Må man bruge en cal. .17 HMR til jagt på ræv? Og er det i øvrigt noget, som man overhovedet bør overveje?

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

Da .17 HMR (Hornady Magnum Rimfire) i 2002 dukkede op på det amerikanske marked var der, som det vel ofte sker ved sådanne lejligheder, store forventninger til ”den nye dreng i klassen”. Diverse amerikanske skribenter foretog forsøg og jagtrejser, hvor patronens effektivitet skulle afprøves.

Den blev endda brugt til at nedlægge en Impala i Sydafrika (et betænkeligt forsøg, når man erindrer at randaffyringspatroner er forbudt til jagt i hele Sydafrika!).

Flad kuglebane

På nogle punkter har den levet op til forventningerne, men på andre har den skuffet lidt. På den positive side kan nævnes en meget flad skudbane og med visse kugletyper en betydelig reduktion i risikoen for opspringere sammenlignet med .22LR.

På den negative side er ammunitionspriserne (patronen er baseret på et .22Mag hylster), relativt højt mundingsknald og stor følsomhed overfor sidevind.

Hvad siger loven?

Hvad angår brug af .17 HMR til ræv er svaret faktisk et ja, efter revisionen i 2012.

Da kravene til jagtpatroner blev ændret i 2012 tillod man brug af kaliber .17 (reel kuglediameter .172 = 4,3688 mm) til jagt på vildt i grupperne 3 (E100 minimum 175 joules), 4 (Eo minimum 150 joules) og 5 (Vo minimum 200 m/sek).

Da den kraftigste af CCI’s .17 HMR leverer cirka 180 joule på 100 meter, må den altså godt anvendes til gruppe 3, der bl.a. omfatter ræv, hare og gæs.

Hvor .17 HMR virkelig kommer til sin ret er til jagt/regulering på mink og kragefugle på de længere afstande. For eksempel ligger en .22LR typisk med en ordinat på +50 mm på 50 meter ved indskydning på 100 meter mens en .17 HMR V-MAX kun når op på ca. +7 mm.