Tæt ved Stokholm er en ulv fanget på fersk gerning med en høne i munden. Billedet blev taget ved højlys dag i umiddelbar nærhed af beboelsesejendomme

– Det er ikke så sjovt, det her med ulven, siger Peter Almén til Stokhomdirekt.se

Baggrunden for udtalelsen er, at han har mistet en af sine høns. Denne gang dog ikke til ræven, som af og til snupper en af de fritgående høns på ejendommen. Denne gang er det ulven, som er synderen.

Tyven fanget på foto

Det kunne naboen berette, som tilmed kunne fremvise et billede, som denne nåede at tage af ulven, som med hønen i munden listede afsted med landbrugsbygningerne som den umiddelbare baggrund.

–  Jeg har før mistet en høne til ræven, og det må man leve med, når de går frit omkring. Men en ulv så tæt på er ikke så sjovt, lyder det fra gårdejeren

Det er ikke første gang, at en ulv omkring Stokholm går på jagt i bebyggede områder. I den senere tid er både kat og hund aflivet af ulve – også ved højlys dag og i bebyggede områder.

DNA analyser og signalet fra en GPS mærket ulv viser i følge Jakt og Jägere, at der bag de tidligere by- og bebolesesnære ulve-angreb på husdyr står to ulve fra samme revir i Norge. Man ved også, at der er tale om en hanulv og en hunulv.

Ulveunger med atypsik adfærd

Det får flere til at frygte, at de to ulve fra Trysil skal finde sammen og danne par og dermed videregive deres atypiske og noget respektløse adfærd til hvalpene. Men det regner myndighedernes ulveeksperter ikke for særlig sandsynligt. Langt mere sandsynligt mener de det er, at de to ulve parrer op med andre ulve i området.

Indtil medio august var det i et mindre afgrænset område tæt på en mindre by, hvor en af de to ulve bl.a. truede en 11 årig dreng, tilladt at regulere ulvene.

Læs mere: Ulv truer 11 årig dreng.

Reguleringstilladelsen er udløbet og selv om en landmand for kort tid siden var vidne til, at en ulv tog en kat på dennes gårdsplads, kunne han ikke over telefonen få myndighedernes tilladelse til at nedlægge ulven.

Læs mere: Ulv tager kat i bebygget område