– Overdreven fodring med hvede og majs er som ”hvidt brød” og det kan gøre råvildtet syge. Det hævder brødrene Bach, der har specialiseret sig i produktion af pil

Af Redaktionen

Det er endnu ikke afklaret, hvorfor dele af landet oplever et fald i bestanden af råvildt.

Der er blevet peget på årsager som fodring, for tætte bestande og forkert beskydning. Ligeledes har zink og kobber fra især smågrisebesætninger været under mistanke som mulig forklaring på den såkaldte råvildtsyge.

DJI00278

Brødrene Bach, Ny Vraa oplyser, at pil er dokumenteret som værende anti flammatorisk, smertestillende, febernedsættende og svampedræbende.

Men den rygende pistol er der ikke nogen, der har fundet endnu. Flere har da også understreget, at man ikke skal lede efter en enkelt årsagsforklaring. I stedet skal man se mere bredt på råvildtets trivsel og de mange forskellige faktorer, som i et mere eller mindre komplekst samspil påvirker dyrenes tilstand.

Indehaverne af den nordjyske ejendom Ny Vraa, som har specialiseret sig i produktion af pil til mange forskellige formål – herunder til helse – mener, at man i højere grad end tilfældet er nu, bør se på hvad råvildtet indtager af føde, hvis man vil blive klogere på hvorfor nogle bestande går ram forbi råvildtsygen, mens andre kollapser og reduceres til en skygge af den oprindelige bestand.

Brødrene Anders og Henrik Bach, der driver ejendommen har undret sig over, hvorfor råvildtet trives så godt i pilemarkerne, som de gør, ud over at pilemarkerne naturligvis yder både skjul og føde.

Føde uden tilskud

Når de har rejst spørgsmålet i deres mere jagt- og vildtinteresserede del af deres netværk, har de modtaget et ret entydigt svar. Råvildt i pilemarker modtager nemlig sjældent tilskudsfoder i form af f.eks. majs og hvede. Pilplanterne og den vegetation, der vokser mellem pilerækkerne, giver dyrene al den føde, som de behøver.

– Majs og hvede er for råvildtet hurtige kulhydrater, som man bør holde på et minimum, lyder det fra flere af de vildtforvaltere, som vi samarbejder med, forklarer Anders Bach, som mener, at mere vedvarende vildtager med pil kan være en del af løsningen på at undgå at der opstår sygdom i råvildtbestandene.

Specielkonsulent advarer mod fodring af råvildt

Skal der majs, hvede eller mere fiberholdtig foder som havre i foderkassen til råvildtet?  Eller er det bedre helt at undgå fodring og i stedet satse på vedvarende foderkilder som f.eks. pil? Brødrene Bach er ikke i tvivl.

– Ny Vraa leverer flere og flere pilestiklinger til jagtvæsner, der planter pil i stedet for majs i og omkring deres remiser. Dette skifte fra majs til pil skyldes bl.a. at majs kan give mange skytter lidt grå hår i hovedet på dyrkningsmæssigt besværlige år. Altså i kolde og våde forår.

– Hele ideen med at etablere en remise er jo, at der skal skabes dækning, læ, fødegrundlag samt fred og ro. I de år hvor majsen ikke kommer rigtig fra start bliver den måske kun 40 cm høj og dertil åben og vindudsat i bunden, da en del af de udsående majs slet ikke spirrede og kom i gang.

– Helt modsat er det med pil, som er nem at dyrke og meget sjældent giver problemer, hvis ellers man i de første par sæsoner sørger for at holde dem nogenlunde rene for græs og andet, som kan true med at kvæle stiklingerne.

– Det er dog ikke kun fordi pil er nemmere at arbejde med, at vi oplever, at flere vælger pil fremfor majs som vildtagre.

– En af de store fordele ved pil frem for majs er at det klovbærende vildt ikke samler føde op direkte fra jorden, hvor de kan risikere at indtage korn, som er smurt ind i efterladenskaber fra andre og måske ligefrem allerede syge dyr.

– Det er dog ikke muligt at styre råvildtets fødesøgning og selv om man anlægger pilemarker i stedet for marker med majs og selv om man begrænser eller helt undgår fodring med hvede og majs, kan der opstå problemer med dyr, der udvikler diarré.

