en anden buk tyder på, at den ikke føler sig generet af tovværket om halsen, som – fordi det er af hamp – er slidt så kort, at det i dag kun lige akkurat rammer jorden, når bukken står i oprejst stilling. I vinter slæbte den det dengang to-tre meter lange tov efter sig.

En læser af Netnatur.dk har givet udtryk for, at vedkommende tror, at mennesker har bundet tovet om halsen på bukken, men da det ikke er let at fange og fastholde en toårig buk for at give den tovet om halsen, deler redaktionen ikke denne opfattelse, fordi det ikke giver mening at give bukken et tov om halsen med dens ene kastestang i tovet.

En anden læser mener, at kastestangen nede under halsen er fra en anden buk. Til det skal det siges, at det vi ikke ved noget om, fordi vi ikke har viden om, hvordan bukken har fået tovet om halsen. Vi tror dog på, at det er sket ved, at bukken på en eller anden måde er kommet til at sidde fast i tovet, og at stangen der sad løs, blev viklet ind i det, da den kæmpede for at komme fri.

Teorien er plausibel, fordi råvildt på Enø færdes overalt på øen, hvilket også gælder for terrasser ved sommerhusene, og ved nogle sommerhuse, hvor der bygges, ligger der alskens materialer, herunder tovværk, som bukke ved et uheld kan komme i karambolage med.

Vi tror, at det er sådan, at bukken har fået tovet om halsen, men vi er til enhver tid åbne for en anden udlægning.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »