Den svenske ulv, der blottede sit gebis ved mødet med en ung dreng i et bynært område og desuden passerede et legende barn på få meters afstand, jages stadig af udpegede ulvejægere

Af Redaktionen

Efter ti dags mere eller mindre intens jagt er det endnu ikke lykkedes at nedlægge den ulv, som spredte skræk og rædsel i den svenske by Kolsva, hvor den uden at udvise “naturlig” frygt overfor mennesker spankulerede rundt i byen.

Læs også: Ulv truer 11-årig dreng

Ulven blev af flere set med en død kat i munden og en ung dreng, der mødte ulven på kort afstand, oplevede at den snærrede af ham. Desuden skulle ulven have dræbt en puddelhund.

Den atypiske ulve-adfærd medførte, at myndighederne har givet tilladelse til, at ulven kan nedlægges, men efter 10 dages jagt er ulven, der i offentligheden omtales som Kolsva-ulv, endnu ikke blevet skudt.

Ulvejægere med licens

Forfølgelsen ledes af to udpegede jægere, som har ansvaret for at koordinere jagten på ulven, der kun må skydes inden for et større velafgrænset område i udkanten af byen.

– Vi har udpeget to jagtledere, der selv kan udpege de jægere, som de vil anvende i jagten og vi stoler på, at de har evnerne til at træffe de rette beslutninger. Det udtaler vilthandläggare Daniel Mallwitz til Bärgslagsbladet.

Dispensationen til at aflive ulven gælder indtil den 15. august, men lykkedes det ikke at få skudt ulven inden den dato, er der efter alt at dømme mulighed for at forlænge deaftalen

Læs også: Kommentar om farlige ulve 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »