Den danske jagtmodel nævnes ofte i jagtpolitiken. Men hvad indebærer den og hvad koster det at erstatte den danske model med en amerikansk eller hollandsk?

Kommentar af Michel Sand

Den danske model omtales ofte i spørgsmål om jagtpolitik. Men hvad er den danske model? Det spørgsmål er blevet rejst flere gange. Båden udenfor og indenfor jagtmiljøet.

Desværre kan man ikke slå en forklaring på den danske model op og derved få en klar fornemmelse af begrebet. Alligevel vil jeg påstå, at langt de fleste jægere er med på, hvad der menes, når der tales om “den danske model”. 

Den danske model er et begreb, der især er blevet aktuelt i takt med, at politiske strømninger –  både indenfor og udenfor jagtmiljøet – ønsker at trække dansk jagtpolitik i retning af andre modeller. 

Navnlig i retning af amerikanske og hollandske jagtmodeller.

I USA styres jagten ved udstedelse af licenser og i modsætning til Danmark er jagt på offentlige arealer tilladt de fleste steder.

I Holland kontrolleres jagten bl.a. via arealkrav. Hver jæger skal råde over 40 ha. 10 jægere, der ønsker at leje et stykke jagt, skal råde over 400 ha.

De to modeller er på de nævnte områder forskellige fra den danske. 

I Danmark er vildt og jagtrettigheder knyttet til den private ejendomsret. Jagt og afskydning kontroleres i udpræget grad ved hjælp af jagttider – nationale såvel som lokale. 

Såfremt der stadig måtte være usikkerhed knyttet til definitionen af den danske model, bringes herunder nogle stikord, der kan hjælpe på forståelsen. 

Begreber, der er INDEN FOR, den dansk model

Jægernes afskydning styres med jagttider – ens regler for alle

Jagttider kan være nationale og lokale

Jagtrettigheder er knyttet til den private ejendomsret

 

Begreber, der er UDENFOR, den danske model

Arealkrav

Licenser

Kvoter

Aftaletvang

Foreningstvang

Tvangs-laug og særlige lovgivningsmæssige fordele til laugmedlemmer

 

Det vil være meget omfattende at gennemgå alle de begreber, der falder udenfor den danske model. Men her på siden har vi gennem de sidste fem, seks år brugt meget energi på at behandle alle de nye ideer, der er udsprunget af diverse organisationer og nedsatte grupper.  

Det er åbenlyst for læserne af denne side, at vi mener, at alle tilpasninger og justeringer af dansk jagt bør ske indenfor rammerne af den danske model. 

KLIK og læs også: BAG LIMITS PÅ SKOVSNEPPEJAGT?

Derfor har forslaget om overgang til arealkrav i forbindelse med jagt på kronhjort også fået vores meget store opmærksomhed. 

Arealkravet falder nemlig uden for den danske model, som vi mener udgør en langt mere bæredygtig tilgang for jagtens fremtid i Danmark end den hollandske og amerikanske.

Derfor frygter vi også, at overgang til amerikansk eller hollandsk inspirerede jagtmodeller kan brede sig til andre jagtformer og andre vildtarter, hvis først det indføres i tilknytning til én vildtart og én jagtform. 

En bekymring, som f.eks. DN-biolog mener er grebet ud af den blå luft, men ikke desto mindre en bekymring, som vi deler med andre, der sidder betydelig tættere på det politiske system end vi gør.

Se klik herunder med Søren Gade (V), som efter debat i Folketinget om netop arealkrav, udtrykker sit syn på dansk jagt og forslag om overgang til arealkrav. 

 

 

Det fremlagte forslag fik ikke vind i sejlene under den tidligere regering.

Men som vides, er forslaget fremlagt igen – overfor Lea Wermelin, som er den “nye” minister på området.  

Det er demokratiets lod, selv om det naturligvis er ærgerligt, hvis der går rød og blå blok i rådgivningen indenfor dansk jagt- og vildtadministration. 

Faktum er nemlig, at det fremlagte forslag om arealkrav er mere politisk end faglig begrundet. Det kan der næppe herske to meninger om. 

“Den danske model har vist sig at være både biologisk, social og økonomisk bæredygtig, og de udfordringer, der med tiden er opstået, har ansvarlige politikere og deres rådgivere hidtil kunne løse inden for rammerne af modellen.” 

 

DCE, Aarhus Universitet, der er betalt for at rådgive Vildtforvaltningsrådet om jagt, fremlagde i sin tid en løsning, der skulle sikre en bæredygtig forvaltning af det danske kronvildt. 

Dette forslag var inden for rammen af den danske model og betød, at man flyttede jagttiden. 

Men dette faglige råd faldt ikke i god jord i Vildtforvaltningsrådet. I stedet blev spørgsmålet om kronvildtet brugt som løftestang for en debat om principperne i den danske jagtadministration. 

Eksempler på, at Vildtforvaltningsrådet kunne få deres ønsker indfriet inden for rammerne af den danske model, var der ellers nok af.

Det kunne endda gøres billigt og meget lidt administrativt. Faktisk helt uden belastning af de allerede overbelastede offentlige myndigheder. Det er bare at flytte en jagtdato. Mere besværligt er det faktisk ikke. 

I den danske model arbejdes der endda med lokale jagttider. Dermed kan hvert område finde den jagttid, der passer til den bestand, som de er med til at forvalte. 

Den forrige minister på området var da heller ikke vild med at aflive den danske model, selv om han i almindelighed lænede sig op af anbefalingerne fra rådet. 

Derfor blev arealkravet afvist i porten. I stedet lagde han op til kortere jagttid i de følsomme perioder af året, hvor kronhjortene er nemmest at jage. 

Meget tyder på, at resultatet af disse tiltag virker. Flere kyndige på området hævder sågar, at jægerne allerede er i mål. De henviser til videnskabelig aldersvurdering af nedlagt kronvildt.

Sort på hvidt har den danske model altså hjulpet den danske bestand af kronvildt op på et måske historisk højt niveau. Den har også vist sig brugbar, når det drejer sig om at finde en passende balance mellem kønnene og en ønskelig aldersstruktur blandt hjortene. 

Men kan den danske model løse alle problemer? Nej naturligvis kan den ikke det. 

Jagt vil uanset hvilken model man vælger være forbundet med debatter og diskussioner om rigtigt og forkert. Det kan ingen lovgivning forhindre. 

Men ved ethvert nyt tiltag, er der en pris. En offeromkostning. Noget man må betale eller give afkald på for at opnå, det man gerne vil i stedet. 

Og det er især bevistheden om disse offeromkostninger, der savnes i debatten om den danske, amerikanske eller hollandske jagtmodel. 

De fleste, der deltager i diskussionerne på f.eks. de sociale medier, er gamle nok til at vide, at der ikke er noget, der hedder en gratis omgang. Alt har en pris. 

Derfor er det helt afgørende for enhver beslutning, at miljøministeren er gjort bekendt med alle de omkostningerne, der er forbundet med at begrave den danske model og samtidig tage det første spadestik i retning af amerikanske eller hollandske tilstande.  

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »