Hvad sker der i de områder, hvor der indføres regionale afvigelser med sprossefredning og alternative jagttider? Vildtbiolog giver her sin vurdering af de nye jagttider for kronvildt

Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog

STATUS PÅ KRONVILDTFORVALTNING

Efter at Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har offentliggjort den nye bekendtgørelse for jagt på kronvildt ( Nye jagttider på kronvildt) må det være på sin plads at konkludere på, hvorvidt den nye forvaltningsmodel fremmer målsætningen om 5 % 8+ hjorte.

1) Generelt vil ministerens afkortning af jagttiden for hjorte fra 5 mdr. til 2½ mdr. (16/10 -31/12) naturligt føre til et mindre jagttryk på hjortene. Dette vil føre til en større bestand af hjorte i alle aldersklasser. Stigningen vil efter min mening være større end de 10 % Peter Sunde forudser ved en halvering af jagttiden.

"Sort snak" som argumentation

Vildtbiologen, jægeren, og skovejeren Egon Bennetsen har leveret en lang række artikler om fremtidens kronvildtforvaltning. KLIK her og se artikel-oversigt. 

Denne del af forvaltningen vil trække i den rigtige retning, hvis man følger det de steder, hvor man nu har 5 mdr. jagt med brunstjagt.

Det er min vurdering, at selv om der sker en lettelse af jagttrykket på hjorte fra 4 års alderen og op, så der bliver flere mellemaldrende og voksne hjorte, bliver det vanskeligt at indfri målet om 5 % hjorte, der er 8 år og ældre. Selv om der i absolutte tal bliver flere 8+ hjorte, så øges procentdelen ikke i samme takt som bestanden af unge hjorte tiltager.

Man vil altså med denne model få en stigende bestand af hjorte generelt, med en svagt stigende procentdel voksne hjorte.

Vi står imidlertidig i den besynderlige og uhørte situation, at den ganske fornuftige nye hovedbekendtgørelse ikke bliver gældende nogetsteds i landet. Bekendtgørelsens gode intentioner bliver underløbet af brunstjagt og fredning af “mellemhjorte” 

2) Hvor man regionalt vælger 14 dages brunstjagt sammen med 2 – eller 2½ mdr. jagt uden for brunsten, vil man opleve, den samme stigning i hjortebestanden generelt som oven for nævnt.

Den helt afgørende forskel er her, at man tillige fortsætter med brunstjagt.

Som jeg utrætteligt har gjort opmærksomt på, er brunstjagt ødelæggende for målet om at nå 5 % voksne hjorte. Denne jagtform er skræddersyet til at fjerne hjortene fra toppen, og det vil en afkortning til 14 dage ikke ændre nævneværdigt på.

14 dages jagt betyder 28 morgen- og aftenjagter på hjorte, der tydeligt gør opmærksom på, hvor de befinder sig.

Det skal gå galt og det vil gå galt!

Og de jægere, der hævder noget andet, ved enten meget lidt om hjortejagt, eller forsøger at mele deres egen kage!

Altså en stigende hjortebestand generelt på grund af den kortere jagttid, men kun ubetydeligt flere mellemaldrende og voksne hjorte grundet brunstjagten. Resultatet bliver formentlig en fladere alderspyramide og en faldende procentdel voksne hjorte.

3) Med sprossefredning fra bunden (totalfredning af 4-, 6- 8 -endere) sker der to ting:

a) I stedet for at skyde f.eks. en 3 -årig 8 -ender skyder man en 3 -årig 14 -ender, altså blot en bedre hjort på samme alderstrin, og så har man taget hul på en nedadgående genetisk spiral. Skaden er uoprettelig, og den hastighed, hvormed den foregår, er først og fremmest afhængig af udgangssituationen. I Nordjylland, hvor man ikke har ret mange voksne hjorte, der er 6 -, 8 –endere, går det langsommere, end der hvor man allerede har 10- eller 20 % 6- , 8 -endere blandt de voksne hjorte.

Husk: Det man freder, får man. Og freder man de ringe hjorte i hver aldersklasse, vil man gennemsnitligt få ringere voksne hjorte, end uden en sådan sprossefredning.

Det er et faktum og står efter min mening ikke til diskussion!

b) Alternativt bliver den 2 -årige 6-, 8 -ender i stedet skudt som f.eks. 4 -årig 12 – 14 -ender. Det bliver der ikke flere 8 -årige hjorte af. Det får ganske vist ikke negative genetiske konsekvenser, men da antallet af voksne hjorte næppe øges, hvorimod antallet af 2- 3 -årige unghjorte gør, vil procentdelen af 8+ hjorte falde.

NB: Jeg har endnu til gode, at høre et eneste holdbart, fagligt argument for sprossefredning fra bunden. Hvad jeg derimod har hørt, er pinlige udtalelser, der savner enhver faglig relevans.

4) Hvor man regionalt både vælger brunstjagt og sprossefredning fra bunden, har man kombineret to ødelæggende tiltag, og sammenholdt med en stigende hjortebestand generelt, p.g.a. kortere jagttid, er det fuldstændig illusorisk at tro, at man vil nå en procentdel af 8+ hjorte på 5 %

Både brunstjagt og sprossefredning fra bunden (”mellemhjortefredning”) virker ved at give en fladere alderspyramide:

  1. Brunstjagt ved at afskydningsprocenten øges i aldersklasserne 4+ (De aktive, brølende brunsthjorte).
  2. Sprossefredning ved at øge mængden af 2 – 3 -årige unghjorte. Da dette blot modvirkes af en øget afskydning af 4 – 5 -årige hjorte, giver det næppe flere 8+ hjorte.

5) Den eneste farbare vej mod en større % -del voksne hjorte, er en stejlere alderspyramide.

Ved afskydning af 1/3 af hjortene i hver aldersklassse, nås målet netop med 5,5 % 8+ hjorte.

Det kræver, at ikke mindre end 55 % af den samlede afskydning skal foretages blandt 2- og 3– års hjortene.

Med tiden håber jeg, at forståelsen for at man må være tilbageholdende med afskydningen af 12 -endere og opefter i forhold til afskydningen af de unge og de ringe hjorte, vil brede sig.

Jeg har tidligere formuleret det på denne måde:

1) Regionalt valgt jagttid på hjorte, maksimalt 3 mdr. i tidsrummet 1/11 – 31/1. Jagttidens længde vælges, så det giver de tilstræbte 5 – 10 % voksne hjorte i bestanden.

2) En eventuel jagttid på 3½ mdr. 16/10 – 31/1 på op til 6 -, 8 -, eller 10 endere, alt efter hvad der er nødvendigt, for at holde bestanden under kontrol. Dette sikrer, at reguleringsafskydningen foretages blandt de yngste og ringeste af hjortene.

3) Jagttid på hinder, kalve og spidshjorte: 1/10 – 31/1.

Relevante artikler:

https://www.netnatur.dk/mellemhjortefredning-a-selektion/

https://www.netnatur.dk/mellemhjorte-b-afskydning/

https://www.netnatur.dk/forstaa-paa-10-minutter/

https://www.netnatur.dk/brunstjagt-og-bestandstoerrelse-haenger-sammen/