– Råvildt på vintergrønne rapsmarker eller i efterafgrøderne som olieræddike er som børn i en slikbutik. De æder hæmningsløst og kan ende med at spise så meget, at maven går i udu og de bogstaveligt talt skider sig selv ihjel, siger Henrik Bach, som mener, at dyrene har brug for en mere varieret kost og frem for alt en kost med et højere indhold af fibre.

– Allerede i det gamle Grækenland forsøgte man at gøre mad til medicin og medicin til mad. Det er den filosofi, som jeg tror vi skal satse mere på i vores bestandspleje, siger han og fortsætter:

– Desværre er der ved at udvikle sig en tradition for at fodre råvildtet, hvilket jeg tror kan skubbe til den balance, som dyrene er født med, selv om fodring naturligvis er gjort i en god mening.

– Råvildtet ved godt, hvad de har brug for. Det er deres natur af være meget selektive i deres fødesøgning. Men når de pludselig præsenteres for en buffet af søde og velsmagende sager, kan de ikke styre sig, påpeger Henrik Bach, der er klar over, at hans filosofier ikke bygger på nogen eksakt videnskab, men alene på iagttagelse af råvildts fødesøgning på ejendommen Ny Vraa, som kun i begrænset omfang anvender majs til områdets fasaner og duer. En del af dette majs ender naturligvis også i råvildtmaver.

– Majs og hvede i begrænsede mængder er dog næppe et problem, da de allerede finder dette på markerne i landbrugslandet. Her udgør det en ”naturlig” del af føden. Men hvis det udgør den primære føde, frygter Henrik Bach, at dyrene kommer i ubalance og ender med at blive syge.

– Vi kan se, at pil i dele af året udsættes for et meget hårdt bidtryk, mens de i andre perioder kun udsættes for et moderat bidtryk. Hvad der gør, at dyrene søger nogle afgrødetyper på en tid af året og andre, på andre tider, ved vi ikke?

– Men til gengæld ved dyrene, hvad der er godt for dem.

– Vi har f.eks. erfaret af nyplantede pilestiklinger oftere end andre nyplantninger besøges af råvildtet. En erfaring, der i dag anvendes ved skovrejsning og andre planteprojekter. Pil i umiddelbar nærhed af de nysatte planter kan flytte dyrenes interesse til pilestiklingerne. Desuden kan pilene tåle en særdeles hård nedbidning og alligevel skyde igen.

– Det kan naturligvis godt lyde som om at vi bare gerne vil sælge nogle flere pilestiklinger til jægere, landmænd og planteskoler, hvad vi naturligvis også gerne vil. Men for os er det nu meget logisk, at dyrene har en forkærlighed for pil.

– I gamle dage var bark fra pil et meget anvendt middel mod f.eks. smerter, men da medicinalindustrien udviklede piller mod hovedpine og andre former for lettere smerter, overtog de markedet og det gamle enhver baseret på pilebark døde du.

Råvildtet kan dog ikke gå på apoteket, når de har ondt et eller andet sted. Henrik Bach er dog sikker på, at de instinktivt ved, hvor de skal søge hen, hvis de mistrives.

Anders Bach er enig og bidrager med et eksempel med kronvildt fra Skotland:

– Min gamle headstalker i Skotland, hvor jeg for år tilbage var ansat i et jagtvæsen, fortalte at der inden sigtekikkerternes tid var en del anskydninger af kronvildt i området. På den tid var det helt almindeligt, at et lettere anskudt dyr kunne findes allerede dagen efter på Medicine Hill, som de kaldte det sted, hvor dyrene  kunne finde et helt særligt udvalg af planter, som de gik efter, når de følte behov for det.

– Jeg er overbevist om, at råvildtet har samme fornemmelse for hvad de har brug for, hvis vi altså undlader at blande os for meget og ødelægger den balance, som dyrene er født med. De ved godt hvad der er godt for dem, men ”hvidt brød” i overdrevne mængder kan friste dem over evne og ende med skubbe dem ud af balance, slutter Anders Bach.

Læs også: Rådyr stivnet i rapsmark

%d bloggers like this: