Man skal aldrig gå ned på udstyr. En beslutning skal måske tages om en ny riffel, og så er der jo altid nogle overvejelser om både kaliber og rekyl

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

Ofte hører man jægere klage over, at jagtriflen “sparker som en hest”, mens andre jægere, med den nøjagtig samme kaliber, ikke syntes at have problemer.

Rekyl er let at beskrive rent matematisk, men virkningen på den individuelle jæger kan være meget svær at forklare. Så hvad er rekyl egentligt for en størrelse og hvad kan man gøre for at minimere den?

Kort forklaret er rekyl et eksempel på Newtons lov om “aktion og reaktion“; dvs. enhver bevægelse i én retning giver en tilsvarende bevægelse i modsat retning. Så når jægeren sender en geværkugle af sted med 3.000 joule energi i kuglen, vil det resultere i en modsat kraft på geværet/skytten.

Denne kraft kaldes frie rekyl og kan let beregnes, da den er et spørgsmål om krudtladningens størrelse, kuglens vægt og hastighed sammenholdt med geværets vægt. Den udtrykkes af amerikanerne med ft/sec og i Europa med joule og for de tre mest anvendte patroner i Danmark ligger den fri rekyl typisk mellem 15 og 24 joule.

Det er straks meget sværere at “måle” rekylens indvirkning på jægeren; altså den følte rekyl, for her er der en lang række af individuelle faktorer der gør sig gældende så som skyttens kropsvægt og fysiske styrke, skydestillingen, frygten for smerte, beklædning og ikke mindst skæftets form.

Men selv om disse værdier er svære at måle, har skytten store muligheder for at mindske virkningen af dem.

Kuglevægt og hastighed

Både kuglevægt og -hastighed betyder meget mere end de fleste forestiller sig. En .308Win giver med en 11,7 grams kugle en fri rekyl på næsten 20 joule, men hvis man i stedet anvender en 9,7 grams kugle falder rekylen helt ned på ca. 17 joule og vi sparer altså mellem 15 og 20% på skulderen blot ved at gå ned i kuglevægt.

Så ved den meste jagt i Danmark, hvor byttet jo hovedsageligt er det lille rådyr, kan vi spare meget på rekylen ved at anvende en lettere kugle.

Ligeledes har kuglens hastighed stor betydning. Som bekendt anvendes 9,7 grams kuglen i bl.a. .308Win, .30-06Spr og .300WinMag og den ret milde rekyl på 17 joule i .308’eren ryger op på ret så voldsomme 30 joule, hvis den affyres i en .300WinMag, Så der er ingen grund til at anvende en kraftigere patron, hvis den mindre kraftige kan klare opgaven.

Våbnets vægt

Også selve våbnets vægt har indflydelse på rekylens størrelse. Hvis man ved hjælp af et lettere kunststofskæfte, flute-slibning af pibe og brug af en mindre kikkert får reduceret våbnets vægt fra de meget almindelige ca. 4 kilo ned til meget lette 3 kilo, giver det en overraskende forøgelse i rekylen på over 30%. Så den lette riffel kan være meget behagelig ved pürsch og bjergjagt, men et lidt besværligt bekendtskab på skydebanen.

Skæftet

De fleste jægere er nok klar over skæftets store betydning for evnen til at træffe med jagtgeværet, men man forsømmer sig også på dette punkt, når det kommer til jagtriflen. Det er nemlig næsten lige så nødvendigt, at sikre sig en ordentlig skæftetilpasning med den korrekte afstand fra aftrækker til kolbekappen, når man køber riffel. Især en ting betyder meget for den følte rekyl, nemlig selve skæftets form.

For et lige skæfte, hvor rekylen kan løbe i så lige linje som muligt, hjælper meget på at forhindre geværet i at løfte sig voldsomt under skuddet og sikrer, at rekylen overføres til skulderen på en jævnt fordelt måde uden at slå for hårdt.

 

Rekyl i rifler - teori og praksis

Her er gengivet to Blaser rifler med den specielt byggede Duo øverst og en normal R-93 nederst. Duo’en er dobbeltløbet og beregnet til kraftige Safarikalibre op til f.eks. .500 NE og har det måske ikke særligt kønne, men meget praktiske rette skæfte til optagelse af kraftig rekyl.

Standard R93’eren har det smukke, men mere rekylfølsomme skæfte med større vinkel mellem løbets centerlinje og skæftets centerlinje.

Rekyl i rifler - teori og praksis

Her ses forskellen mellem det rette Duo skæfte og det mere nedadbøjede standardskæfte, hvor den forøgede vinkel C mellem løbets centerlinje A og skæftets centerlinje B tydeligt fremgår, og det er blandt andet denne forskel der giver højere følt rekyl.

På det nederste skæfte ses også det større “heel-drop”, der medvirker til at løfte løbet under rekyl og øger risikoen for at ramme øjenbrynet med kikkerten.

Skydestilling

Valget af skydestilling giver stor forskel i den følte rekyl. Det er logisk, at den fritstående stilling er betydelig bedre til at optage rekylen, da overkroppen kan fungere som en fjeder og svinge tilbage som reaktion til rekylen.

Den liggende stilling er derimod den værst mulige, da kolben slår direkte ind i skulderen i kroppens næsten fastlåste position, men grundet mangel på bedre faciliteter på de fleste af landets skydebaner, er det netop denne stilling de fleste indskydninger og “træning” foretages i.

Til indskydning ville en skydebænk være det bedste valg, da våbnet er effektivt understøttet og overkroppen stadig kan fjedre. Skydning fra jagtstige og –tårn er rimelig rekylvenlig, men giver dog ofte en uheldig krampagtig, foroverlænet stilling, der øger den følte rekyl og giver risiko for “halvmåne”.

Det sidste gælder også, på en omvendt måde, ved opadgående skud i bjerge, hvor der ofte er lange skudafstande og en liggende skydestilling er nødvendig for at opnå et stabilt skud, men den løftede riffel slår mere på skulderen. Og sidst men ikke mindst er det vist indlysende, at man ikke skal læne ryggen op ad et træ eller en sten for at opnå støtte til skuddet!

Påklædning

Selvfølgelig giver en tyk vinterjakke bedre beskyttelse af skulderen end en tynd sommerskjorte, så på trods af, at indskydning og træning ofte foregår i varmt vejr om foråret og sommeren, bør man bære den tykke jakke eller eventuelt en sammenfoldet klud indenfor skjorten. Samtidig hjælper det med til at opnå den rette øjenafstand til kikkerten både på jagt og til træning.

Fysisk og mental kondition

En veltrænet muskuløs fyr på 100 kg har uden tvivl lettere ved at optage rekyl end en lille person på 50 kg, men der er nu ikke behov for særlig fysisk træning. Derimod kan man gøre meget ved den psykiske side af sagen.

Som de fleste jægere har opdaget, lægger man ikke mærke til rekylen fra jagtgeværet, når først fasanerne letter eller ræven springer af grav, men skuddet fra jagtriflen er man ikke i tvivl om, når det første skud skal affyres under indskydningen. Og det er faktisk noget selvmodsigende, da en gennemsnitlig stålhaglpatron faktisk har en rekyl der ligger væsentligt over de fleste rifler.

Vi så tidligere, at de tre populære riffelkalibre lå mellem 15 og 24 joule, men de nye kraftige stålhagl-patroner ligger helt oppe på 42 til 48 joule og skovpatronerne lidt lavere på omkring 34 joule.

Vores haglgeværer har altså en fri rekyl, der er op til dobbelt så stor sammenlignet med riflen. Men når byttet dukker op flyder adrenalinen og vores tanker er koncentreret om at ramme. Desuden står vi i den ideelle stående skydestilling, hvorimod indskydningen foregår i den dårlige liggende skydestilling med god tid til at bekymre sig om skulderen og fantasere om alle mulige smerter.

Hjælpemidler

Der findes en del gode hjælpemidler man eventuelt kan overveje, hvis rekylen generer. Det vel nok bedste er kolbekapper med mere eller mindre elasticitet og de kan samtidig hjælpe på at opnå den korrekte afstand mellem aftrækker og centrum af kappen. Traditionelt bruges en gennemsnits afstand på 37 cm, men gennemsnitshøjden stiger jo, så mange vil have behov for større afstand.

Der findes en del rekylreducerende konstruktioner på markedet, især de rør der indbygges i skæftet, synes at være en god løsning, hvorimod mundingsbremser kan være generende for andre jægere, især på skydebanen, da mundingsknaldet her sendes ud til siden.

En lyddæmper kan så for mange også være en rigtig god løsning. Men tager man ofte på jagtrejse med riflen, så skal man være opmærksom på, at det ikke er lovligt at anvende den i mange lande.